search-icon

Antikken

På denne side bliver Holbergs forhold til antikken behandlet. Her kan du blive klogere på, hvordan Holberg bruger den klassiske arv i sine værker. Du kan læse om, hvordan han genbruger og gør op med både form og indhold. Særligt Holbergs forhold til den trojanske krig er i fokus. Du finder arbejdsspørgsmål til komedien Ulysses von Ithacia. Desuden er der en række illustrationer, der viser, hvordan komedien er blevet tolket i eftertiden. Temaet afsluttes med en epistel, hvor Holberg gør sig overvejelser over, om den trojanske krig har fundet sted, eller om det er ren fiktion.

Indhold

Antikken som ideal og karikatur

Siden renæssancen havde lærde søgt at spejle sig i antikkens idealer, men på Holbergs tid var der opbrud på vej. På den ene side var antikken et ideal, man burde stræbe efter; på den anden side kunne antikken bruges til at skabe en karikatur, og Holberg brugte begge former. Han havde allerede i skolen fået kendskab til de klassiske romerske forfattere, og han forøgede sin viden gennem studierne på universitetet og i sin tid som professor. I værkerne stråler hans viden tydeligt igennem.

I alle dele af sit forfatterskab trak Holberg kraftigt på sin store klassiske viden – om det var i de fiktive værker eller historiske værker. Selv i sine selvbiografier trækker han på de antikke forbilleder. Her følger fire eksempler, der viser, hvordan Holberg brugte antikken i sit forfatterskab.

Andet Levnedsbrev (1737)

I 1728 oplevede København en omfattende brand, der lagde store dele af byen i ruiner. Holberg skrev om branden i anden del af sin selvbiografi (Andet Levnedsbrev), og længe betragtede man hans beskrivelse som en af de væsentligste kilder til begivenheden, indtil det viste sig, at Holberg havde sammenstykket beskrivelsen af en række citater fra antikke forfattere. Han havde brugt en berømt beskrivelse af Roms brand under kejser Nero i år 64 e.Kr., og Plinius den yngres lige så berømte beskrivelse af Vesuvs udbrud i 79 e.Kr. Den første reaktion for en nutidslæser er indlysende, at Holberg blev taget i at snyde. Sådan så Holbergs samtid imidlertid ikke på det. I samtiden kendte alle de tekster, som Holberg benyttede, og læserne har nok snarere tænkt, at det var en begavet ”collage”. Måske har de ligefrem tænkt, at det var en både vidende og humoristisk sampling. Under alle omstændigheder er det begrænset, hvad beskrivelsen af branden siger om de virkelige begivenheder (se en nærmere præsentation af teksten på siden om København, som også indeholder en henvisning til holbergsskrifter.dk, hvor det i kommentarerne til tekststykket fremgår, hvad det er, Holberg har hentet).

Peder Paars (1719-1720)

Også i det satiriske helteepos Peder Paars brugte Holberg sin viden om antikken. Her rejser hovedpersonen fra Kalundborg til Århus – altså fra Sjælland til Jylland. Som forlæg for fortællingen valgte Holberg den græske forfatter Homers Odysseen og den romerske forfatter Vergils Æneiden. De to bøger er blandt antikkens absolut mest berømte værker. De er skrevet på vers og foregår i et heroisk-mytisk univers, hvor der bliver fortalt om, hvordan guder og helte griber ind i almindelige menneskers liv.

I Peder Paars ser vi, hvordan Holberg arbejdede med genren og overførte den til sit satiriske epos. Nu var det ikke længere Odysseus eller Æneas, der rejste rundt i Middelhavsområdet. Nu var det Peder Paars, der skulle til Jylland. Undervejs på sin rejse strander Paars på Anholt pga. gudernes indgreb i fortællingen. Hos Holberg bliver det ophøjede således vendt på hovedet og skal frembringe latter.

