Komedierne

Komediernes historie og karakter

Opførelsen af Holbergs første komedie, Den politiske kandestøber, i september 1722 er en vigtig begivenhed i dansk kulturhistorie. Holberg kan med god ret kaldes den danske komedies fader, ligesom han kom til at introducere en lang række litterære genrer på dansk. Med sine komedier åbnede Holberg en ny europæisk kultur for danskerne – en kultur, der med komedierne kom i øjenhøjde med danskerne. Komedierne udviklede vores sprog og vores sans for komikken, og med dem fik vi stærke nye redskaber til at se kritisk på os selv.

Komediernes danske historie

I 1701 kom en fransk hoftrup til Københavns Slot. Efter at have optrådt i tyve år på slottet blev de afløst af et tysk operaselskab. De fleste skuespillere tog hjem til Frankrig, men lederen, René Montaigu (1661-1737), blev og søgte om lov til at opføre danske komedier.

Heldigvis havde Salomon von Qvoten (1690-1749) og franskmanden Étienne Capion (d. før 1759), der havde vist opstyltede tyske komedier på Kongens Nytorv i det gamle kanonstøberi, Gjethuset, besluttet sig for at bygge et nyt teater i Lille Grønnegade. De to havde i nogen tid konkurreret om underholdningsscenen i København, men nu sluttede de sig sammen. Det nye teater manglede dog indhold, og det tilbød Montaigu at levere. 

Kongen gav dem i august 1722 lov til at opføre stykker på dansk. I den forbindelse blev en række yngre embedsmænd i ministerierne sat til at oversætte stykker, og Holberg, der havde vist sine satiriske evner i forbindelse med Peder Paars, blev overtalt til at skrive komedier. Allerede en måned efter åbnede teatret med Molières komedie Den gerrige, og to dage senere fik Holberg sin debut som dramatiker med Den politiske kandestøber.

Grønnegadeteatret eksisterede i seks år, havde sine op- og nedture og kom igen og igen i økonomiske problemer. Men en lukrativ sidebeskæftigelse var at afholde tøjlesløse maskerader. Her har der været letlevende damer og pengespil, men desværre for teatrets økonomi blev de forbudt – netop som Holberg skrev sin komedie Maskerade.

I 1728 brændte 40 procent af København og også teatret. Da Frederik 4. døde i 1730, overtog Christian 6. magten, og med den nye stærkt religiøse konge var det slut med teaterfornøjelserne i København. Først da Frederik 5. besteg tronen efter Christian 6.s død i 1746, blev det igen tilladt at spille teater. Nu blev der bygget et nyt teaterhus på Kongens Nytorv lige ved siden af det gamle kanonstøberi, hvor de første tyske komedier var blevet opført små 50 år tidligere i tiden før teatret i Lille Grønnegade. 

To hovedspor i komedierne – det klassiske teater og commedia dell’arte

I komedierne er der to helt afgørende inspirationskilder. Det ene spor er den tradition, der udspringer af det antikke teater. Det var det teater, som Molière havde udviklet til sin moderne form i Frankrig. Det andet spor var det, som Holberg lærte at kende gennem sit møde med den italienske commedia dell’arte-tradition.

Det klassiske teater

Fortællingens komposition

Den græske filosof Aristoteles (ca. 384-322 f.Kr.) skrev om, hvordan man skaber sammenhængende fortællinger.

Berømte er Aristoteles’ ord om, hvad en historie kræver for at hænge sammen i en helhed:

"Et ’hele’ er, hvad der har en begyndelse, en midte og en slutning. En ’begyndelse’ er, hvad der ikke med nødvendighed selv kommer efter noget andet, men efter hvilket der naturligt er eller indfinder sig noget andet. En ’slutning’ er omvendt, hvad der naturligt selv kommer efter noget andet, enten med nødvendighed eller for det meste, men efter hvilket der intet andet er. En ’midte’ er, hvad der både selv kommer efter noget andet, og efter hvilket der er noget andet. Altså bør velsammensatte plot hverken begynde eller slutte et tilfældigt sted, men gøre brug af de nævnte grundformer."

Aristoteles: Poetikken, oversat af Niels Henningsen, Det lille Forlag (2004) 

I forhold til teatret blev tanken om begyndelse, midte og slutning forbundet med en dramatisk spændingskurve, som beskriver, hvordan et teaterstykke bør udvikle sig. Teaterstykket skulle inddeles i enten tre eller fem akter.

