search-icon

Heltene

På denne side kan du læse om Holbergs heltebegreb, og du kan få en forståelse af, hvordan han udviklede sin komiske sans som en reaktion mod det klassiske antikke heltebillede. Med Holberg får vi udfordret vores forestillinger om helte og antihelte. På denne side er der ud over præsentationen to tekster af Holberg, som viser, hvordan Holberg forholdt sig til helte og antihelte. For at øge vores forståelse af emnet er teksterne suppleret med en række billeder. Ud over at du bliver klogere på Holbergs helte, er der en skriveøvelse, som kan bruges til at forstå heltebegrebet i forhold til vores tid.

Indhold

Historikeren bliver satiriker

Holberg var igennem hele sit forfatterskab optaget af heltebegrebet. Fra de første historiske værker til de store samlede historiske fremstillinger, og fra det satiriske helteepos Peder Paars til romanen Niels Klim.

Da Holberg først trådte ind på scenen som forfatter, var det for at blive officiel historieskriver for Frederik 4. Han afleverede tre stærkt rosende helteportrætter af de seneste tre danske konger (Christian 4., Frederik 3. og Christian 5.).

Heldigvis for eftertiden fik han ikke stillingen. Da Holberg havde udgivet sine første historiske værker, blev han anklaget for plagiat af sin værste rival Andreas Hojer (1690-1739). Anklagen var ikke uberettiget, idet Holberg i høj grad havde genbrugt stoffet fra sine forlæg. Den ærekære Holberg svarede igen på anklagen med et par smædeskrifter vendt mod Hojer. Stillingen som kongelig historiograf fik Hojer. Imidlertid viste Holberg sig at have talent for det lattervækkende, og således blev historikeren satiriker.

I det videre forfatterskab vendte Holberg ofte tilbage til heltefremstillingerne, men ofte havde han en satirisk ræv bag øret. Værdihierarkierne blev udfordret, idet han yndede at lade den monumentale fremstilling mødes med det almindelige. På den måde blev det ophøjede ofte afsløret som forløjet. Holbergs tidlige arbejde med at skrive glorificerende kongeportrætter var givetvis en forudsætning for, at han senere kunne udstille det latterlige ved heltene.

Antihelten Peder Paars

Med de satiriske skrifter fik Holberg blod på tanden i forhold til at udvikle sit fiktive og satiriske forfatterskab. I det satiriske helteepos Peder Paars (1719-1720) blandede Holberg to af antikkens mest berømte helteberetninger med satiren. Her blev grækernes fortælling om Odysseus og romernes om Æneas forbundet med den satiriske roman Don Quixote (se også siden om Antikken).

I den oprindelige antikke fremstilling om Odysseus udkæmpes den trojanske krig over ti år, hvor guderne ustandseligt griber ind i menneskenes historie. Efter krigens afslutning drager Odysseus hjem til Ithaka, hvor han er konge. Turen tager ti år og fører Odysseus i armene på kykloper, sirener og uhyrer. Cervantes’ roman Don Quixote handler om en spansk adelsmand, der forlæser sig på ridderromaner, længe efter at riddertiden er ophørt. Optændt af ønsket om at blive en helt drager han ud i verden. Uanset hvor han vender sig hen, ser han muligheder for at vinde hæder og ære. Og uanset hvor han vender sig hen, griner omgivelserne ad ham. 

Holberg tager nu den klassiske heltehistorie og omplanter den til dansk grund. Han lader Peder Paars rejse fra Kalundborg til Århus, hvor hovedpersonen skal mødes med sin forlovede. Undervejs på sejladsen bliver Paars offer for et skænderi blandt guderne og ender på Anholt. Det ophøjede og det profane blandes.

Komediernes helte

Også i komedierne behandler Holberg heltetematikken. I Erasmus Montanus gør Holberg den unge universitetsstuderende med de rigtige meninger til en nar. I Ulysses von Ithacia tager Holberg fat om det samme udgangspunkt som i Peder Paars og skaber en vanvittig og morsom fremstilling, der udleverer heltebegrebet (se eventuelt temaet om Antikken).

Heltehistorier

I 1739 udgav Holberg sine Heltehistorier. Her opstillede han en række dobbeltportrætter af store mænd fra verdenshistorien. Senere udgav han også et bind med Heltindehistorier (1745). Mange af dem var eksotiske og ukendte for den almindelige læser. Forud for hvert dobbeltportræt opstillede Holberg en indledning, ofte med en moralsk overvejelse.

Holberg var optaget af, hvordan fornuften som ledetråd kunne hjælpe menneskene med at gøre det rigtige i verden. Han yndede at udfordre læserens forståelse af det rigtige og det gode.

