På denne side kan du læse om, hvordan enevældens indførelse og den lange fredsperiode efter afslutningen af Store Nordiske Krig i 1720 blev grundlaget for, at handlen og kunsten kunne blomstre i 1700-tallet, og om den fiktive samtale, som Holberg skrev som anbefalingsskrivelse i et forsøg på at tiltrække investorer til Ostindisk Kompagni.
Enevælden, krigene, kolonierne og kunsten er hovedelementer i forhold til at forstå udviklingen i oplysningstidens Danmark. Pludselig var der overskud til, at nye institutioner kunne skyde frem. Holberg var som forfatter, dramatiker og professor aktivt medvirkende til at bygge samfundets nye institutioner op (bl.a. teatret).
I 1660 var enevælden blevet indført i Danmark, og 1700-tallet blev dens storhedstid. Først sikrede kongen sig, at magten gik i arv i kongefamilien. Kongen skulle ikke længere forhandle med adelen om, hvem der skulle overtage kronen ved tronskifte. I 1665 blev Kongeloven i al hemmelighed vedtaget. Ifølge denne grundlov for, hvordan riget skulle styres, sad kongen næsten uindskrænket på magten i dobbeltmonarkiet. Kun tre begrænsninger var kongen underlagt. Han måtte ikke dele riget, han skulle være protestant, og han måtte ikke bryde Kongeloven.
Efter at Frederik 3. i 1660 havde sikret sig den enevældige magt, konsoliderede hans efterfølgere styreformen. Først i 1709 var kongemagten så sikkert etableret, at kredse omkring hoffet turde offentliggøre ordlyden af den lov, der gav næsten al magt til kongen. Konkret var det lederen af geheimearkivet, Frederik Rostgaard (1671-1745), der fik til opgave at udgive loven.
I 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet udkæmpede Danmark en række blodige krige med Sverige. Da der endelig blev sluttet fred efter Store Nordiske Krig i 1720, oplevede Danmark efterfølgende den hidtil længste fredsperiode i landets historie. Danmark formåede at holde sig neutral i et ellers blodigt århundrede, hvor de øvrige europæiske nationer kæmpede om territorier, kolonier, handel og om retten til at regere. Først med Slaget på Reden i 1801 blev Danmark igen draget direkte ind i de store europæiske stridigheder.
Danmarks neutralitet fik handlen til at vokse så kraftigt, at man kalder anden halvdel af 1700-tallet for den florissante, dvs. blomstrende, handelsperiode.
Allerede Christian 4. havde forsøgt at udvikle den oversøiske handel, men uden den store succes. I løbet af 1700-tallet forsøgte man ambitiøst at udbygge kolonierne og handelskompagnierne. Handelskompagnierne var handelsselskaber, som fik til opgave at udvikle den oversøiske handel, og ofte fik de monopol på handlen i udvalgte områder i en længere periode. Samtidig fik de tit til opgave at administrere kolonierne i de områder, hvor de fik monopol. Danmark erhvervede kolonierne Skt. Thomas i 1672 og i 1718 og 1733 kom hhv. Skt. Jan og Skt. Croix til. Med disse tre Vestindiske Øer blev det muligt for Danmark at deltage i den indbringende trekantshandel: Slaver fra Afrika blev sejlet over Atlanterhavet til De Vestindiske Øer, hvor de blev sat til at dyrke markerne. Sukker, bomuld og tobak blev herfra sejlet til Europa, hvor de blev forædlet. Og fra Europa blev våben og perler sejlet til Afrika for at betale for slaverne. At denne handel var betydningsfuld, kan man forvisse sig om ved at se på de imponerende pakhuse, der stadig står i København.
I forbindelse med direktørernes ønske om at tiltrække investorer til den østasiatiske handel blev Holberg overtalt til at skrive en anbefalingsskrivelse. Samtidig med at Holberg udformede sin anbefaling af projektet i slutningen af 1720’erne, arbejdede han på sin Dannemarks og Norges Beskrivelse, hvor han integrerede en beskrivelse af, hvordan den danske handel med Indien havde taget sin begyndelse under Christian 4. (læs nærmere på siden om Verden). Holberg erhvervede sig i øvrigt i 1729 en aktie på 500 rigsdaler i Ostasiatisk Kompagni, ligesom han i 1730 fik en aktie i Vestindisk-guineisk Kompagni. Begge aktier afhændede han dog efter et år, og derefter engagerede han sig ikke mere i handelskompagnierne
Det Gule Palæ, der er nabo til Amalienborg, blev tegnet af den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin i 1764-1765 og blev betalt med penge tjent på slavehandel af storkøbmand Frederik Bargum (1733-1800). Foto: Sune Berthelsen.