Første akt kaldes eksposition eller anlæg, hvor komediens emne og konflikt­stof lægges frem. I andet akt præsenteres konflikten, og interesserne stilles op over for hinanden. I tredje akt indtræffer krisen eller peripetien, som er et pludseligt omslag af skæbnen, der rummer konflikternes højdepunkt. I fjerde akt følger krisen eller omsvinget. I femte akt kommer katastrofen eller løsningen, hvor konflikten bringes til ro på et harmonisk grundlag. Anden og fjerde akt er overgangsfaser.

De tre enheder

Aristoteles formulerede også krav om de tre enheder:

1. Første krav var kravet om tidens enhed, der foreskriver, at stykket skulle foregå inden for 24 timer.
2. For det andet opstillede han kravet om stedets enhed, som tilsiger, at handlingen skal foregå på ét sted.
3. For det tredje opstillede han kravet om handlingens enhed. Hovedhandlingen er det, som et teaterstykke samler sig om. Bihandlingerne er klart underordnede og tager ofte form af parallelhandlinger blandt fx tjenestefolkene.

Underordnede krav til handlingen

Scenen må aldrig stå tom, og de enkelte scener skal bindes sammen. Eksempelvis kan en person sige følgende som bindeled: "Men der ser jeg dem komme". Handlingen skal endvidere forberedes. En biperson kan fortælle publikum intrigen på forhånd.

Commedia dell’arte

Commedia dell’arte-traditionen fik sammen med det klassiske teater afgørende betydning for Holbergs komedier.

Commedia dell’arte er en teaterform, som blev udviklet i middelalderens Italien. I modsætning til det klassiske teater er det meget friere i sin udtryksform og dyrker det improviserede. Formen blev udviklet af omrejsende teatertrupper, der ofte fremførte deres stykker i forbindelse med karnevaller eller på markedspladser.

Skuespillerne havde faste roller, men spillede i øvrigt uden et fast manuskript. Temaerne går ligesom karaktererne igen: Rollerne vendes ofte på hovedet, hvor den underlegne narrer den hovmodige. Ofte udspiller konflikterne sig omkring emner som kærlighed, sex, magt og penge. På den måde var der plads til, at skuespillerne med deres faste roller kunne improvisere og variere stykket i forhold til det publikum, de stod over for.

Commedia dell’arte-traditionen er meget mere folkelig end det klassiske teater. Ofte trækker karaktererne simple, brovtende, vulgære og seksuelle udtryk frem for at tilfredsstille publikum, og ofte anvender commedia dell’arte-skuespillerne andre udtryksformer på samme måde som gøglere. De spiller musik, danser, jonglerer med bolde og laver andre artisterier.

I gadeteatret har publikum ikke nødvendigvis betalt for eller valgt at se stykket. Således er publikum ikke nødvendigvis lige så motiverede for at se teaterstykket som i et indendørs teater. For skuespillerne er det derfor vigtigt at kunne improvisere og eventuelt lave direkte henvendelser til publikum.

Publikumshenvendelserne i commedia dell’arte-traditionen minder om den måde, stand up-komikere i dag improviserer og går i dialog med publikum på. Pantomimeteatret i Tivoli opfører deres mimestykker med faste karakterer fra den italienske commedia dell’arte-tradition. Harlekin, Columbine og Leander er eksempler på de faste typer. I Tivolis danske version er der imidlertid ingen forbindelse med publikum, og alle de mest vulgære sider af det folkelige italienske teater er fraværende.

Udvikling i komedierne

Da Holberg i 1722-1723 havde skrevet de første 15 komedier, skrev han yderligere 11 i perioden 1723-1727. Komedierne i den første gruppe har næsten alle sammen fem akter. I den anden gruppe har komedierne en eller tre akter.

I den første gruppe har komedierne et moraliserende slutvers, som undlades i de efterfølgende komedier. I de første komedier fremgår hovedpersonens navne eller egenskaber af titlen på komedien (Jean de France og Jeppe på Bjerget), mens de senere komediers titler rummer emnet eller handlingen (Maskerade og Kilderejsen). 

I de første komedier er hovedkarakteren omgivet af et varieret persongalleri, mens et fast persongalleri findes i de efterfølgende komedier, hvor intrigen fungerer som det centrale omdrejningspunkt.

Alderdomskomedierne fra 1750’erne var mere filosofiske og moralske. Her opgav Holberg kærlighedsintrigerne som motor for udviklingen.

Holberg var meget opmærksom på publikums reaktioner og ændrede ofte og gerne komedierne for at opnå den ønskede effekt.

Holbergs pseudonymer

Holberg udgav ikke komedierne under sit eget navn. På titelbladet stod der Hans Mikkelsen. Holberg har ganske givet været bange for, at der kunne opstå kritik af, at en professor ved universitetet skrev noget, som blev anset for at være så useriøst som komedier. Alle har vidst, hvem forfatteren var, men pseudonymet har opblødet den potentielle kritik. Sagen var, at universitetet primært uddannede præster, og fiktion og komik kunne let opfattes som en trussel mod den alvor, som omgav troen.