Heltindehistorier_SB.jpg

Titelbladet til Heltehistorier. Her ses titelbladet til Heltehistorier, eller som bogen ifølge titelbladet hedder: Adskillige store Heltes og berømmelige Mænds, sær Orientalske og Indianske sammenlignede Historier og Bedrifter efter Plutarchi Maade. Holberg lod sig inspirere til de sammenlignende portrætter af den græsk-romerske forfatter Plutarch (45-120 e.Kr.), der havde opfundet genren. I værket er der portrætter af Muhammed (Mahomed), Djengis Khan (Cingiskan), Tamerlan, Saladin, Montezuma, Sulla (Sylla), Cæsar og Sokrates for blot at nævne nogle.

Opgaver

Heltehistorier (1739)

Udgivelserne Heltehistorier og Heltindehistorier består som skrevet ovenfor af en lang række dobbeltportrætter af hhv. berømte mænd og kvinder. Foran hvert dobbeltportræt bragte Holberg en mere generel refleksion, en 'forberedelse', over et emne, sædvanligvis af moralsk eller filosofisk karakter.

Forud for sammenstillingen af husitten Jan Žižka (1360-1424) og den albanske nationalhelt Skanderbeg (egl.: Gjergj Kastrioti, 1405-1468) opstillede Holberg i 1739 sine kritiske refleksioner over, hvad der skal til for at blive kaldt en helt.

Tekst

Spørgsmål

  1. Karakteriser teksten
  2. Beskriv sproget
  3. Hvordan vurderes Odysseus (Ulysses)?
  4. Hvordan vurderes Achilleus?
  5. Hvordan vurderes Sokrates i forhold til Alexander den Store?
  6. Hvad er en helt ifølge Holberg?
  7. Læs eventuelt Holbergs komedie Ulysses von Ithacia, og sammenlign heltebilledet
  8. Læs eventuelt det sammenlignende portræt af Corfitz Ulfeldt og Griffenfeld (Epistel 263), og sammenlign heltebillederne hermed
  9. Perspektiver dine iagttagelser 

Skriveøvelse

  1. Lav en liste over vor tids helte og antihelte
  2. Lav en hurtigskrivning om helte i vores tid
  3. Lav en hurtigskrivning om antihelte i vores tid
  4. Læs teksterne op i grupper
  5. Diskuter, hvilke værdier der vægtes positivt og negativt i dag
  6. Overvej, hvordan det billede, du tegner, svarer til det billede, som Holberg skaber i sin tekst fra Heltehistorier 

Ordforklaringer

titul  titel
Homerus  forfatter til Iliaden og Odysseen
poëter  personer, der dyrker digtekunsten
irring  vildfarelse, fejltagelse
heroismo  heltemod
Achilles  Achilleus, græsk sagnhelt, der deltog i den trojanske krig
Ulysses  Odysseus, græsk helt fra Odysseen og Iliaden
heroës  helte
affecter  lidenskaber
zirat  pryd, udsmykning
passioner  sindsbevægelser
tungsindighed  melankoli, fortvivlelse
distingveret  adskilt, udmærket
qvaliteter  kvaliteter
beester  dyr
møye  besvær
gemeene  almindelige
almue  den jævne del af befolkningen
politicus  politiker, person, som er intrigant
skalk  skurk
Cicero  Marcus Tullius Cicero (106-43 f.Kr.), romersk politiker, retoriker, jurist og skribent
Virgilius  Vergil (70-19 f.Kr.), romersk forfatter, der skrev Æneiden
pietet  fromhed, gudsfrygtighed
sagtmodighed  besindighed, behersket
Æneæ  Æneas’, hovedperson i den romerske forfatter Vergils Æneiden
broderie  håndarbejde, her: uden omsvøb
Hercules  Herkules, græsk mytologisk skikkelse, søn af Zeus og Alkmene
conservation  bevarelse
douzaine  dusin, 12
Alexander  Alexander den Store (356-323), konge af Makedonien 336-323 f.Kr.
qvid pro qvo  noget for noget, det ene for det andet
øyenskalkhed  hykleri
hovmod  arrogance, overlegenhed
honete  anstændig
gierighed  stærk begærlighed efter at besidde, havesyge
oeconomie  husholdning, husførelse
haardnakkenhed  hårdnakkethed, vedholdenhed, stædighed
rænker  intriger
confundere forveksler
orationer taler
Cæsare Cæsar (100-44 f.Kr), romersk feltherre og statsmand
&c  etc., og lignende
Phocion (402-318 f.Kr.) atheniensisk statsmand og strateg
Timoleon (ca. 400-335 f.Kr.) indførte demokrati i Syrakus på Sicilien
Aristide Aristides (550-468 f.Kr.), atheniensisk statsmand med tilnavnet den retfærdige
Cimon Kimon (510-450 f.Kr.), atheniensisk statsmand og general
Socrate Sokrates (469-399 f.Kr.), græsk filosof
Clitus nær ven af Alexander den Store
kaalsindighed ufølsomhed, selvbeherskelse
figtede kæmpede
barbarisk uciviliseret
epirotiske fra landskabet Epiros i det nordvestlige Grækenland
nidkierhed ivrighed, omhyggelighed
moderation selvbeherskelse, mildhed 