Ulysses von Ithacia (1725)

I Ulysses von Ithacia tager Holberg fat på den heroiske beretning om belejringen af Troja – og gør heltene til grin. Igen tager han fat i helteberetninger fra Odysseen, Iliaden og Æneiden og vender det hele på hovedet. Holberg bearbejder det storstilede helteepos med inspiration fra den spanske forfatter Miguel de Cervantes’ (1547-1616) satiriske roman Don Quijote (1605). Hos Cervantes møder vi den idealistiske adelsmand, der efter at have læst for mange ridderromaner drømmer om store bedrifter. Sammen med sin mistroiske og jordbundne tjener rider han ud og oplever det ene nederlag efter det andet. I komedien kommer det heroiske således til at fremstå absurd og det almindelige som det heroiske.

Erasmus Montanus (1731)

For Holberg var det vigtigt, at den kunst, man dyrkede, og den viden, man søgte, tjente et formål i forhold til samtiden, hvorfor Holberg også var modstander af lærde pedanter – dem, som fuldstændig har fjernet lærdom fra enhver relevans for samtiden. I komedien Erasmus Montanus møder vi fx en verdensfjern nar, der dyrker en udgave af den antikke logik og talekunst, der har mistet forbindelsen til virkeligheden.

De fire eksempler ovenfor illustrerer, hvordan Holberg forholdt sig til de klassiske forlæg. Når han brugte og lavede grin med antikken, var det ikke, fordi han var modstander af antikken. Han brugte de store fortællinger som udgangspunkt og som omdrejningspunkt. Men de kom både til at virke som ideal og som kontrast. De klassiske helteeposser dyrkede nogle idealer, som oplysningsmanden Holberg måtte tage afstand fra. Formen og tematikken tiltalte ham, mens dele af ideologien og menneskesynet frastødte ham.

WFTtxSh52zNdqznEXtySPpqJC.png

Kinesisk tallerken med motiv fra den trojanske krig. Denne tallerken er produceret i Kina i 1700-tallet og er beregnet for det europæiske marked. Foto: IMGBIN.com

Den trojanske krig set med kinesiske og med Holbergs øjne

Det er den berømte scene fra den græske mytologi, hvor den trojanske prins Paris er dommer i en skønhedskonkurrence mellem de tre gudinder Hera, Athene og Afrodite, som ses på den kinesiske tallerken. Under en fest på Olympen har stridens gudinde trillet et guldæble ind blandt de tre gudinder. Overguden Zeus gør den jordiske prins Paris til dommer i den strid, der opstår. For at vinde lover gudinderne hver især at belønne Paris. Hera lover ham rigdom og ære, Athene lover ham visdom og dyd, mens Afrodite lover ham kærlighed. På tallerkenen overrækker Paris æblet som symbol på sejren til kærlighedens gudinde Afrodite (med Eros siddende ved sin fod). Som belønning lader Afrodite verdens skønneste kvinde, Helena, forelske sig i Paris. Helena forlader den græske kong Menelaos, som hun er gift med, til fordel for den trojanske Paris. Dermed er kimen lagt til den trojanske krig, der ender med, at Troja går under.

Den kinesiske tallerken viser, hvordan det ikke kun er Østens historier, der når Europa. De europæiske fortællinger når også Østen, hvor de europæiske skønhedsidealer fortolkes af kineserne. Gudinderne har umiskendeligt fået kinesiske træk. Det er den samme fortællekreds, Holberg lader sig inspirere af i det satiriske helteepos Peder Paars og i komedien Ulysses von Ithacia. I Peder Paars bruger Holberg formen fra de antikke forlæg, og i Ulysses tager han udgangspunkt i tematikken.

Opgaver

Ulysses von Ithacia eller En tysk komedie (1725)

Komedien Ulysses von Ithacia (1725) er et af Holbergs mest sprudlende stykker. Han skrev den som en parodi på de tyske komedier, der blev opført af en konkurrerende teatergruppe i Brolæggerstræde i København. Holberg ville distancere sig fra konkurrenterne og parodierede det, som han opfattede som deres manglende evne til at iscenesætte komedier, der overholdt de formelle krav til genren.