Ved siden af Hans Mikkelsen optræder pseudonymet Just Justesen, der med en fortale i den trykte udgave af komedierne kommenterer stykkerne. Selv i sin brug af pseudonymer bruger Holberg humor. Hans Mikkelsen var ifølge fiktionen hvidtølsbrygger i Kalundborg, mens Just Justesen med sit navn i særlig grad må være egnet til at dømme retfærdigt.

Just Justesen opstiller fire klare krav til komedieskriveren:

1. For det første skal han være en filosof, der har studeret menneskets lattervækkende sider.
2. For det andet skal han kritisere fejl og laster, samtidig med at han underholder.
3. For det tredje skal han forstå, hvordan komedien virker på scenen, idet et vellykket læsestykke ikke nødvendigvis fungerer på scenen.
4. Endelig må han som det fjerde gennem læsning have styr på reglerne for, hvordan man skriver en komedie.

Karakteristiske træk ved komedierne

Det er karakteristisk for komedierne, at publikum altid er bevidst om, at det er en scene, hvor alt kan ske. Holbergs teater prøver ikke at efterligne virkeligheden. Det er gennemført teater. Komedierne er også fyldt med gøgleri, der skaber et vekselspil mellem forskellige niveauer og stilarter.

I mange af Holbergs komedier er hovedpersonen besat af naragtige griller og overspændte ambitioner. Grillen præsenteres, før personen træder ind på scenen. Herefter igangsættes intrigen og modspillet. Endelig kommer omslaget, hvor hovedpersonen omvendes fra den forvrængede forståelse eller afviser forsoningen og fastholder sin væremåde.

Hos Holberg er personerne ikke så onde, som de ofte er hos Molière. De socialgrupper, Holberg benytter, er hovedsageligt bønder og borgere, mens Molière primært skildrer adelige og præster. Den eneste adelige hovedkarakter, Holberg indførte, var Don Ranudo, og ham lod Holberg være spansk. Præster undlod Holberg at udstille på scenen. Det tætteste, vi kommer, er degnen i Erasmus Montanus. Holberg var blevet kritiseret for sin præstekarakteristik i Peder Paars. Givetvis frygtede han kritik, og derfor holdt han sig tilbage med at udlevere de adelige og de gejstlige.

Et fast træk i komedierne er det unge par, som gerne vil have hinanden, men står over for de strenge faderfigurer, der har andre planer for de unge. Herefter er der den grundlæggende formel, hvor de unge forelsker sig, forelskelsen forhindres, forhindringen ophæves gennem list, og endelig følger forlovelsen og brylluppet. 

Forskellige slutninger på komedierne

Holbergs komedier har typisk en af følgende slutninger:

1. Hovedpersonen kan blive omvendt fra sine sære tilbøjeligheder til normerne i det miljø, som han befinder sig i (Erasmus Montanus).
2. Hovedpersonen kan fastholde sine udefrakommende synspunkter og gøre sig så umulig, at der ikke er anden mulighed end at rejse bort i afslutningen (Jean de France).
3. Karaktererne kan være galt afmarcherede og blive omvendt til det fornuftige (Den politiske kandestøber).
4. Forældrene kan fastholde deres gale synspunkt og ende med at afvise det fornuftige alternativ (Don Ranudo).
5. Konflikten, som består imellem generationerne, kan vise sig at være falsk, når de elskendes ønsker viser sig at stemme overens med dem, som forældrene har tiltænkt deres børn (Maskerade, Diderich Menschenskræk).

Komedietyper

Komedien er et drama med en lykkelig slutning. Ofte søger den også humoren. Komedierne kan opdeles i en række undertyper. Nedenfor er angivet nogle. Der kan sagtens være træk fra flere forskellige typer til stede i den enkelte komedie.

Forskellen på tragedie og komedie

Komedier og tragedier udtrykker forskellige livsholdninger.

