Et af de steder, hvor Holberg har stået stærkest i eftertiden, er i de tekster, hvor han behandler kønsproblematikken. Han var en tidlig og markant fortaler for ligestilling mellemkønnene. I dette tema kan du få et indtryk af, hvordan Holberg på tværs af genrerne undersøgte og udfordrede forestillingerne om, hvilken plads kvinderne skulle have i samfundet.
Igennem sit store forfatterskab behandlede Holberg forholdet mellem kønnene i forskellige sammenhænge og på forskellig vis. I de vittige såvel som i de alvorlige værker argumenterede Holberg for ligestilling mellem kønnene. Vi ser det i Natur- og folkeretten, i skæmtedigtene, i komedierne, i de historiske værker, i Helte- og Heltindehistorierne, i Niels Klim og i epistlerne.
I den rationelle Holbergs øjne var det tåbeligt, at halvdelen af menneskehedens intelligens gik tabt, når kvinderne ikke blev taget i betragtning ved besættelse af embeder. I Natur- og folkeretten kom han med et fornuftsbaseret svar på sagen, mens han i Niels Klim argumenterede ved hjælp af satiren. Her udfordrede han synet på kvinderne ved at vende kønsrollerne på hovedet. I komedierne fungerer kvinderne og især de kvindelige tjenestefolk som dem, der gennem klogskab og frækhed får konflikterne løst.
Når kvinderne ofte er dem, der handler og løser konflikter, demonstrerer det ifølge Holberg, at de ikke står tilbage i forhold til mændene. Måske står kvinderne ligefrem friere end mændene. Mændene er ofte bundet af deres uddannelse eller den funktion, de har i offentligheden, mens kvinderne og især tjenestekvinderne har større mulighed for at handle ud fra deres fornuft.
Holbergs inkluderende kvindesyn var et særsyn i samtiden. I tiden umiddelbart efter hans død og under romantikken var opmærksomheden på denne del af forfatterskabet ikke stor. Men med det moderne gennembrud (1870-1890) kom der for alvor fokus på forholdet mellem kønnene, og her kunne Holberg trækkes frem som væsentlig foregangsmand for kvindesagen. Lige siden er Holbergs kønssyn blevet fremhævet i ligestillingsdebatten. Ofte kan man være i tvivl om Holbergs holdninger, men hans kvindesyn er konsekvent igennem hele forfatterskabet. Antallet af henvisninger til ligestillingssagen på tværs af genrerne er så stort, at enhver tvivl om hans syn på kvinder må fordufte.
I 1739 udgav Holberg sine Heltehistorier, hvor han opstillede flere sammenlignende portrætter af berømte historiske personligheder. Hovedparten var mænd, for kun et par kvinder havde sneget sig ind i værket. Forud for hvert dobbeltportræt gav Holberg en generel refleksion over et væsentligt emne. Værket blev i 1745 fulgt op af endnu en samling dobbeltportrætter, men denne gang kun med kvindeportrætter, der bar titlen Heltindehistorier.
Et af dobbeltportrætterne fra Heltehistorier var sammenstillingen af Palmyras dronning Zenobia (herskede 267-272) og den russiske zarina Katarina 1. (herskede 1725-1727). Her sammenfattede Holberg sin opfattelse af forholdet mellem kønnene. Han indledte dobbeltportrættet med at sige, at ud fra fornuften bør den enkelte gøre det, som evnerne bedst rækker til. Holberg undrede sig over, at den ene halvdel af menneskeheden var udelukket fra vigtige opgaver, og han prøvede at forstå hvorfor.
For det første pegede han på fysikken, men argumenterede derefter for, at mandens stærke krop lige så vel kunne ses som udtryk for, at manden var særligt egnet til hårdt fysisk arbejde.
For det andet pegede han på, at kvinder er uarbejdsdygtige i forbindelse med barnefødsler, men argumenterede for, at hun højst er uarbejdsdygtig i seks uger om året. Eller med Holbergs ord: ”saa følger dog deraf intet andet, end at hun bliver udi 6 Uger om Aaret ubeqvem til Forretninger, da derimod mangen Mand, som intet Hoved har, er ubeqvem det heele Aar igiennem” (Heltehistorier, Tomus II, s. 116).
