I dette tema får du en præsentation af Holbergs syn på historien og historieskrivningen såvel som en gennemgang af hans historiske værker. Du kan blive klogere på de emner, Holberg behandlede i sine historiske værker, ligesom du kan få et indtryk af hans kildebrug. Du læser om, hvad Holberg mente formålet med historieskrivningen var. I øvrigt kan du læse om Holbergs optagethed af Christian 4. og om hans syn på enevælden.
Holbergs første og også hans største værker var historiske. I alt var halvdelen af de 14.000 sider, han fik udgivet, historiske værker. Historien er altså en væsentlig del af Holbergs virke, og Holberg var stolt af det, han udvirkede som professor i historie ved Københavns Universitet i perioden 1730-1735. Flere af hans historiske værker blev da også oversat til andre sprog.
Som ganske ung ønskede Holberg sig en stilling som kongelig historieskriver. Derfor sendte han et manuskript til kongen med en fremstilling af Christian 4.s, Frederik 3.s og Christian 5.s historie. Det var en fremstilling, der dækkede perioden 1588-1699. Holberg håbede, at kongen ville kunne se, at han havde de rette evner til at skrive rosende om kongehusets nyeste historie. Holberg fik ikke stillingen – heldigvis kan man sige, idet han næppe ellers ville have givet sig i kast med at skrive komedier og andre skønlitterære værker.
Holberg udgav i samme periode sit første værk, Introduction til de fornemste europæiske Rigers historier (1711), som blev fulgt af et geografisk tillæg i 1713 og en introduktion til Natur- og folkeretten i 1716. Efter denne første fase i forfatterskabet blev han grebet af, hvad han selv kaldte den poetiske raptus. Han vendte sig i en periode væk fra det historiske arbejde og skrev det satiriske epos Peder Paars og en lang række komedier, som eftertiden har berømmet. Efter ti års fravær proklamerede han i 1726, at han ville vende sig mod alvorlige sager.
I 1729 udgav Holberg sin store og brede skildring af Danmark-Norge, Dannemarks og Norges Beskrivelse. Her giver han en systematisk beskrivelse af Danmark-Norge, kulturelt, socialt, økonomisk, religiøst, politisk osv. Store dele af afsnittene fra denne bog genbrugte han i sin store samlede Danmarks riges historie på 2.500 sider, der udkom i perioden 1732-1735. På den måde blev Holbergs danmarkshistorie en bredere fremstilling, end man havde set tidligere.
Ud over danmarkshistorien skrev Holberg i denne periode om fødebyen Bergens historie (1737), om kirkens historie (1738) og om jødernes historie (1742). Kirkehistorien handler om den kristne historie fra Jesus til Luther, og Holberg betoner, hvordan den sunde oldtidskirke gradvist blev korrumperet af paverne for endelig at blive renset af Luthers reformation. I den jødiske historie følger Holberg jødernes historie fra skabelsen og frem til sin egen samtid.
Holberg udgav også to store historisk-biografiske værker, Heltehistorier (1739) og Heltindehistorier (1745). Her træder hans psykologiske og moralfilosofiske interesse særlig frem. De to værker består af en række dobbeltportrætter af store mænd og kvinder gennem historien. Hvert dobbeltportræt bliver indledt af en diskussion af et bestemt tema (fx ’hvad er en sand helt’) og afsluttet med en sammenligning af de to personligheder. Heltehistorierne kan derfor ses som et overgangsværk fra den historiske raptus til den tredje og sidste raptus i Holbergs liv, nemlig den moralske raptus. I den efterfølgende periodes moralfilosofiske værker, Moralske tanker fra 1744 og de fem bind epistler fra årene 1748-1754, trak Holberg i stor stil på den viden, han havde opnået under arbejdet med sine store historiske værker.
I Danmarks riges historie inddeler Holberg Danmarks historie i fem perioder.
I den første periode regerede de hedenske konger, og danskerne var frie og jævnbyrdige barbarer. I denne periode herskede der ingen moral blandt danskerne, og det var baggrunden for, at de kunne udføre deres røvertogter. På grund af manglen på moral var der heller ingen gensidig tillid.
I den anden periode kom kristendommen til landet. Dermed kunne en ny moral udvikle sig, og danskerne blev et fredsommeligt bonde- og handelsfolk. Desværre var den katolske kirke allerede temmelig korrupt, og den fik stor skadelig indflydelse. Samtidig tiltog adelen sig stadig større magt, og Danmark, der før havde været en stærk nation, blev efterhånden svækket.