Komedien: 

• Farce og lystspil
• Søger humoren og vækker munterhed hos folk
• Handler om jævne folk i et realistisk hverdagsmiljø; det almindelige er i fokus
• Stilen er ligefrem og lav
• Grovkornet folkelig komik
• Noget uventet griber afgørende ind i menneskets livsforløb, der gennem konflikter kommer til indsigt og tilpasning til normerne
• Folk morer sig over dem, der dummer sig

Tragedien: 

• Mennesket er skæbnebestemt
• Handler ofte om det enkelte menneskets kamp med sine livsvilkår
• Et sørgespil med en sørgelig slutning
• Personerne går til grunde i mødet med ydre eller indre kræfter, der er større end dem selv
• Følelser: frygt og medlidenhed
• Katarsis: Konfrontationen med det onde eller ubehagelige renser sjælen hos publikum. Katarsis er et begreb, som stammer fra Aristoteles
• En form for opdragelse

Opgaver

Holbergs Komedier

Tekst 

Vælg og læs en komedie på holbergskrifter.dk

Spørgsmål

1. Lav en genrekarakteristik af den valgte komedie (også i forhold til komedietyperne)
2. Lav et kort overblik over handlingen i komedien
3. Hvordan lever teaterstykket op til normerne for det klassiske teater? Læs afsnittet Det klassiske teater, og brug punkterne
4. Undersøg, om der er noget i stykket, der trækker på commedia dell’arte-traditionen. Læs afsnittet om commedia dell’arte, og brug punkterne
5. Lav en personkarakteristik af de vigtigste personer, og overvej i denne forbindelse, hvordan personerne får liv
6. Hvori består komikken?
7. Hvad er hovedtematikkerne i stykket?
8. Vælg to stikord fra hovedtematikkerne, og gå ind på holbergskrifter.dk. Her skal du søge i forfatterskabet og finde ud af, om du kan finde andre steder, hvor Holberg har forholdt sig til emnet. Undersøg, om der er ligheder og forskelle i forhold til det, som du fandt frem til i den læste komedie
9. Hvordan kan man forstå stykkerne i forhold til Holbergs samtid?
10. Er Holberg samfundsstøtte eller samfundsomstøder?
11. Lav perspektiveringer til andet, du har læst og/eller andre problemstillinger. Og overvej i denne sammenhæng, om stykket har relevans i dag

Jeppe på Bjerget (1723)

Tekst

Læs 1. akt af Jeppe på Bjerget

1. Se på rollelisten, og vurder, hvem der mon hører sammen. Overvej ud fra navnene, hvem der er helte, og hvem der ikke er
2. Giv en kort præsentation af hovedhandlingen i 1. akt
3. Hvilke konflikter præsenteres her?
4. Karakteriser sproget
5. Karakteriser de personer, som præsenteres
6. Karakteriser det miljø, som skildres
7. Hvordan er forholdet mellem kønnene?
8. Hvorfor drikker Jeppe?
9. Kan man allerede i 1. akt se tegn på, om det er en komedie eller en tragedie (se Forskellen på tragedie og komedie ovenfor)

• Læs 2.-5. akt af Jeppe på Bjerget

Spørgsmål

1. Hvordan optræder Jeppe i forhold til omgivelserne?
2. Hvordan opfatter omgivelserne Jeppe?
3. Hvordan får karaktererne deres individuelle træk i replikkerne?
4. Undersøg, hvordan Jeppe argumenterer for, at ridefogeden skal hænges
5. Sammenhold de forskellige scener, hvor Jeppe dør:
   1. Jeppe i baronens seng
   2. Mødet mellem Nille og Jeppe, efter at han er blevet hængt
6. Forklar, hvilken effekt det har på komedien, at der lægges komedier ind i komedien:
   1. Jeppe som baron
   2. Retssagen mod Jeppe
7. Karakteriser dommernes argumenter i sagen
8. Hvor ligger sympatien i stykket?
9. Perspektiver komedien
10. Hvad har komedien at sige os i dag?
11. Se eventuelt spørgsmålene om eftertidens fortolkninger af Jeppe på Bjerget på siden om Bønderne

 Filmatisering

• Se Kaspar Rostrups filmatisering af Jeppe på Bjerget, 1981 (filmen kan lånes på biblioteket)

Spørgsmål

1. Karakteriser scenografien
2. Karakteriser musikken
3. Hvorfor drikker Jeppe?
4. Udvikler Jeppe sig i løbet af stykket?
5. Hvorfor laver baronen komedien med Jeppe? Eller sagt med andre ord – hvorfor gør baronen Jeppe til hersker for en dag?
6. Hvor ligger sympatien?
7. Ligger der en kritik af samtiden i stykket?
8. Er det en komedie eller en tragedie? Og hvorfor?
9. Er der virkemidler, som hører til i filmatiseringen, som ikke hører til i komedien?
   1. Kostumer, scenografi, lyssætning, musik, kameravinkler
10. Hvordan er forholdet mellem teksten og filmen?
11. Hvad vil instruktøren Kaspar Rostrup med filmen?
12. Sammenlign med Henning Moritzens filmatisering af Det Kongelige Teaters opsætning med Ole Ernst i hovedrollen fra 1984 (se 1.del på Bonanza, 2.del på Bonanza)

Dramatisering

Fremfør et uddrag af Jeppe på Bjerget for resten af klassen. I har frie tøjler til at vælge et tekststykke, der passer jer. I behøver ikke at følge dialogen ordret. Afpas sproget efter jeres tolkning. Uddraget, I skal vælge, skal være på ca. 1,5-2 sider. Arbejdet med at forberede opsætningen skal vare 40 minutter.