Resultatet er vellykket. I komedien bryder Holberg bevidst de formelle krav til det klassiske teater. Ustandseligt bliver tidens, stedets og handlingens enhed brudt. Undervejs er det så grelt, at selv skuespillerne farer vild – og kommenterer den manglende orden. Holberg har brugt de store klassiske fortællinger og sætter dem i kontrast til formbruddets urimeligheder. På den måde bliver det ophøjede og det heroiske fra de klassiske fortællinger latterliggjort på scenen. Hver gang karaktererne forsøger at skabe en forestilling om storhed og heltemod, bliver illusionen brudt. Pludselig går der ti år – til stor overraskelse for publikum, men også for skuespillerne. Mest eftertrykkeligt opleves illusionsbruddet i afslutningen på komedien, hvor kreditorerne bryder ind i scenen og kræver, at Ulysses afleverer sit kostume tilbage.

005n_110070.jpg

”Dette skal tilhøre den Deiligste Gudinde”. Sådan står der på sedlen, der er knyttet til æblet på kunstneren Hans Tegners (1853-1932) illustration til Ulysses von Ithacia fra 1884. I det år fejrede man 200-året for Holbergs fødsel, og i den forbindelse blev den store og monumentale Jubeludgave af Holbergs Comoedier udgivet med Hans Tegners illustrationer til samtlige komedier. Illustrationen stammer således fra Jubeludgave af Ludvig Holbergs samtlige Comoedier, illustreret af Hans Tegner, Ernst Bojesens Kunstforlag 1883-1888.

Tekst

Spørgsmål

I det følgende er der en række spørgsmål til komedien. Først kommer der en række spørgsmål, som følger stykket scene for scene. Herefter kommer der en række mere generelle spørgsmål. Man kan naturligvis svare på alle spørgsmålene, men man kan eventuelt nøjes med at svare på spørgsmålene til prologen og 1. akt for derefter at springe til de generelle spørgsmål.

Prologen

  1. Hvad kan man udlede ud fra titlen om stykket?
  2. Se på rollelisten. Kan man ud fra navnene sige noget om, hvad det er for et stykke, man skal til at læse?
  3. Hvor kommer navnene fra – siger de noget om, hvor karaktererne kommer fra?
  4. Hvem er Iris, og hvad er hendes opgaver?
  5. Hvorfor beklager Iris sig?
  6. Hvad er det for en opgave, Paris bliver valgt til?
  7. Hvorfor bliver Paris valgt?
  8. Hvad tilbyder de tre gudinder Paris for at tildele dem prisen?
005m_110070.jpg

Prins Paris dømmer i striden mellem gudinderne. Illustrationen stammer fra Jubeludgave af Ludvig Holbergs samtlige Comoedier, illustreret af Hans Tegner, Ernst Bojesens Kunstforlag 1883-1888.

1. akt

  1. Hvad er planen ifølge Marcolfus? (1. scene)
  2. Hvorfor er Paris så beklemt ved situationen? (2. scene)
  3. Hvad er Helenes syn på mænd? (3. scene)
  4. Hvordan lykkes det for Marcolfus at få Helene med? (3. scene)
  5. Hvad er Øllegårds tanker om rovet? (4. scene)
  6. Hvilket billede får man af Ulysses? (5. scene)
  7. Hvordan reagerer Ulysses på det, Øllegård fortæller? (5. scene)
  8. Hvordan reagerer Ulysses på tanken om at skulle i krig? (6. scene)
  9. Hvordan reagerer Chilian på at skulle i krig (7. scene)
  10. Hvordan reagerer Rosimunda på rovet? (8. scene)
  11. Hvori består uenigheden mellem Penelope og Rosimunda? (9. scene)
  12. Hvordan får Chilian stoppet slåskampen? (10. scene)
  13. Hvordan opfatter Chilian sig selv? (11. scene)
  14. Hvordan ser Asverus på krigen? (12. scene)
  15. Hvorfor støtter ridderen op om Asverus? (12. scene)
  16. Hvordan går forberedelserne til krigen? (13. scene)
  17. Hvordan reflekterer Chilian over tiden, der går? (13. scene)
  18. Hvilke overvejelser gør Chilian sig over skægget? (13. scene)
  19. Hvorfor skal Chilian tale mesopotamisk? (13. scene)
  20. Hvilken funktion har de forskellige sprog, der bliver talt (tysk, mesopotamisk)? (14. scene)