For det tredje mente Holberg, at kvindens skrøbelige væremåde skyldtes opdragelsen og ikke naturen.
For det fjerde afviste han andre tåbelige og urimelige argumenter og henviste til Zille Hansdatter. Zille Hansdatter var ifølge Holbergs Skæmtedigte forfatter til et digt, som argumenterede for, at kvinder burde have samme muligheder som mændene. Den indledende refleksion til dobbeltportrættet og et uddrag af skæmtedigtet kan læses i linket nedenfor i dette tema
Kvindeskikkelser hos Holberg. Holbergs komedier rummer markante kvindeskikkelser. Her ses først Marthe fra komedien Jean de France. Skuespilleren Madam Liebe (Anna Dorthea Liebe 1784-1838) fik stor betydning for udviklingen af den handlekraftige, kloge og upolerede holbergske tjenestepige, da hun spillede denne rolle på Det Kongelige Teater i 1823. En anden kvindeskikkelse hos Holberg er Erasmus Montanus’ mor Nille. Hun har ikke samme handlekraft som Marthe, men er alligevel karakteristisk og uforglemmelig i sin egen naive stolthed. Her ses Kirsten Olesen i Det Kongelige Teaters opsætning af Erasmus Montanus fra 2014. Hver gang komedierne sættes op på ny, fortolkes rollerne og sættes op i forhold til samtiden. Fortolkningerne på scenen har derfor været afgørende for, hvordan Holbergs kvindeskikkelser er blevet opfattet i eftertiden. Billedet af Madam Liebe er fra Jubeludgave af Ludvig Holbergs Comoedier, 1884, mens fotografiet af Kirsten Olesen er taget af Natascha Thiara Rydvald for Det Kongelige Teater.
Efter hjemkomsten fra sin store rejse til Paris og Rom 1714-1716 færdiggjorde Holberg sin introduktion til Natur- og folkeretten. I værket søgte han via fornuftige argumenter og eksempler fra Bibelen og historien at udlede, hvad der er moralsk rigtigt i forhold til mænds og kvinders roller. Bogen blev en stor succes i Holbergs levetid og kom i fem udgaver.
1.-udgaven (1716):
3.-udgaven (1734):
Gen. 3. 16. 1. Mosebog, kapitel 3, vers 16 fra Bibelen
Thomas Christian Thomasius (1655-1728), tysk jurist, filosof, en af Holbergs hovedkilder
Jus vitæ og necis hånds- og halsret
item fremdeles, ligeledes, endvidere
give ... tøjlen give frit spil
entledige fritage
Grotio Hugo Grotius (1583-1645), hollandsk jurist og retsfilosof, en af Holbergs hovedkilder
regimente styre, regeringsmagt
herligere bedre
trældom slaveri
spinde-rok apparat til at spinde garn med
hævd lang tids praksis
Holberg havde haft succes som satiriker med sine fiktive videnskabelige afhandlinger vendt mod rivalen Andreas Hojer. Smædeversene blev efterfulgt af det satiriske heltedigt Peder Paars (1719-1720), der blev Holbergs egentlige litterære gennembrud. Skæmtedigtene er på mange måder en fortsættelse af denne succes, men skæmtedigtene bærer også nye vinkler frem. Det bemærkelsesværdigt nye i dette værk er, at det er her, Holberg for første gang for alvor træder i karakter som fortaler for kvindesagen.
De fiktive værker udgav Holberg ikke under eget navn. I stedet skrev han dem under forskellige pseudonymer. Det vigtigste af Holbergs pseudonymer var Hans Mikkelsen. Han havde lagt navn til Peder Paars og nu til Skæmtedigte, og hans navn står da også på titelbladet, som er gengivet nedenfor. Senere skulle Hans Mikkelsen fremstå som ophavsmand til komedierne. Zille Handatters forsvarsskrift blev trykt i Holbergs Fire Skæmtedigte i 1722. Hans Mikkelsen lod ifølge teksten Zille Hansdatter få sin tekst om kvindekønnet trykt sammen med de fire øvrige skæmtedigte.
