search-icon

Universitetet

På denne side bliver Holbergs forhold til universitetet og de lærde behandlet. Her kan du blive klogere på Holbergs tanker om, hvad der skulle til for at forbedre universitetet. Desuden kan du få et indtryk af, hvordan Holberg brugte sine fiktive værker som kommentarer til sit virke som universitetsprofessor. Efter en kort præsentation behandles uddrag af et par af Holbergs fiktive værker, der behandler de lærde. Herudover kan du læse to taler, som Holberg skrev til universitetet. Den ene tale blev ramt af censuren, mens den anden blev holdt som afskedstale, da han trådte tilbage som professor.

Indhold 

Professor og satiriker

Holberg var i store dele af sit liv tæt knyttet til universitetet i København. I sit attende år indledte han sine studier på Københavns Universitet. 12 år efter blev han professor. Først var det uden løn, men 33 år gammel blev han professor i metafysik, nu med løn, og to år efter blev han professor i veltalenhed. En stilling han besad i 10 år, indtil han i midten af fyrrerne blev professor i historie. Da han rundede de 50 år, blev han rektor for universitetet, men efter et år skiftede han stillingen ud med stillingen som universitetets regnskabsfører.

Holbergs tilknytning til universitetet blev indledt, da han begyndte at studere, og varede livet ud. Ved siden af den bemærkelsesværdige universitetskarriere udfoldede Holberg hele sit store forfatterskab. Store dele af forfatterskabet søgte at formidle de nyeste ideer til den gryende offentlighed af læsere i Danmark og Norge. Andre dele af forfatterskabet undersøgte, hvordan læserne burde forholde sig til den viden, de tilegnede sig.

Samfundsstøtte og kritiker

På den ene side levede Holberg op til det forventede, idet han skrev en række værker om akademiske emner (historie, geografi og jura), mens han på den anden side brød ud af institutionen ved at skrive komedier og andre fiktive værker. Han var i sine værker splittet mellem at være støtte og kritiker af den institution, som han var ansat ved.

Satirikeren fødes

Holbergs første værk var en introduktion til de europæiske rigers historie, der udkom i 1711. Herefter fulgte et geografisk oversigtsværk og en introduktion til Natur- og folkeretten. Holberg var ambitiøs og havde tydeligvis fundet en plan for, hvordan han skulle erobre en plads som skribent. Ved siden af at være ambitiøs var han også ærekær, og flere gange i hans liv gav det anledning til konflikter. Efter at have udgivet sine første bøger blev Holberg beskyldt for plagiat af sin værste rival Andreas Hojer (1690-1739). Holberg tog det meget ilde op og svarede igen ved at offentliggøre nogle særdeles spydige satirer. Den akademiske kamp åbnede således for den ærekære Holbergs satiriske brod.

Pedanteri og pædagogik

Der er ingen tvivl om, at Holberg havde en særlig stærk brod mod universitetets pedanteri. Under sine studier havde han erfaret, hvordan universitetet udviklede de studerende til at være pedanter. Blandt andet havde han oplevet, hvordan de akademiske diskussioner dyrkede unyttige og livsfjerne detaljer. Undervejs på sine rejser var han blevet klar over, at universiteter måtte have en funktion i forhold til samfundet. Det var ikke nok, at de lærde alene var optaget af forhold inden for systemet. For Holberg måtte universiteterne beskæftige sig med det, som var nyttigt i forhold til at udvikle samfundet, ligesom undervisningen måtte bidrage til at opbygge de studerende til handlekraftige mennesker.

Holberg praktiserede ikke naturvidenskab, men det afholdt ham ikke fra at forholde sig til de teorier, som dukkede op i hans samtid. Ofte søgte han at udlægge de videnskabelige resultater moralsk eller filosofisk.

Universitetet på Holbergs tid og institutionens reformering

Da Holberg blev professor, var Københavns Universitet en konservativ institution med stærke rødder tilbage til reformationen. Universitetet var ikke fulgt med tiden, og det var derfor ganske forståeligt, at Holberg var kritisk over for institutionen. Først oplevede han en ikke uvæsentlig modstand (jf. i øvrigt Baccalaurtalen nedenfor).