I den tredje periode forenede Margrethe 1. de nordiske lande i Kalmarunionen for at styrke landenes magt i forhold til de nordtyske Hansestæder og de øvrige nabolande. Unionen blev indstiftet i 1397 og endte i 1523, kort efter at Christian 2. havde gennemført det stockholmske blodbad, hvor 80 svenske adelsfolk blev henrettet.
I den fjerde periode lykkedes det med reformationen at stække kirkens magt, men perioden var stadigvæk præget af, at adelen modarbejdede rigets interesser. Særligt Christian 4. var en bemærkelsesværdig konge. Med den femte periode blev der endelig gjort op med adelen, da enevælden blev indført. Reformationen og enevælden gjorde, at der igen kunne udvikles et samfund, hvor borgerne kunne leve frit og ligeværdigt under den enevældige konge.
Ifølge Holbergs fremstilling indtraf det væsentlige vendepunkt i historien i 1448, da den oldenborgske kongeslægt kom på tronen. Oldenborgerne regerede også på Holbergs tid (og i øvrigt helt frem til og med Frederik 7., der døde i 1863). Fra Christian 1. og frem arbejdede de oldenborgske konger i Holbergs øjne på at genetablere en sund og sammenhængende stat.
For Holberg var det væsentligt at forklare, at enevælden var den rette styreform i det dansk-norske dobbeltmonarki. Han var også optaget af at vise den tætte alliance mellem borgerne og kongemagten. Når han tilsvarende fremhævede, hvordan kirken og adelen tidligere havde modarbejdet den fornuftige forbindelse mellem borgerne og kongemagten, var det netop som et led i denne argumentation.
Som afslutning på hver konges historie foretager Holberg en moralsk og politisk vurdering. Der var dog grænser for, hvor kritiske disse portrætter kunne være, eftersom Danmarks riges historie – ligesom i princippet alle værker, der udkom på tryk – var underlagt censur. Kritik af en tidligere konge kunne let ses som kritik af kongehuset som institution (læs mere om Censuren).
I Danmarks riges historie fortæller Holberg naturligvis om de politiske begivenheder og de krige, som Danmark havde deltaget i. Krigsberetninger måtte dog i hans øjne ikke fylde for meget, og han bestræbte sig på også at lægge vægt på andre sider af historien.
Dobbeltmonarkiet. Danmark og Norge havde haft fælles konge siden 1380. For Holberg var det vigtigt at vise, at Danmark og Norge var ligestillede parter i et dobbeltmonarki. Særligt Christian 4. udmærkede sig ifølge Holberg i denne forbindelse, idet han havde bidraget til at udvikle dobbeltmonarkiets sammenhængskraft. Holberg fremhævede, at de efterfølgende konger havde videreført Christian 4.s ambition, og således mente han, at der i eftertiden havde været kontinuitet i den måde dobbeltmonarkiet var blevet regeret på. Det er interessant, at nordmanden Holberg med sin danmarkshistorie bidrog kulturpolitisk til at understøtte sammenhængskraften i dobbeltmonarkiet (se i øvrigt illustrationen nedenfor).
Christian 4. En af Holbergs største helte var Christian 4. I sit portræt af kongen nåede Holberg sin ypperste form. Balancen mellem beskrivelsen af begivenhederne, inddragelsen af kilder, portrætterne af væsentlige personligheder og forskellige initiativer, der bidrog til at udvikle landet, går op i en højere enhed. Holberg tegner et billede af en energisk og virkelysten konge, som uselvisk søgte at udvikle staten.
Holberg vendte flere gange tilbage til Christian 4.s historie. Manuskriptet til Christian 4. og Frederik 3.s historie, som Holberg havde afleveret til kongen i sine unge år, genbrugte han i Dannemarks og Norges Beskrivelse. Han brugte det også i en udvidet form i danmarkshistorien. Og beretningen dannede senere grundlag for afsnittet om Leonora Christina (1621-1698) i Heltindehistorier, ligesom Christian 4. blev behandlet i flere af Holbergs epistler. Eksempelvis opstillede han i Epistel 223 et sammenlignende portræt af den russiske zar Peter den Store (1672-1725) og Christian 4.
Holbergs store begejstring for Christian 4. smittede af på hans fremstilling. Det billede, Holberg tegnede, kom til at danne grundlag for den helt særlige plads, som kongen har indtaget i senere generationers fortolkning af danmarkshistorien.