Titelblad til Skæmtedigte (1722). Særligt Holbergs første bøger var meget sparsomt udstyrede, som det også fremgår af dette titelblad. På titelbladet til Skæmtedigte står der: Hans Mikkelsens 4re Skiemte-Digte Med Tvende Fortaler / Samt Zille Hans Dotters Forsvars-Skrift For Qvinde-Kiønned. Exemplaret selges i raa Materie for 16 sk. Trykt i dette Aar 1722. Illustrationen er fra Holbergsskrifter.dk
sentiments meninger, opfattelser
attakeret angrebet
Juvenalem Juvenal (ca. 65-135), romersk satiriker
satyra sexta sjette satire
en passant i forbifarten
ekstremitet yderlighed, græseoverskridende handling
creaturer skabninger, levende væsner
flatterier smiger, fedteri
subtile udspekulerede, raffinerede
apologier forsvar, forsvarsskrifter
donat latinsk begyndergrammatik
manglestok rund stok til at rulle vasketøj med
spinderok apparat til at spinde garn med
nødes tvinges, overtales
gå svanger være gravid, i overført betydning planlægge
rokkehjerne lille hjerne
rebellere gøre oprør
Lauremberg Hans Willumsen Lauremberg (1590-1658), tysk digter, matematiker og kartograf samt professor ved Sorø Akademi
disputere diskutere, drøfte
Quale coloratum … novo Ligesom himlen rødmer når den farves af Titonus’ brud (dvs. Aurora, morgenrøden), / eller den unge kvinde som betragtes for første gang af sin brudgom (Ovid Amores)
alterneret ophidset, bragt ud af fatning
Plinii Plinius den Ældre (23-79 e.Kr), romersk historiker og naturforsker
allegeres fremføres, anføres
physici fysikere, naturvidenskabsmænd
honette anstændige, hæderlige
Agrippa Heinrich Cornelius Agrippa Nettesheim (1486-1535), tysk teolog og alkymist, skrev om kvindekønnet
destilleret renset, forædlet, koncentreret
in genere i almindelighed
species art, slags
republik stat, samfund
disputeret diskuteret, drøftet, argumenteret
adagio langsomt tempo
tripeltakt tredelt takt
prosodien betoningen, verslæren, metrikken
satires satirer, humoristisk litterær genre, der spotter og latterliggør
accenten trykket, betoningen
ortografien retskrivningen
in verbis distingverer numerum singularem fra plurali hvad udsagnsordene angår, skelner mellem ental og flertal
Komedien Den stundesløse fra 1731 handler om den rastløse og fortravlede Vielgeschrey. Hans karakter gør, at han aldrig får noget fra hånden. I huset hos Vielgeschrey tjener den kloge og handlekraftige Pernille, som bliver bagkvinde bag den intrige, der ender med at løse stykkets knuder.
Du finder spørgsmål til hele Den stundesløse under Komedierne.
Den stundesløse. Henrik Koefoed som Vielgeschrey bliver her et kort øjeblik distraheret i sin distraktion af den fristende Pernille spillet af Cecilie Stenspil på Folketeatret i 2014. saxo-photo.
I 1741 udgav Holberg sin roman Niels Klim. Romanen udkom på latin i Leipzig og København. Når den udkom på latin, var det, fordi Holberg gerne ville nå et internationalt publikum. I romanen følger vi Niels Klim, efter han er vendt hjem til Bergen i Norge fra sine universitetsstudier i København. Klim styrter ned i et hul i Jorden og havner på en klode, som ifølge romanen befinder sig i Jordens indre. Her møder han en verden beboet af træer med evnen til at tænke, tale og handle. Først kommer han til landet Potu beboet af langsomme, besindige og kloge træer. I Potu, som læst bagfra bliver til utop(i) (intetsted eller idealsted), findes en række særegne samfundsforhold, som overrasker Klim. Blandt andet har kvinder samme adgang til embeder som mændene. Som uddannet europæer mener Klim at vide bedre. Men for Potus indbyggerne er Klim for hurtig og for overfladisk, og derfor gør de ham til omløbende budbringer. På den måde mener de bedst at kunne bruge hans evner. Undervejs på sin færd rundt på planeten kommer Klim til en række lande, hvor indbyggerne i hvert nyt land besidder særlige egenskaber, som udfordrer Klims måde at opfatte verden på.