23 (artikel nr.) Scanderbeg_WikiMedia.jpg

Skanderbeg og Žižka. Her er gengivet to billeder af henholdsvis Skanderbeg og Žižka. Billedet af Skanderbeg er et kobberstik, der stammer fra Dominicus Custos’ (1560-1612) Atrium Heroicum (1600-1602), der var en samling af portrætter af fyrster og hærførere. Billedet af Žižka er et bogmaleri (illumination) fra Jena Codex fra slutningen af 1400-tallet. De to illustrationer giver en fornemmelse af, hvordan heltebilledet forandrer sig gennem århundrederne. Billedet af Skanderbeg stammer fra alamy.com, mens billedet af Žižka stammer fra wikimedia.com.

Danmarks riges historie, bind 3 (1735)

 Holberg · Et udvalg s. 267-269

I afslutningen på det tredje og sidste bind af Holbergs danmarkshistorie gav han et opsummerende og sammenlignende portræt af Frederik 3.s dronning Sophie Amalie og dronning Kristina af Sverige. 

Tekst

Spørgsmål

  1. Hvilke argumenter bruger Holberg for, at Terlon er troværdig, og hvilken funktion har han i Holbergs fremstilling?
  2. Hvordan karakteriseres Sophie Amalie?
  3. Hvordan karakteriseres dronning Kristina?
  4. Hvad er lighederne og forskellene mellem de to?
  5. Hvordan karakteriseres Leonora Christina?
  6. Er der forskel på den måde, mænd og kvinder vurderes på?
  7. Hvordan svarer karakteristikken af kvinderne til Holbergs kvindesyn i øvrigt?
  8. Sammenlign Holbergs skildring af de to kvinder med Zahrtmanns portrætter nedenfor
  9. Find en portrætbeskrivelse af en moderne leder, og vurder, om der er forskel på, hvordan mænd og kvinder bliver beskrevet i dag

Ordforklaringer

residerede  boede
Amalienborg  Sophie Amalienborg, lystslot i området, hvor Frederiksstaden ligger i dag, brændte 1689
monsieur Terlon  Hugues Terlon (1620-1690), fransk diplomat i Norden, skrev sine erindringer
vanslægter  at være dårligere (end andre i sin slægt)
grace  ynde, elegance
kapacitet  duelighed, evne
ugemen  usædvanlig
fermetet  fasthed
comparaison  sammenligning
statsmaksimer  politiske principper, læresætninger inden for statskundskab
affektere  stræbe efter, tilegne, foregive
vægelsindighed  det at være vægelsindet, dvs. at have vanskeligt ved at træffe beslutninger
disgracierede  faldet i unåde
successor  efterfølger
Christianus 5.  Christian 5. (1646-1699), dansk konge 1670-1699
Charlotta Amalia  Charlotte Amalie (1650-1714), dansk dronning 1670-1699
illustre  fornemme
veneration  respekt, ærbødighed
admireret  beundret
hykleri  forstillelse, skinhellighed

40. Dronning Christina_ LILLE_ 2020903_KMS7961.jpeg

Zahrtmann: Dronning Christina i Palazzo Corsini (1908). Her ses to senere malerier af den historisk interesserede Kristian Zahrtmann (1843-1917), som mættede sine billeder med farver og symboler. Det første er dronning Kristina (1626-1689) i festligt lag i Palazzo Corsini i Rom. Dronning Kristina abdicerede fra den svenske trone, hvorefter hun drog til Rom, konverterede til katolicismen og holdt hof. I Zahrtmanns øjne var hun en helt, og han fremstillede hende som en, der havde modet til at bryde rammerne for, hvad man kunne som kvinde. Hun blev fremstillet som en, der opførte sig som en mand, røg pibe, læste bøger og blottede sin bagdel. Billedet findes på Statens Museum for Kunst. © SMK.

39. Enkedronningen_STOR KMS1231.jpg

Zahrtmann: Dronning Sophie Amalies død (1882). Maleriet, som er gengivet her, står som en kontrast til Zahrtmanns fremstilling af dronning Kristina. Det viser dronning Sophie Amalie (1628-1685) på sit dødsleje. Zahrtmann hadede Sophie Amalie og viser, at uanset store rigdomme kan hun ikke undslippe døden. Zahrtmanns heltinde var Leonora Christina (1621-1698), og det var Sophie Amalie, der havde holdt hende fængslet i Blåtårn i 22 år. Med billedet her får Zahrtmann sin hævn. Zahrtmann vurderer de to kvinder fuldstændig modsat af Holberg, jf. portrættet af dronning Sophie Amalie i Danmarks riges historie ovenfor. Billedet findes på Statens Museum for Kunst. © SMK.