I hver gruppe skal der være 4-5 medlemmer. Grupperne skal fordeles på de forskellige teaterformer angivet nedenfor. Giv det tekststykke, I vælger, en tolkning, så det passer til den teaterform, I får tildelt.

1. Det impressionistiske teater (1870’erne): En realistisk fremstilling – den virkelighedsnære fremstilling (publikum er den 4. væg).
2. Det episke teater (1930’erne) – hvor den realistiske ramme brydes af fremmedlegemer (eksempel: I en ellers realistisk scene kommer en engel flyvende hen over scenen, uden at det nødvendigvis kommenteres af de tilstedeværende).
3. Det absurde teater (1950’erne) – fremstiller tilværelsens meningsløshed.
4. Det postmoderne teater (1980’erne) – Blander forskellige genrer og universer med hinanden (eksempel: Punkere mødes med borgerskabet, musical blandes med tragedie).

Umiddelbart efter opførelsen skal I forklare:

• hvorfor I valgte netop den scene, I valgte
• hvordan I fremhævede det, I fandt interessant
• hvordan I lod jeres teaterform komme til udtryk

Erasmus Montanus (1731)

Tekst

• Læs Erasmus Montanus

Spørgsmål

• Kig på rollelisten. Er det muligt ud fra navnene at gøre sig forestillinger om, hvem der hører sammen?

1. akt 

1. Hvad er hovedpointen i Jeppes indledningsmonolog?
2. Hvilket indtryk sidder man med af henholdsvis Jeppe og Per efter 2. scene?
3. Hvordan forstår Per Degn sin opgave som degn (3. scene)
4. Hvad får vi ud af, at det er en monolog? (3. scene)
5. Hvilken rolle har det latinske sprog for Per Degn?
6. Hvordan vinder Per Degn sin position hos Jeppe og Nille?
7. Hvordan er relationen mellem de personer, der introduceres i scenen? (5. scene)
8. Hvordan taler de om kærligheden? (5. scene)
9. Hvordan taler Jacob om Erasmus? (6. scene)

2. akt

1. Hvordan præsenterer Erasmus sig selv? (1. scene)
2. Hvad får vi ud af, at det er en monolog – hvem taler Erasmus til? (1. scene)
3. Beskriv den magtkamp, der udspiller sig mellem Erasmus og Jacob (2. scene)
4. Hvilken rolle spiller sproget i denne kamp? (2. scene)
5. Hvor er forældrenes støtte i konflikten mellem Jacob og Erasmus? (3. scene)
6. Hvordan får Erasmus forbundet det at drikke med det at være lykkelig? (3. scene)
7. Hvordan forvandler Erasmus Morlille til en sten? (3. scene)
8. Hvorfor benytter Erasmus sine retoriske greb til at skabe og omskabe verden? (3. scene)
9. Hvorfor vil forældrene invitere Per Degn og ridefogeden? (4. scene)
10. Hvordan beskriver Jacob sin tur med Erasmus? (5. scene)
11. Hvad er forældrenes reaktion? (5. scene)

3. akt

1. Hvem har Erasmus været i diskussion med, og hvad er hans vurdering af denne person? (1. scene)
2. Hvorfor misforstår Nille ham? (1. scene)
3. Beskriv Jesper ridefogeds spørgsmål til Erasmus (2. scene)
4. Hvordan svarer Erasmus? (2. scene)
5. Beskriv Per og Erasmus’ første møde (3. scene)
6. Hvordan bruger de deres tilhørere? (3. scene)
7. Hvordan beskriver Jesper sit og Pers møde med Erasmus? (4. scene)
8. Hvordan reagerer Jeronimus på det, han hører? (4. scene)
9. Hvad er argumenterne for og imod, at Jorden er rund? (5. scene)
10. Hvorfor er det så vigtigt for Jeronimus, at Jorden er flad? (5. scene)
11. Hvorfor er det så vigtigt for Erasmus, at Jorden er rund? (5. scene)
12. Hvad er de forskellige personer i scenens holdning til, hvad Erasmus bør gøre? (6. scene)