Senere kom der imidlertid bevægelse i tingene. I 1732 blev der vedtaget en ny fundats for Københavns Universitet. Det var den væsentligste forandring af universitetet siden den omorganisering, der havde fundet sted 200 år tidligere i forbindelse med reformationen. Målet var at højne det faglige niveau. Bl.a. skulle det være slut med, at professorerne avancerede fra det ene fag til det andet, som Holberg selv havde gjort. Efter reformen skulle der være 15 professorer ved universitetet. To skulle undervise i jura. Nyt var det, at der blev oprettet en lærestol i dansk ret. I samme omgang blev professoratet i naturfilosofi og eksperimentalfysik nedlagt.

Københavns Universitet var langt overvejende en uddannelsesinstitution, der uddannede teologer og jurister. I perioden 1732-1788 blev der i gennemsnit uddannet 160 kandidater om året. 2/3 var teologer, mens 1/3 var jurister. Under 3 % var filologer og læger. Ingen blev uddannet i naturvidenskab.

Fra midten af 1700-tallet voksede interessen for naturvidenskab imidlertid på universitetet. Væsentlige grunde var, at naturvidenskabelige studier kunne bidrage til at øge statens anseelse, og at man mente, at den naturvidenskabelige indsigt kunne være med til at forbedre samfundsøkonomien. Derfor ville man belønne præster, som også studerede naturvidenskabelige fag. Tanken var, at hvis præsterne fik viden om disse fag, ville de senere kunne formidle dem ud i landet til deres menigheder.

Opgaver 

Peder Paars – De lærdes kamp (1719-1720)

Det store satiriske epos Peder Paars handler om Paars, der rejser fra Kalundborg på Sjælland til Århus i Jylland for at mødes med sin forlovede. Undervejs på sejladsen griber de olympiske guder ind og sender Paars på afveje. Skibet strander på Anholt.

I første bogs tredje sang finder man den berømte scene, hvor de lærde slås; en digression (afvigelse) i forhold til hovedhandlingen, hvor misundelsens gudinde, Avind, prøver at få overtalt stridens gudinde, Discordia, til at komme til Anholt for at få startet en kamp. Discordia er imidlertid travlt optaget af at få de lærde til at kæmpe mod hinanden.

Ifølge titelbladet er teksten skrevet af hvidtølsbryggeren Hans Mikkelsen fra Kalundborg. Hans Mikkelsen var også det pseudonym, Holberg brugte i forbindelse med sine komedier. I øvrigt udstyrede Holberg teksten med et andet pseudonym nemlig Just Justesen, der skrev forordet og fodnoterne. Også dette navn genbrugte Holberg i forbindelse med komedierne.

Med pseudonymerne kunne universitetsprofessor Holberg lægge afstand til de fiktive værker, som let kunne virke underlødige på den konservative universitetsinstitution. Samtidig brugte Holberg Just Justesen til at udlægge og retfærdiggøre værkerne. Just Justensen er, som navnet antyder, i særlig grad retfærdig. Nok er han en lærd pedant og på mange måder lattervækkende, men han forklarer og forsvarer også synspunkter, som stemmer overens med, hvad Holberg tænker.

Just Justesen tilføjede teksten en række noter, der fungerer som et kommentarspor, som påstår, at det hjælper læseren med at udlægge teksten, ligesom noteapparatet giver udseende af, at det er en meget lærd tekst. Hvad der giver sig ud for at være lærde noter, viser sig i virkeligheden at være satiriske kommentarer. Opsummerende kan man sige, at Holberg med brugen af pseudonymer laver en raffineret leg med fortællepositionerne.

Teksten er skrevet på det aleksandrinske versemål, ligesom alle andre vers af Holbergs pseudonym Hans Mikkelsen. Verselinjen har seks versefødder. Hver versefod består af en jambe (dvs. en tryksvag og en trykstærk stavelse). Efter tredje versefod er der altid et ordmellemrum (en såkaldt cæsur), der deler verset op i to halvdele.

Tekst

Spørgsmål

  1. Karakteriser genren
  2. Hvordan bruges noteapparatet til at lave grin med de lærde?
  3. Karakteriser sproget og de stilistiske virkemidler
  4. Karakteriser personerne, der optræder
  5. Hvordan bruges guderne i teksten?
  6. Hvordan er forholdet mellem form og indhold?
  7. Hvad er holdningen til lærde diskussioner?