2. akt

  1. Hvordan bliver der lavet sjov med de klassiske enheder (tidens, stedets og handlingens enhed)? (1. scene)
  2. Hvad lærer vi om Troja (og om os selv) i mødet mellem Chilian og bonden? (2. scene)
  3. Hvordan vurderer Chilian krigen efter mødet? (2. scene)
  4. Beskriv Holophernes’ tale (3. scene)
  5. Beskriv samtalen mellem Chilian og Ulysses (3. scene)
  6. Hvordan klarer Chilian kommunikationen med publikum? (4. scene)
  7. Hvordan klarer Chilian sin opgave som ambassadør? (5. scene)
  8. Hvordan vurderer Chilian Helene? (6. scene)
  9. Hvordan forsøger Chilian at undgå den ærefulde kamp? (7. scene)
  10. Hvordan vil Chilian komme ud af klemmen? (8. scene)
  11. Hvorfor og hvordan lykkes det Chilian at sejre i kampen (9. scene)
005o_110070.jpg

Holophernes holder tale for krigshæren. Illustrationen stammer fra Jubeludgave af Ludvig Holbergs Comoedier, illustreret af Hans Tegner, Ernst Bojesens Kunstforlag 1883-1888.

3. akt

  1. Hvorfor vil Ulysses og Chilian gerne have en spåmand, og hvem vælger de? (1. scene)
  2. Hvordan svarer spåmandens råd til det forventede? (2. scene)
  3. Hvordan lykkes det at få en anden spåmand på banen? (2. scene)
  4. Hvordan lykkes det den falske spåmand at ændre alt til fordel for Chilian? (3. scene)
  5. Hvordan behandler Ulysses Chilian efter spådommen? (4. scene)
  6. Hvordan vurderer Chilian situationen? (5. scene)
  7. Hvordan reflekterer Ulysses og Chilian over tiden? (6. scene)
  8. Hvad taler Chilian med publikum om? (7. scene)

4. akt

  1. Hvad er Chilians svar på den kronologi, der får historien til at halte? (1. scene)
  2. Karakteriser Chilians refleksion (2. scene)
  3. Hvorfor og af hvem bliver Ulysses’ staldbrødre omdannet til svin? (3. scene)
  4. Hvordan og hvorfor prøver Chilian efter om staldbrødrene er svin? (4. scene)
  5. Hvordan omdanner Chilian svinene til mænd? (5. scene)
  6. Hvordan vurderer Dido situationen? (6. scene)
  7. Hvad fortæller Elisa Dido? (7. scene)
  8. Hvordan forsøger Rasmus at undgå at blive afhentet af dragen? (8. scene)
  9. Hvilke tanker gør Elisa sig om Dido? (9. scene)
  10. Hvad er der sket med staldbrødrene? (9. scene)
  11. Hvilke tanker gør Chilian sig om kammerpigen? (10. scene)
  12. Hvilke tanker gør Ulysses sig om Penelope? (11. scene)
  13. Hvordan behandler Chilian Ulysses? (11. scene)
  14. Hvorfor skærer Chilian i træerne? (12. scene)
  15. Hvad er Rasmus’ opfattelse af Månen og Mælkevejen? (13. scene)
  16. Hvad svarer Dido Rasmus? (13. scene)
  17. Hvorfor ønsker Dido at begå selvmord, og hvorfor lader hun være? (14. scene)
005p_110070.jpg

Chilian prøver efter, om hans staldbrødre er svin. Illustrationen stammer fra Jubeludgave af Ludvig Holbergs Comoedier, illustreret af Hans Tegner, Ernst Bojesens Kunstforlag 1883-1888.