4. akt

1. Hvordan vurderer Erasmus situationen i sin monolog? (1. scene)
2. Hvad er Pers argumenter for, at Erasmus skal opgive sin idé om, at Jorden er rund? (2. scene)
3. Hvordan og hvorfor omskaber Erasmus Per til en hane? (2. scene)
4. Hvordan forsvarer Per sig? (2. scene)
5. Hvilke argumenter bruger Jesper for at redde Per? (2. scene)
6. Hvordan reagerer Jeppe og Nille på det, de hører, om Erasmus’ møde med Jesper og Per? (3. scene)
7. Karakteriser brevet fra Nille (4. scene)
8. Hvad er hovedindholdet af Erasmus’ monolog? (4. scene)
9. Beskriv argumenterne i Jacob og Erasmus’ samtale (4. scene)
10. Hvad er det vigtigste studium ifølge Jacob? (4. scene)

5. akt

1. Karakteriser løjtnanten og Jespers samtale (1. scene)
2. Hvordan lykkes det at gøre Erasmus til soldat? (2. scene)
3. Hvordan får de Erasmus til at påtage sig sin nye identitet? (3. og 4. scene)
4. Hvad er hovedindholdet i løjtnantens tale? (5. scene)
5. Er løjtnantens tale mon identisk med Holbergs opfattelse? (5. scene)

Øvrige spørgsmål

1. Lever komedien op til de klassiske krav?
2. Sker der en egentlig udvikling med Erasmus?
3. Hvordan bruges sproget i teksten til at skabe virkeligheden? (se evt. siden om Sproget)
   1. Brug eventuelt sproghandlinger til at lave undersøgelsen
   2. Overvej, hvordan latin og dansk kæmper mod hinanden
4. Hvordan bruges logikken eller sammenbruddet i logikken til at vinde samtalerne?
5. Kan vi her lære noget om, hvordan vi kan få samtaler til at være velfungerende?
6. Kan vi lære noget om at være lydhøre over for folk, der ikke i udgangspunktet har den samme opfattelse som os?
7. Hvordan er forholdet mellem byen og landet?
8. Hvordan bør uddannelsen af unge mennesker være?
9. Hvad er opfattelsen af videnskaben?
10. Hvad er opfattelsen af kristendommen?
11. Kig godt på illustrationerne og fotografierne fra de forskellige fremstillinger af Erasmus Montanus, der er gengivet ovenfor, og overvej, om billederne kan bidrage til at svare på spørgsmålene
12. Er der forskelle og/eller ligheder mellem de forskellige tegninger og fotografier?
13. Er Erasmus Montanus en komedie eller en tragedie? Og hvorfor?
14. Hvad er formålet med teksten?
15. Perspektiver til andre tekster, du har læst
16. Har Erasmus Montanus relevans i dag?
17. Sammenlign eventuelt Erasmus Montanus med Niels Klims møde med landet Mardak eller Videnskabslandet. 

Filmklip

• Se Erik Wedersøe spille Erasmus Montanus i 1973.
• Thure Lindhardt spillede Erasmus Montanus på Det Kongelige Teater i 2014. Se klip med instruktøren Thomas Bendixen, Lindhardts Erasmus og Søren Sætter-Lassen. 
• I 2017 opførte Aarhus Teater Erasmus Montanus. Se klip med instruktøren Christian Lollike, Andreas Jebro, som spillede Erasmus, og Ole Thestrup, som spillede Jeronimus.

Dramatisering

Opfør et uddrag af Erasmus Montanus. Klassen inddeles i grupper, der hver får tildelt en af de scener, som er angivet i det følgende. Arbejd med at udtrykke netop den tematik, som er angivet i forbindelse med hver gruppes opgave.

Grupperne får 40 minutter til at forberede opførelsen.

Gruppe 1:

• 2. akt, 3. scene (Jeppe, Nille, Montanus, Jacob):
• Vis Erasmus Montanus’ hovmod

Gruppe 2:

• 2. akt, 4. scene (Jeppe, Nille) + 5. scene (Jacob, Jeppe, Nille):
• Vis Jacob, der gennemskuer Erasmus, og at det ikke rigtigt passer forældrene.

Gruppe 3:

• 3. akt, 2. scene (Jeppe, Nille, Montanus, Jesper):
• Vis, at Erasmus Montanus’ indsigt regnes for helt tåbelig på Bjerget.

Gruppe 4:

• 3. akt, 3. scene (Jeppe, Nille, Montanus, Jesper, Per Degn):
• Vis, hvordan Per vinder sin diskussion med Montanus.

Gruppe 5:

• 3. akt, 4. scene (Jeronimus, Jesper):
• Vis, hvor chokeret Jeronimus bliver, da han hører, at Montanus mener, Jorden er rund.