Ordforklaringer og oversættelser

Discordia  (lat.) stridens og uenighedens gudinde
Fama  rygtets gudinde i romersk mytologi
Polen  Polen var opløst i interne stridigheder
cui quot sunt corpore plumæ, tot linguæ totidem ora sonant  lige så mange fjer hun har på kroppen/lige så mange tunger og lige så mange munde giver lyd fra hende (Vergil Æneiden)
polska niexzadem stoi  Polen henstår i lovløshed
Polonia confusione regitur  Polen regeres i forvirring
usamdrægtighed  uenighed, splid
syllogisme  logisk slutning bestående af to præmisser og en konklusion
cathedra  talerstol
Calliope  den episke digtnings muse
Venus  kærlighedsgudinden
Homerum  Homer var forfatter til Iliaden og Odysseen
facultetet  afdeling på universitetet
Ἄκρην οὔτασε χεῖρα  Han sårede det yderste af hendes hånd (Iliaden)
Menckes Charlataneria Eruditorum  De lærdes humbug, 1715, skrevet af professor Johann Burchard Mencke (1674-1732)
Ajax  berømt græsk helt fra trojanske krig; optræder i Homers Iliaden
Ὡς δ᾿ ὅτ᾿ ὄνος &c.  som når et æsel osv. (Iliaden)
irre  gøre vred, hidsig                                                                                                          
Hesiodo  Hesiod, græsk digter (700-650 f.Kr.)                                                             
Pindaro  Pindar, græsk digter (-438 f.Kr.)                                                      
Aristophanes  græsk komedieforfatter (400-tallet f.Kr.)                                             
Achilles  græsk sagnhelt                                                                                                      
Trojæ  Troja, stedet hvor den trojanske krig blev udkæmpet
doktor  indehaver af den akademiske doktorgrad                                                     
magister  indehaver af magistergraden                                                                        
licentiat  indehaver af licentiatgraden                                                     
polyhistor  person, som er kyndig i mange videnskaber                                        
tudekande  ølkande                                                                                                    
magnificus  universitetets rektor                                                                                   
scepter-sired  som fører et scepter (om pedel)
kårde  fægtevåben med lang klinge                                                 
opponentes  personer, der kommer med indvendinger i akademisk diskussion
ma soeur  (fransk) min søster

21 Universitetet -Københavns universitet i begyndelsen af det 18. århundrede.jpg

Københavns Universitet. Kobberstikket viser, hvordan Københavns Universitet så ud i 1700-tallet. I forgrunden ses bygningen i Nørregade, hvor undervisningen foregik. I baggrunden ses hovedbygningen, der blev bygget efter den store brand i 1728. Størstedelen af Københavns Universitet blev senere ødelagt ved Københavns bombardement i 1807. Illustrationen her er gengivet fra Jubeludgave af Ludvig Holbergs samtlige Comoedier, illustreret af Hans Tegner, Ernst Bojesens Kunstforlag 1883-1888.

Niels Klim (1741)

 Holberg · Et udvalg s. 378-383

I Niels Klim kapitel 9 rejser Klim rundt og besøger en række forskellige lande på planeten Nazar, bl.a. et land beboet af filosoffer og videnskabsfolk. For den universitetsuddannede Klim virker det på forhånd som drømmelandet, men han bliver klogere. Se også siden om Romanen Niels Klim.

Tekst

Spørgsmål

  1. Karakteriser genren
  2. Karakteriser fortælleren
  3. Hvilke forestillinger gør Klim sig på forhånd om landet?
  4. Hvorfor går der så lang tid, før det går op for Klim, at han er ankommet til landet?
  5. Hvordan viser filosofferne og videnskabsfolkene sig at være?
  6. Hvordan lykkes det Klim at komme væk?
  7. Hvad vil Holberg sige med teksten?

Klim besøger også Det Fornuftige Land og de hovedløses land Cabac.

Tekst

Spørgsmål

  1. Hvilke tegn er der på, at landet er fornuftigt indrettet?
  2. Hvorfor går alt i stå i det fornuftige land?
  3. Hvorfor er det ikke formålstjenligt at afskaffe dumhed?
  4. Hvordan bruges titler?
  5. Hvorfor drager Klim videre?
  6. Hvad er det særlige ved indbyggerne i Cabac?
  7. Hvilke job bruger man de hovedløse til?
  8. Sammenlign med beskrivelsen af videnskabens land ovenfor
  9. Hvad vil Holberg med fortællingen?
64. STOR Marstrand Erasmus Montanus. SMK_kms507.jpg