Efterhånden som Holberg arbejdede sig frem i sin fremstilling af danmarkshistorien, fik han adgang til stadig flere kilder, og han citerede en del af dem. På den måde blev hans danmarkshistorie, især i den senere del, baseret på kilder i stedet for blot at bygge på andres fremstillinger.
Kongeloven. Blandt de kilder, Holberg benytter, er Kongeloven fra 1665. Loven var det formelle grundlag for enevælden og havde indtil 1709 været hemmelig. I enevældens første år frygtede man, at loven var så radikal, at kendskab til den kunne føre til oprør. Men i begyndelsen af 1700-tallet var enevælden tilstrækkeligt grundfæstet til, at loven ikke længere virkede kontroversiel. Derfor lod kongen loven trykke. Udgaven fra 1709 var dog en eksklusivt udstyret udgave, som kun henvendte sig til ganske få læsere. Holbergs danmarkshistorie blev altså den første alment tilgængelige udlægning af den styreform, som herskede i Danmark under enevælden.
Historiske portrætter. I sine historiske værker udviklede Holberg en stærk interesse for at opstille portrætter af betydningsfulde mænd og kvinder. Han var optaget af de personer som skabte historien, men han var også optaget af de personer, som ud fra private interesser overskred mandatet for, hvad en borger kunne tillade sig at gøre i forhold til magthaverne. Ofte medtog Holberg biografier for at gøre den historiske beretning mere levende. De historiske portrætter kom i løbet af forfatterskabet i stadig højere grad til at danne grundlag for moralske og filosofiske refleksioner.
Historieskrivningen tjente flere forskellige formål ifølge Holberg.
For det første skulle historien skildre begivenhederne i fortiden i en form, som gjorde den attraktiv for læseren.
For det andet var det en væsentlig opgave for historikeren at korrigere tidligere fremstillingers fejlagtige udlægninger. Særligt var Holberg optaget af at gøre op med historikeren Arild Huitfeldts (1546-1609) adelsvenlige udlægning af danmarkshistorien. Brugen af og refleksionen over kildematerialet var væsentlig i forbindelse med denne opgave.
For det tredje mente Holberg, at man kunne lære af historien ved at bruge den som eksempelbank. Således kunne man ud fra vurderinger af historiske begivenheder og handlinger dømme om, hvad der ville være det rigtige at gøre i samtiden.
I Introduction til de fornemste europæiske Rigers Historier fra 1711 var fremstillingen primært berettende. I sin store danmarkshistorie fra 1730’erne supplerede Holberg den berettende historie med kritiske refleksioner baseret på læsning af kilderne. Efter at Holberg havde opgivet sit historieprofessorat, skrev han sine heltehistorier, der indledte et nyt kapitel i hans brug af historien, idet han nu i langt højere grad lagde vægt på moralfilosofiske og psykologiske aspekter, når han behandlede historiske emner.
Illustration fra Norske Reise 1733. Enhver dansk konge fra Christian 4. og frem besøgte som led i deres kongegerning Norge. Ved at besøge landet bidrog kongerne til oplevelsen af, at rigets nordlige del ikke blot var et glemt appendiks. Da Christian 6. rejste afsted i 1733, bestod hans følge af 192 personer. I alt tilbagelagde de 3.300 km, og overalt blev der afholdt troppemønstringer, audienser og gudstjenester. Med i følget var den norskfødte embedsmand Heinrich Willemsen, der førte en omhyggelig rejsejournal. Rejsejournalen blev suppleret med illustrationer af Jacob Fosie (1679-1763) og Heinrich Jacob Pohle (f. ukendt år, aktiv 1723-1747). Tanken var, at værket skulle udkomme og dokumentere det norske rige, samtidig med at det skulle kaste glans over kongehuset. Planen gik imidlertid i stå, og pragtværket blev først udgivet i forbindelse med dronning Margrethes officielle statsbesøg i Norge i 1992.
Illustrationen stammer fra Norske Reise anno 1733. Beskrivelse af Kong Christian 6. og Dronning Sophie Magdalenes Rejse til Norge 12. Maj – 23. September. Faksimilieudgave af håndskrift i Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek, Poul Kristensens Forlag, København 1992.
Holberg · Et udvalg s. 209-212
Oprindelig skulle Holbergs danmarkshistorie kun fylde to bind. Holberg blev dog fanget af stoffet, og værket endte med at fylde tre bind. Særligt historien om Christian 4. fik værket til at svulme. Dels fik Holberg adgang til kilder, som ikke tidligere var blevet behandlet. Dels fandt han den nyere historie særlig interessant. Og dels ønskede han at bryde nyt land ved at skrive den historie, som ikke tidligere var skrevet.