Gruppe 6:

• 3. akt, 5. scene (Montanus, Jeronimus, Jesper):
• Vis, at Montanus er stærkt afhængig af sin svigerfar, Jeronimus.

Gruppe 7:

• (Magdelone, Lisbed, Jeronimus, Montanus, Jesper):
• 3. akt, 6. scene (Magdelone, Lisbed, Jeronimus, Montanus, Jesper):
• Vis, hvordan Montanus bliver presset til at afsværge sin opfattelse af verdens indretning. 

Den stundesløse (1731)

Tekst 

Læs Den stundesløse

Spørgsmål

Kig på rollelisten. Er det muligt ud fra navnene at gøre sig forestillinger om, hvem der hører sammen?

1. akt

1. Hvilken forventning har man som læser efter at have læst Pernilles indledningsmonolog? (1. scene)
2. Hvad kan man sige om Magdelone efter at have læst scenen? (2. scene)
3. Hvilken funktion har de mange gentagelser? (4. scene)
4. Hvilket indtryk har man af Vielgeschrey efter scenen?
5. Hvad gør det, at hønen får lov at afslutte scenen?
6. Hvad er Leanders ærinde? (5. scene)
7. Hvorfor og hvordan forstyrres Leanders ærinde? (6. scene)
8. Hvad har Vielgeschrey mod Leander?
9. Beskriv gentagelserne og rytmen (7. scene)
10. Beskriv forskellen mellem, hvad vi ved som læsere, og det, Leonora ved
11. Beskriv og karakteriser Pernilles indledende replik (8. scene)
12. Hvem er Oldfux? (9. scene)
13. Beskriv den intrige, Pernille opstiller
14. Hvorfor er det Pernille, der laver intrigen?
15. Hvad er Leonoras betænkeligheder ved at skulle spille komedie/snyde sin fader? (10. scene)
16. Hvordan styrer Pernille løjerne, og hvordan bliver der samlet op på akten? (11. scene)

2. akt

1. Beskriv Vielgeschreys bryllupsplan (1. scene)
2. Hvad er Vielgeschreys forhold til den lille sorte høne?
3. Beskriv, hvordan Oldfux og Leander agerer som pedanter (2. scene)
4. Hvordan lykkes det Leander at bilde Vielgeschrey ind, at han er bogholder? (3. scene)
5. Hvordan bidrager scenerne til at forberede de efterfølgende scener? (4. og 5. scene)
6. Overvej, hvorfor Pernille har så stor magt over Vielgeschrey (6. scene)
7. Hvordan lykkes det Pernille at overbevise Vielgeschrey om, at han skal bruge en advokat?
8. Hvordan lykkes det Pernille at aflede boghandlersønnen? (7. scene)
9. Beskriv samtalen mellem Magdelone og boghandlersønnen (8. scene)
10. Hvordan parodierer Oldfux en advokat? (9. scene)
11. Beskriv den nye måde at diktere på, som Oldfux præsenterer Vielgeschrey for
12. Prøv at forklare, hvad det er, Oldfux gør (10. scene)
13. Hvad er forklaringen på det, Oldfux ifølge Pernille gør?

3. akt

1. Hvordan forholder Leonard sig til Vielgeschreys ægteskabsplaner? (1. scene)
2. Hvordan overbevises Leonard om, at brylluppet er en god idé? (2. scene)
3. Hvad er Notarius’ funktion i scenen? (3. scene)
4. Hvordan præsenterer Pernille Magdelones ægteskabsplaner for Vielgeschrey?
5. Beskriv samtalen mellem Erich Madsen og Vielgeschrey (4. scene)
6. Hvordan manipulerer Pernille kommunikationen?
7. Hvordan er intrigen ved at blive afsløret – og hvordan sikrer fejlkommunikation, at intrigen holder? (5. scene)
8. Beskriv vendepunktet
9. Hvordan forklarer de enkelte komediespillet for Vielgeschrey?
10. Hvordan reagerer Erich Madsen på afsløringen?
11. Hvad er Leonards funktion?
12. Hvorfor besinder Peder sig og accepterer ægteskabet med Magdelone?

Generelle spørgsmål

1. Find eksempler på, at scenerne bindes sammen
2. Find eksempler på gentagelse og variation
3. Hvilken funktion har det, at der spilles en komedie i komedien?
4. Hvad er det, Holberg vil med komedien?
5. Perspektiver komedien
6. Hvad har komedien at sige vores tid?
7. Undersøg, hvordan fem andre komedier slutter, og sammenlign pointerne
8. Kan man udlede Holbergs holdning ud af moralerne?
9. Hvilken relevans har moralerne i dag?