5. akt

  1. Hvordan oplever Chilian og Ulysses at komme hjem til deres fædreland? (1. scene)
  2. Karakteriser bondens spørgsmål til de to hjemvendte (2. scene)
  3. Hvad kan bonden sige om konerne? (2. scene)
  4. Hvordan beslutter Chilian og Ulysses sig for at reagere over for konernes utroskab? (3. scene)
  5. Hvordan har Ulysses det med sine heltebedrifter over for den utroskab, han har været udsat for? (4. scene)
  6. Hvorfor taler han pludselig på vers? (4. scene)
  7. Hvorfor mener jøderne, at de skal have for 40 års leje af kostumerne? (4. scene)
  8. Hvorfor taler jøderne tysk? (5. scene)
  9. Hvad er Ulysses’ afsluttende pointe i stykket? (5. scene)

Generelle spørgsmål

  1. Er det muligt at placere komedien i forhold til komedietyperne (se siden om Komedierne)?
  2. Hvordan kan komedien placeres i forhold til det klassiske teater og i forhold til commedia dell’arte-traditionen?
  3. Find eksempler på, at der refereres til tyske komedier. Hvilken funktion har eksemplerne?
  4. Er der eksempler på, at reglerne fra det klassiske teater bruges, og er der eksempler på, at de brydes?
    1. Brydes tidens enhed (jf. de tre enheder)?
    2. Brydes handlingens enhed?
    3. Brydes stedets enhed?
  5. Er der eksempler på, at ideerne fra commedia dell’arte bruges?
  6. Find eksempler på illusionsbrud
  7. Hvordan bruges folkeretten i komedien?
  8. Sammenlign Chilians forskellige monologer
  9. Find antiteser
  10. Find eksempler på, hvordan høj og lav stil mødes
  11. Hvordan forholder komedien sig til de klassiske historier?
  12. Hvordan blander guderne sig i historien?
  13. Hvordan forholder komedien sig til, hvad helte og antihelte er?
  14. Svarer de afsluttende vers til Holbergs holdning?
  15. Find andre eksempler på fortællinger, der bygger på ældre historier
  16. Hvad får man ud af at lade en fortælling bygge på en ældre historie?
  17. Hvordan svarer illustrationerne på denne side til din oplevelse af komedien?
44. Ulysses. Per Morten Abrahamsen..jpg

Ulysses von Ithacia som farce. I 2009 opførte Det Kongelige Teater Ulysses von Ithacia. Her understregede man de farceagtige elementer i stykket. Parodien ses i kostumerne, og scenografien peger på stykket som teater, hvor intet er sikkert. Foto: Per Morten Abrahamsen, Det Kongelige Teater.

Perspektivér til nutiden

  1. Har vi i nutiden eksempler på illusionsbrud i fiktionen?
  2. Hvem bliver betragtet som helte og antihelte i dag?
  3. Findes der eksempler på, at man genbruger ældre fortællinger som grundlag for moderne fortællinger?
  4. Hvordan bruger vi antikken i dag?
  5. Findes der eksempler på folk i virkeligheden, som forblindes og overvurderer sig selv i dag?
005l_110070_korrekt.jpg

Herskerbillede fra Ulysses von Ithacia. Her ses en af illustrationerne fra Hans Tegners store jubilæumsgave af Holbergs komedier. Billedet viser en scene fra Ulysses, der er en parodi på de tyske komedier og på antikkens heltebegreb. På illustrationen flytter Tegner scenen til den danske enevælde og latterliggør kongemagtens pompøse iscenesættelse og selvovervurdering. Måske var denne fremstilling ikke helt tilfældig, da den kom under det moderne gennembrud (1871-1890), hvor forfatningskampen i Rigsdagen stod mellem venstre og højre, mellem folkestyre og konservatisme og mellem det moderne og det traditionelle. Illustrationen stammer således fra Jubeludgave af Ludvig Holbergs samtlige Comoedier, illustreret af Hans Tegner, Ernst Bojesens Kunstforlag 1883-1888.