Allerede fra sine studieår havde Holberg været optaget af Christian 4.s historie. Hans første bog, Introduction til de fornemste europæiske Rigers Historier fra 1711, og Dannemarks og Norges Beskrivelse fra 1729 indeholdt portrætter af kongen. Med fremstillingen af Christian 4.s historie i Danmarks riges historie var det således tredje gang, Holberg i bogform skrev Christian 4.s historie. Således er Christian 4. en hovedskikkelse i Holbergs forfatterskab.
Interessant er det at se, hvordan den rationelle Holberg trækker på sagnhistorien, samtidig med at han tager afstand fra den. Holberg var optaget af at gøre op med tidligere tiders utrolige beretninger, men han medtog gerne de gode fortællinger, når de kunne bruges til at komme med en generel refleksion i forhold til historien.
despereret opgivet håbet
annalibus årbøger
sollicitationer ansøgninger, anmodninger
suite resultat, virkning, følge
mouvements bevægelser, forholdsregler
mémoires erindringer
sub vespere under aften
biet ventet
posteritet eftertid
designere udpege
successor efterfølger
hyldningen fejring af, at en ny konge anerkendes
Resenius Peder Hansen Resen (1625-1688), dansk historiker og retslærd
til hove til hoffet, i audiens
rekommandere anbefale, foreslå
pønitense gøre bod, sone sin skyld, en straf
repeterede gentog
Valdemar 3. (1314-1364), dansk konge 1326-1329
Dronning Helvig (ca. 1320-ca. 1374), dansk dronning, søster til Valdemar 3., gift med Valdemar Atterdag
Peder Skram (1503-1581), rigsråd, admiral
Te Deum laudamus (lat.) vi priser dig, Gud
destincte tydeligt, klart
Holberg · Et udvalg s. 263-267
Holberg byggede Danmarks riges historie over de enkelte kongers liv. Efter afslutningen på hver biografi lavede han et sammenfattende og vurderende portræt af regenten. I forlængelse af det sammenfattende portræt af Frederik 3. gav Holberg et kortere portræt af Frederik 3.s dronning, Sophie Amalie, som findes omtalt i temaet om Heltene.
potentater fyrster, regenter
kolik sygdom, der ytrer sig i stærke underlivssmerter
medici læger
vigurøse stærke, effektive
resolutioner beslutninger
revolution omvæltning, forandring; her tænkes på enevældens indførelse
habilitet dygtighed, kompetence, evne til at gøre noget
eksekvere gennemføre, fuldbyrde, udføre
flegma slim, sindsligevægt
koldsindighed ufølsomhed, ro, koldblodighed, selvbeherskelse
fermeté fasthed
bravoure tapperhed
oppression underkuelse, undertrykkelse
Carl Gustav Carl X Gustav (1622-1660), svensk konge 1654-1660
kalmukker mongolsk folk, hvoraf en del vandrede ind i det sydlige Rusland
kosakker folk fra det sydlige Rusland
gemene almindelige, lavtstående
almue folket, den almindelige (dvs. uuddannede) del af befolkningen
De Forenede Provinser Nederlandene, statsdannelse, der bestod af syv nederlandske provinser
eksekution udførelse, voldelige fremfærd
Cromwell Oliver Cromwell (1599-1658), engelsk militær- og statsmand med titlen Lord Protector
usurpator tronraner
paroxymus (sygdoms)anfald, sindsbevægelse, affekt
pousseret fremskyndet, insisteret på
Corfitz Ulfeldt (1606-1664), statholder på Københavns Slot, rigshovmester, ledende skikkelse i rigsrådet, gift med Christian 4.s datter Leonora Christina
Sophia Amalia (1628-1685), dronning af Danmark 1648-1670
ascendence indflydelse
suiter resultater, virkninger, følger
statist statsmand
ceteris paribus alt andet lige
fermetet fasthed
pensé tanke
Terlon Hugues Terlon (1620-1690), fransk ambassadør i Norden, skrev sine erindringer
taille legemsform, kropsform
fripostig naturlig, ligefrem
grace popularitet
konduite optræden, opførsel
uryggeligt urokkeligt
Ich war … worden I mit liv kunne man sammenligne mig med en raket, som efter at være blevet antændt på et øjeblik skyder op i luften, smuk og lysende; og da jeg var på mit højeste og strålede med min små gløder som tusinde små stjerner, da udsendte jeg pludselig et brag og forsvandt for øjnene af dem, der kiggede på mig, faldt til jorden og er nu blevet til støv og aske.