På denne side om maskerader vil du ud over en præsentation af maskeraderne i det 18. århundrede få mulighed for at arbejde med Holbergs komedie Maskerade, ligesom du kan læse om Holbergs tanker om maskeraderne. Temaet kan gøre dig klogere på, hvorfor maskeraden er så vigtig for at forstå Holbergs tanker. I øvrigt bliver der lagt op til en diskussion af, hvilken rolle masker spiller i nutiden.
Maskeraden er vigtig for at forstå Holbergs forfatterskab. Den er også central for at forstå Holbergtiden. Og måske kan maskeraden gøre os klogere på vores egen tid.
Frederik 4. blev på sine Italiensrejser 1692-1693 og 1708-1709 begejstret for de storslåede maskerader, han så i Venedig. I 1701 afholdt han maskerade i København, og alle indbudte skulle møde udklædte som tyrkere, russere, polakker eller persere. Efter sin anden rejse til Italien afholdt han maskerader på slottet hver onsdag. Nu var maskeraderne ikke længere et eksklusivt hoffænomen, men var åbne for offentligheden, så det bedre borgerskab også fik adgang til løjerne. Helt op til 4.000 mennesker deltog.
Ideen om offentlige maskerader var dog ikke helt uproblematisk i samtiden, og i flere omgange kom der kortvarige forbud mod maskerader i byen. I 1711 under den store pestepidemi mente man, at smitten kunne sidde i tøjet, og følgelig kom der et forbud, mens pesten varede. I 1712 kom der et reskript (forordning), der søgte at indskrænke usømmeligheden i forbindelse med maskeraderne. Trods frygten for sygdom og synd spredte maskeraderne sig uden for hoffet, og teatret i Lille Grønnegade, der var i konstante pengeproblemer, forsøgte at tjene penge ved at arrangere maskerader.
Modstanden mod maskeraderne voksede dog, og allerede i 1724 blev de forbudt af kongen. Officielt var begrundelsen, at der foregik ukontrollabelt hasardspil og anden usømmelighed. Stærkt medvirkende til forbuddet var givetvis også den pietistiske kristendom, som langsomt, men sikkert vandt frem allerede i årene før Christian 6.s tronbestigelse i 1730. Efter tronbestigelsen udfoldede han sammen med sin dronning, Sophie Magdalene, ideerne i fuldt flor. Der var tale om en inderliggjort kristendom, der kæmpede mod enhver form for synd.
En af Holbergs mest berømte komedier hedder Maskerade og blev førsteopført ganske kort efter, at maskeraderne var blevet forbudt i København. Teatret led økonomisk på grund af forbuddet, og Holberg har med denne komedie forsøgt at levere et partsindlæg, samtidig med at han rejste det interessante spørgsmål, om maskering kan løsne op for normer og facader i dagligdagen.
Holberg skrev sin komedie netop på det tidspunkt, hvor forbuddet mod maskerader trådte i kraft. Det er således oplagt at tænke på komedien som et forsøg på at skaffe et økonomisk grundlag, der kunne sikre teatrets overlevelse.
Oprindelig havde teatret givet opgaven med at skrive denne komedie til J.R. Paulli (1691-1759). Opgaven havde lydt på, at han skulle skrive en komedie om maskerader og julestuer. Skuespillerne nægtede at spille stykket. Derfor blev det overdraget til Holberg, der greb opgaven. Han delte stykket i to dele, som han omskrev til selvstændige komedier, Julestue og Maskerade, med respekt for komediens regler og med forståelse for, hvordan man får replikkerne til at leve på scenen.
1.akt
2. akt
3. akt
Holberg · Et udvalg s. 330-332
I Epistel 347, som udkom i det fjerde af de fem bind epistler, som Holberg udgav i sine sidste leveår, leverer han et forsvar for maskeraderne.
den betænkning jeg har gjort over eder jf. Epistel 267
dårlig moralsk fordærvelig
inventionen ideen
den naturlige stand tilstand, mennesket befandt sig i før kulturen og samfundspagten
saturnalier romersk højtid for Saturn fejret omkring 17. december. Ud over ofringer til guden var der optog og festligheder i byen. I hjemmene gav man hinanden gaver, og herrer og tjenere byttede klæder og roller for en dag.
karakteriserede mennesker mennesker med titel og rang
familiariserede omgikkedes fortrolig med folk uden for ens egen stand
berustede bevæbnede
husvalelse som har fundet trøst og lindring
respirere trække vejret
harnisk rustning
societeter selskaber
gennemheglet kritiseret
suiter følger, konsekvenser
censores kritikere
foregiver hævder, påstår
Henrik i komedien karakter i komedien Maskerade
monsieur Barbeyrac Jean Barbeyrac (1674-1744), skrev en afhandling om kirkefædrenes moral, Traité de la Morale des Pères de l’Eglise, 1728
indifferente ligegyldige
postiller prædikensamlinger
rekommandere anbefale
fortaler bagtaler
føje god grund
exces overdrivelse
deklamere prædike
prækaution varsomhed
divertissements fornøjelser
Loftsmaleri af maskerade på Frederiksberg Slot af Benoît Le Coffre (1671-1722). Le Coffre var født i Danmark, men uddannet som maler på kunstakademiet i Paris. I 1696 kom han tilbage til Danmark, hvor han efter Frederik 4.s tronbestigelse blev hofmaler. Læg mærke til, at tyrken i venstre hjørne sandsynligvis er Frederik 4. ved siden af sin dronning. Frederiksberg Slot. Her gengivet efter Lyngby, Thomas et al.: Magt og Pragt, Gads Forlag 2010, s. 144-145.
Maskeradescene. C.A. Lorentzen (1749-1828) gengiver her maskeradescenen (også kaldet Intermedium) fra komedien Maskerade. Maleriet er fra 1813 og er en af de mange scener fra Ludvig Holbergs komedier, som Lorentzen malede. Statens Museum for Kunst, © SMK.
Fortæppe på Det Kongelige Teater. Svend Johansens (1890-1970) skitse til fortæppe i forbindelse med opsætningen af Maskerade på Det Kongelige Teater i 1954. Svend Johansen er repræsentant for den tidlige danske modernisme sammen med Vilhelm Lundstrøm (1893-1950) og Axel Salto (1889-1961). Det Kongelige Teater.