Rejserne ændrer synet på verden
Holberg var kraftigt optaget af, hvad der skete i Europa og resten af verden. Med udgangspunkt i læsning og på baggrund af sine rejser skrev han en række fremstillinger, hvor han ønskede at udfordre den måde, som danskerne og nordmændene forstod verden på.
Holberg beskriver rejser i mange af sine værker og på tværs af genrer – i komedierne og i romanform, i sin selvbiografi og i de historiske værker. Ofte er rejserne fiktive, ofte er de virkelige, og ikke sjældent befinder rejserne sig i spændingsfeltet mellem det opdigtede og det virkelige.
Komedierne
I komedierne ser vi flere eksempler på, hvordan unge mænd er blevet forskruede af deres rejser. I komedien Jean de France møder vi den opblæste modenar, der møder sit opvækstmiljø efter sin store dannelsesfærd til Frankrig. Forblændet af sine oplevelser har han glemt, hvor han kommer fra. En tilsvarende fremstilling har vi i komedien Erasmus Montanus. Her har hovedpersonen dog ikke været i udlandet, men har studeret på universitetet i København. I begge komedier er der en udstilling af narren, men det kritiske blik kastes også tilbage på det miljø, de kommer fra, som mangler evnen til at være åben over for det ukendte og nye.
Romanen Niels Klim
I romanen Niels Klim følger vi hovedpersonen Niels Klim, efter at han har forladt København, hvor han har studeret på universitetet. Hjemme i Bergen undersøger han nysgerrigt bjergene og hulerne omkring byen og ender med at falde ned i et hul, som viser sig at være umådelig dybt. Klim havner på den klode, som ifølge romanen findes inde i Jordens indre, og hvor alle indbyggere er træer. I denne træverden, hvor indbyggerne tænker langsomt, gør man intet uden at have tænkt nye ideer nøje igennem. Klim er som menneske alt for hurtig og gøres derfor til postbud. Han bliver således sendt rundt på planeten, og her støder han ind i alverdens forskellige og utrolige samfundsformer. Indbyggerne i de forskellige lande er udstyret med særegenskaber, og således kommer Klim på sin rejse bl.a. til filosoffernes land og til det hovedløse land. Senere kommer Klim til den verden, som findes på indersiden af vores klode, hvor han besøger et land befolket af forfængelige aber. Klims utrolige rejse til den underjordiske verden udfordrer læserens verdensbillede, og fordi rejsen er fiktiv, formår romanen at behandle problemer, som man ellers ikke kunne skrive om i samtiden pga. den skrappe censur. (Se også siden om Censuren).
Selvbiografien
I selvbiografien (Levnedsbrevene) trækker Holberg i stor stil på sine rejseoplevelser. I Tredje Levnedsbrev (se nedenfor) sammenstiller og sammenfatter han sine betragtninger om franskmændene og englænderne på baggrund af sine rejser. Rejseoplevelserne bruger Holberg til at sige noget centralt om samfundsindretningen og om kulturen i de lande, han har besøgt.
Historien
I sine historiske værker havde Holberg en forkærlighed for eksotiske rejser. Rejser bidrager til at give kolorit til fremstillingen, ligesom de bidrager til at vise, hvordan nye ambitiøse planer udvikler riget. I sin danmarkshistorie medtager Holberg bl.a. beretninger om Jens Munks rejse til Grønland og Boshouwers rejse til Indien. Begge er spektakulære beretninger om bedrifter af personer med stærke motiver.
Testamentet og Sorø Akademi
Da Holberg testamenterede sin formue til Sorø Akademi, var det bl.a. ud fra ønsket om at give unge studerende en solid ballast, før de blev sendt ud for at møde andre kulturer. Komedien Jean de France er et godt eksempel på, hvor galt det kunne gå. Forfatterskabet vrimler i øvrigt med personer, der på samme måde mangler en fast kerne, som kan danne grundlag for at handle i verden. Rejserne kunne for Holberg give indsigt, men de kunne også føre til, at man tabte sig selv.
Rejseberetningerne i deres mange forskellige former – om det er fiktive eller virkelige rejser – kastede et lys tilbage på det samfund, som Holberg skrev teksterne til. I datidens Danmark var der uendeligt mange forhold, som man ikke kunne tale åbent om. Ved at placere refleksionerne i andre miljøer bidrog Holberg til at skabe en litterær offentlighed (se eventuelt siden om Borgerlig offentlighed), hvor borgerne fik mulighed for at diskutere det, der var væsentligt for at udvikle samfundet.