TV-teateropsætning

• Se et uddrag af Ervin Tiemroths TV-teateropsætning af Den studesløse fra 1963.

Spørgsmål

1. Sid med teksten i begyndelsen, og overvej, i hvilken udstrækning opsætningen følger Holbergs tekst
2. Karakteriser scenografien (kulisser, rekvisitter, farver, lyset)
3. Karakteriser kostumerne (klassiske eller moderne)
4. Karakteriser lydbilledet (synkron – asynkron lyd)
5. Karakteriser spillestilen (kropssprog, stemmebrug, mimik)
6. Karakteriser sproget
7. Beskriv kameragangen og klipningen
8. Overvej, hvordan teaterstykket ændrer karakter ved at blive filmet
   1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at ændre medie fra teater til tv?

Sammenlignende analyse af anmeldelser

Først skal I analysere to selvvalgte avisanmeldelser af en Holbergforestilling. Herefter skal I skrive jeres egen anmeldelse, hvor I trækker på den viden, I har fået ved at analysere andres anmeldelser.

1. Find to anmeldelser af en af Holbergs komedier
2. Hvad er det for en komedie, der anmeldes. Hvor og hvornår bliver stykket sat op?
3. Beskriv og vurder sproget i de to anmeldelser
4. Hvordan vurderes instruktørens arbejde?
5. Hvordan vurderes scenografens arbejde?
6. Hvordan vurderes skuespillernes indsats?
7. Hvordan er forholdet mellem det beskrivende og det vurderende?
8. Sætter anmeldelsen opsætningen i forhold til andre opsætninger?
9. Sætter anmeldelsen opsætningen i forhold til samtiden?
10. Overvej ligheder og forskelle i de to anmeldelser

Skriv en anmeldelse

Skal du i teatret, følger her en skriveøvelse, der kan hjælpe dig med at skrive en anmeldelse. Skriveøvelsen her kan eventuelt bygge videre på skriveøvelsen ovenfor, der arbejder med analyse af anmeldelser. 

1. Skriv en anmeldelse af forestillingen på 10-20 linjer. Anmeldelsen skal indeholde
   1. en fængende overskrift
   2. mindst et beskrivende element
   3. mindst et vurderende element
   4. lav en sammenfatning
2. Læs din anmeldelse op for din sidemand (5 minutter)
3. Skriv de to anmeldelser sammen. Indføj gerne de steder, hvor I har forskellige opfattelser (15 minutter) Eksempel: Man kan dog også sige det modsatte …
4. Sæt jer med en anden partner, og skriv jeres to tekster sammen. Inddrag i denne sammenhæng punkterne i 5) nedenfor (15 minutter)
5. Overvej med jeres nye skrivemakker, om I har vurderet: 
   1. skuespilpræstationerne
   2. scenografien
   3. iscenesættelsen
   4. stykket i sin helhed
   5. om det er en god bearbejdning af stykket
   6. hvordan publikum reagerer
   7. om stykket passer til det konkrete teater
   8. om stykket viser, at skuespil kan noget, som er relevant i dag
6. Undersøg, hvad aviserne skriver i deres anmeldelser
7. Sammenlign jeres egne anmeldelser med, hvad aviserne (og andre) siger i deres anmeldelser af den forestilling, I har set. 

Modernisering 

Når man moderniserer sproget i Holbergs tekster, fjerner man teksten fra det, som forfatteren oprindeligt skabte. Det afføder en række spørgsmål, som opgaven her kan hjælpe med at forstå.

Som udgangspunkt for opgaven kan du eventuelt høre radioprogrammet skønlitteratur på P1, hvor Peter Zeeberg fortæller om den store nye Holbergudgave, Holberg - Ludvig Holbergs hovedværker 1-22, og om at modernisere sproget. 

1. Vælg en af Holbergs komedier på holbergsskrifter.dk, og sammenlign den oprindelige version af det uddrag, du har valgt, med den moderniserede udgave
2. Undersøg, om du kan se, hvad det er, der er forandret
3. Overvej, hvad man vinder ved at lave en modernisering
4. Overvej, hvad man taber ved at lave en modernisering
5. Hvor langt synes du, man kan gå i moderniseringer?
6. Prøv at omskrive den tekst, du har brugt, så den får et andet sprogligt udtryk
   1. Skriv eventuelt en reportage, et digt eller en novelle, eller fasthold genren og moderniser sproget, så det svarer til nutiden
   2. Prøv at formulere, hvilke tanker du har gjort dig i forbindelse med forandringen af teksten
   3. Skriv eventuelt sammen med en anden
   4. Læs tekststykket op for klassen, og forklar jeres ideer

Holbergs komedier kort