042b_110070.jpg

Wiedewelt-illustration til Peder Paars. Johannes Wiedewelts (1731-1802) illustration viser en scene fra Holbergs Peder Paars (1772), hvor de olympiske guder fra skyens højde ser ned på menneskene. Det er tydeligt, hvordan det ophøjede og det profane mødes, eller sagt med andre ord: hvordan bønderne på jorden står i modsætning til den guddommelige himmel over dem. I kontrasten opstår humoren. Billedteksten siger: ”Hvor vil saa tilig [tidligt] hen den sucker-söde Frue, Tör hun vel vove sig saa tÿndklæd af sin Stue?” Illustrationen stammer fra Ludvig Holbergs Peder Paars, udgivet af Et Selskab, 1772.

Epistel 81 (1748)

I Holbergs afsluttende Epistel 81 om den trojanske krig, der udkom i første bind af epistlerne i 1748, reflekterer han over, hvorvidt Homers store fortællinger kan være i overensstemmelse med sandheden.

Tekst

Spørgsmål

  1. Mener Holberg, at Iliaden og Odysseen er baseret på virkelige begivenheder?
  2. Hvordan argumenterer Holberg for sin sag?
  3. Hvorfor bringer Holberg det afsluttende græske citat?
  4. Sammenlign epistlens fremstilling af antikken med (findes alle på denne side):
    1. komedien Ulysses von Ithacia 1725
    2. den kinesiske tallerken fra 1700-tallet
    3. Wiedewelts illustration til Peder Paars 1772
    4. Tegners illustrationer fra 1884
    5. Fotografiet fra forestillingen på Det Kongelige Teater 2009
  5. Hvorfor tror du, at Holberg synes, det er vigtigt at forholde sig til antikken?
  6. Overvej, hvorfor de antikke fortællinger har fyldt så meget i kulturhistorien
  7. Hvordan bruger vi antikken i dag?

Ordforklaringer og oversættelser

Homer forfatteren til Iliaden og Odysseen
Ilias  Iliaden
partikulariteter  enkeltheder
poema digt
Herodot (ca. 480-420 f.Kr.), græsk historiker, der ofte kaldes historiens fader
Menelaus  Menelaos, gift med Helena og konge af Sparta
Sparta  græsk bystat
Helena  den skønne kvinde, som den trojanske krig drejer sig om
Priamus  Priamos, konge af Troja, far til Hector og Paris
Hector  Paris’ ældre broder
succedere  efterfølge
konservation  bevarelse
angelegen  magtpåliggende, vigtig
autor  forfatter. Holberg taler her om den græske historiker Herodot.
Ὡς ἐγὼ γνώμην ἀποφαίνομαι, τοῦ δαιμονίου παρασκευάζοντος ὅκως πανωλεθρίῃ ἀπολόμενοι καταφανὲς τοῦτο τοῖσι ἀνθρώποισι ποιήσονται ὡς τῶν μεγάλων ἀδικημάτων μεγάλαι εἰσὶ τιμωρίαι  Efter min klare opfattelse sørgede det guddommelige for, at de [trojanerne] ved at gå fuldstændig til grunde skulle gøre det tydeligt for menneskene, at straffen for store forseelser er stor (Herodot, II 120)

005e_110070.jpg

Vignet fra Ulysses von Ithacia. Vignetten viser en satyr, der holder to spejle op foran hovederne på to unge mænd. Tegner prøver at sige, at komedierne handler om at sætte et spejl op for sig selv for derved at lære sig selv bedre at kende. Illustrationen stammer fra Jubeludgave af Ludvig Holbergs samtlige Comoedier, illustreret af Hans Tegner, Ernst Bojesens Kunstforlag 1883-1888.