Storm P. Illustration til Niels Klim. I Potu er det sådan, at alle har ret til at stille forslag om, hvad der bør ændres. Man bør dog tænke sine ideer grundigt igennem, før man offentligt fremsætter sine tanker. Bliver ens forslag godtaget, belønnes man. Afvises forslaget, bliver man hængt. Billedet her, som stammer fra Robert Storm Petersens (1882-1949) illustrationer til Niels Klim fra 1941, viser Klims første møde med systemet.
Niels Klim synes, det er tåbeligt, at kvinderne har lige så meget at skulle have sagt som mændene. Han er selv træt af at være løber. Derfor foreslår han, at kvinderne skal fratages deres magt. Efter nøje overvejelse i rådet afvises Klims forslag, og han dømmes til døden. – Men fordi han er et ubesindigt menneske, benådes han og smides ud af landet. Billedet her er fra Ludvig Holberg: Niels Klims underjordiske Reise, Holbergsamfundet 1941.
I sit Tredje Levnedsbrev (1743) fandt Holberg, 59 år gammel, tiden inde til endnu en gang at fremføre sine synspunkter om kvindekønnet. Denne gang supplerede han med at forklare, hvorfor han ikke var blevet gift.
Holberg i kaffeselskab. Wilhelm Marstrands (1810-1873) maleri Holberg i kaffeselskab hos madame N.N. fra ca. 1866 viser den blide Holberg, som sidder afslappet sammen med kvinderne, hvor selv hunden i venstre hjørne tillidsfuldt vender sig mod ham. Lidt reserveret og dog omfavnet sidder han med et vågent øje og registrerer lyttende, hvad kvinderne taler om for siden at kunne forvandle det til skrift. Nogle kritikere vil mere, at Holberg er blev gjort tandløs og tæmmet i denne tolkning. Billedet tilhører Den Hirschsprungske Samling, København.
I Holbergs Heltehistorier fra 1739 finder man en række overvejelser over kvindekønnet som indledning til dobbeltportrættet af dronning Palmyra Zenobia (d. 274), der stilles over for den russiske zarina Katarina 1. (1684-1727).
qvid pro qvo noget for noget andet
beqvemhed egnethed
comædien komedien
habile dygtig, duelig
kandestøber refererer til Holbergs komedie Den politiske kandestøber
subjecta personer
promotion udnævnelse
philosophi filosoffer
distribution tildeling
hic Rhodus, hic salta her er Rhodos, spring her (refererer til fabel af Æsop); betyder: Vis det i handling
sphæra område
Cicero (106-43 f.Kr.) romersk politiker, retoriker og skribent
Apollinis Oracle oraklet i Delfi i Grækenland
dictatum bud, påbud
forsyns direction Guds omsorgsfulde ledelse
præceptum forskrift, leveregel
distingveret adskilt
subtile skarpsindige
exeqvere udføre
gratulationer lykønskninger
republiquen offentligheden
confunderes forveksles
scythiske amazones amazoner, græsk sagnfolk udelukkende bestående af kvinder, der blev trænet i streng militær disciplin
skiold-møer skjoldmøer, krigerkvinder fra den nordiske sagaverden
Zille Hansdotters Forsvars-skrift Holbergs satiriske digt fra Skæmtedigte 1722
exclusion udelukkelse
gemeenligen sædvanlig
infereres sluttes
recommenderer anbefaler
capacitet evner, formåen
oeconomie husholdning, husførelse
curators formynders
tønde hartkorn måleenhed for værdien af landbrugsjord
disputerer diskuterer, drøfter
upaankede som der ikke er rejst anke mod, upåtalt
possession besiddelse
vindicere gøre krav på, tilegne sig som besiddelse
temperere moderere, mildne
heroinder heltinder
Semiramis sagnomspunden assyrisk dronning fra 800-tallet f.Kr.; siges at stå bag Babylons hængende haver
Nitocris babylonsk dronning
Margaretha Margrethe 1. (1353-1412), dansk-norsk-svensk regent, dronning af Norge (1376-1412), etablerede Kalmarunionen
Elisabeth (1533-1603), engelsk dronning (1558-1603)**
Zenobia (-274), dronning af Palmyra (267-272) gjorde oprør mod Romerriget, men blev taget til fange
Catharina Katarina 1. (1684-1727), Peter den Stores anden dronning og zarina efter hans død