Marstrand: Scene fra Erasmus Montanus. Her ses Erasmus Montanus, der ved hjælp af sin ordkunst forvandler Per Degn til en hane. Maleren Wilhelm Marstrand (1810-1873) malede en lang række billeder med motiver fra Holbergs forfatterskab. I 1842 udskrev Kunstakademiet i København en konkurrence om at male scener af det danske folkeliv. Marstrand svarede ved at male et motiv fra Erasmus Montanus. Han brugte det litterære forlæg til at kritisere åndssnobberiet, samtidig med at han fik forbundet Holberg med det folkelige og det nationale. Akademiet kvitterede med at optage Marstrand som medlem. Marstrands billeder af det Holbergske univers har været meget betydningsfulde for, hvordan komedierne er blevet iscenesat i eftertiden. I moderne tid har der været en kraftig reaktion mod denne Holbergtradition. Man ser ofte opsætninger, som netop søger at lægge afstand til det billedunivers, som Marstrand skabte. Opsummerende kan man spørge, om der er en konflikt mellem det kloge og det folkelige – og om Holberg kan bruges i den sammenhæng. Billedet tilhører Statens Museum for Kunst © SMK.

Holbergs undertrykte Baccalaurtale (1720)

Som ganske ung professor havde Holberg planlagt at holde en tale for de studerende på universitetet i 1720. Før han fik holdt sin tale, blev den imidlertid censureret bort. Den umiddelbare forklaring var, at man skulle fejre de studerende og ikke bruge anledningen til at kritisere institutionen. Ofte bliver denne begivenhed set som det, der gjorde, at Holberg i en periode vendte sig væk fra universitetet for i stedet at koncentrere sig om sin poetiske åre. Talen skrev Holberg på latin, men den er her oversat af A. Kragelund i 1974.

Tekst

Spørgsmål

  1. Prøv med udgangspunkt i Ciceros pentagram at afklare, hvordan kommunikationssituationen og talens form og udtryk står i forhold til hinanden
    1. Hvem er taleren?
    2. Hvem er modtageren?
    3. Hvad er emnet?
    4. Hvad er omstændigheden?
    5. Hvordan passer sproget til situationen?
  2. Undersøg de stilistiske virkemidler?
  3. Hvorfor har universitetet problemer ifølge Holberg?
  4. Hvorfor er universitetet i Halle en succes ifølge Holberg?
  5. Hvad siger Holberg om kandidaterne?
  6. Hvorfor blev talen afvist?

Afskedstale ved overdragelse af rektoratet (1736)

Holbergs afskedstale ved overdragelsen af rektoratet ved Københavns Universitet i 1736 blev naturligvis holdt på latin, men er oversat af A. Kragelund i 1974.

Tekst

Spørgsmål

  1. Hvad er de forskellige opfattelser af, hvad en filosof er?
    1. Menigmands
    2. Pedanters
  2. Hvilke krav er der til sand og ægte filosofi?
  3. Hvad skal filosoffen over for ungdommen?
  4. Hvordan sikrer man ifølge Holberg, at de studerende havner på den rette hylde?
  5. Hvad er Holbergs holdning til disputereøvelser?
  6. Hvorfor mener Holberg, det er vigtigt at lave forskelligartede prøver/eksamener?
  7. Hvordan kan rektor hjælpe til at mindske frafaldet?
  8. Hvordan vurderer Holberg sig selv?
  9. Hvilke symboler på rektorens magt overdrager Holberg i forbindelse med talen?
  10. Hvad kræver det at være rektor ved universitetet ifølge Holberg?
  11. Er der forskelle og/eller ligheder i beskrivelsen af universitetet i forhold til Holbergs undertrykte baccalaurtale (1720) ovenfor?

Ordforklaringer

sendrægtige  langsomme
sædekornet  korn, som kan bruges til at så med
elementar-skolerne  skole, hvor man lærer at læse og skrive
magistergraden  indtil 1824 højeste akademiske grad ved universitetet
dialektikken  filosofisk metode til at konstruere argumenter
beneficierne  velgerningerne, belønningerne
flanker  sider på hest
grime  hovedseletøj til hest
matadores  afgørende kort i kortspil
excellence  højhed, fortræffelighed
geheimeraad  geheimeråd, uofficiel titel på kongens tætteste rådgiver
overhovmester  overansvarlig for kronprinsens opdragelse og studier
patron  beskytter
hulde  trofaste
konsistorialerne  medlemmer af konsistorium (se nedenfor)
konsistorium  universitetets ledelse, professorforsamlingen
missionskollegiet  oprettet i 1714 for at udbrede evangeliet til de ikketroende
nidkærhed  ivrighed
magnificus  den store, tilnavn til rektor ved universitetet