Med konsolideringen af magten og freden og med de nye økonomiske muligheder, der voksede frem gennem handlen, steg også den almindelige interesse for kunst. Grev A.G. Moltke (1710-1792), som var Frederik 5.s tætteste rådgiver, engagerede sig kraftigt i udviklingen af kunsten og arkitekturen i Danmark. Berømte franske kunstnere og arkitekter blev derfor inviteret til Danmark for at bidrage til at omskabe landet – særligt hovedstaden. Den højt berømmede franske billedhugger Jacques-François-Joseph Saly (1717-1776) blev i 1752 inviteret til at skabe en rytterstatue på Amalienborg Slotsplads i den nye bydel Frederiksstaden i København. Statuen blev først indviet 19 år senere, i 1771, og havde kostet en formue. Til gengæld fik Danmark en af de smukkeste rytterstatuer i Europa. Saly virkede desuden som direktør ved det nystiftede Kongelige Danske Kunstakademi i årene 1754-1771.
På samme tid blev den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin (1720-1799) lokket til Danmark, hvor han under sit lange ophold tegnede nogle af landets mest markante bygningsværker og skabte grundlaget for, at man kunne uddanne sig til arkitekt i Danmark. I 1754 åbnede Kunstakademiet ved siden af Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv. Nu kunne man blive uddannet som kunstner i Danmark, og det var på sigt ikke længere nødvendigt at hidkalde udlændinge til at foretage udsmykninger i kongeriget.
Jardin måtte imidlertid forlade landet, da der opstod en modvilje mod fremmede. Tilbage i Frankrig blev han kongelig hofbygmester for kong Ludvig den 15. Først da den franske arkitekt Jean Nouvel i 2006-2007 fik opført DR-byen i Ørestaden, fik vi igen en betydende bygning tegnet af en vigtig udenlandsk arkitekt.
Jacques-François-Joseph Salys rytterstatue står i centrum af Frederiksstaden. Højt hævet til hest på en sokkel af det fineste italienske marmor sidder Frederik 5. støbt i bronze. Tidens bedste bronzestøber blev hidkaldt fra Frankrig for at sikre kvaliteten. Frederik 5. er fremstillet som en romersk kejser med laurbærkrans på hovedet. Statuen udstråler en ophøjet majestætisk ro. På den måde kunne der ikke herske tvivl om, at den enevældige konge var centrum for den nye bydel, Frederiksstaden, der voksede frem. Foto: Sune Berthelsen.
Holberg udgav i 1728 et par samtaler på latin om forskellige handelsforhold. Den første af samtalerne er en samtale mellem to handelsmænd, og den tjener til at understøtte forsøget på at genrejse Ostindisk Kompagni. Kompagniet havde Christian 4. etableret, men nu var der stærke ønsker om at genrejse det. I 1730 skiftede kompagniet navn til Asiatisk Kompagni, og kongen gav kompagniet monopol på handlen øst for Kap det Gode Håb i 40 år. Tekstsamlingen blev hurtigt oversat og udgivet på dansk.
casteller i luften luftkasteller (urealistiske ideer)
Phœnix Føniks (fabeldyr fra antikken, der genopstår af sin egen aske)
lummen lommen
Icarus Ikaros (græsk sagnfigur, som trods advarsler flyver for højt med det resultat, at hans kunstige vinger af voks smelter)
spotte-gloser spottende ord
diverterer underholder
Phaëton Phaëton, solguden Helios’ søn, var tæt på at sætte jorden i brand og blev dræbt af Zeus
Icari Ikaros’
epitaphium gravindskrift
conciperede forfattede
incapabel som er ude af stand til at gøre
exces overdrivelse
disapproberer godkender ikke, tager afstand
resolution afgørelse
posito under forudsætning af
associere forbinde
conditioners betingelsers
contribuere bidrage med
Aristotelis Aristoteles’ (384-322 f.Kr), græsk filosof
indianer folk fra Indien
interessenter parthaver
billigheden rimeligheden
egaliteten ligheden
hauge have
giødne gøde
moxen næsten, omtrent
gevalt myndighed, herredømme
packter aftaler
handle og vandle drive almindelig handel
Bengalen område i Nordøstindien
decadence tilbagegang
negligerede undlod at tage vare på
negotiens handlens
commercie handel
conjoncturernes omstændighedernes
remederes råde bod på
bunds-forvante forbundsfæller
discours samtale eller drøftelse
lyneborgske fra byen Lyneborg syd for Hamburg
spargeres fortælles, beretning eller rygte spredes
generalia generelle forhold
pretenderer påstår, hævder
conditionerne betingelserne
kaaldsindighed evne til at handle behersket og fornuftigt
irret taget fejl
difficulteter forhold som volder besværligheder
St. Euremont fransk forfatter (1613-1703)
Sir Politich bog af St. Euremont
appliceres tilføjes, gives
clyster indsprøjtning, lavement, der fremkalder afføring
æqvinoctial-linie ækvatorlinje
Vestindisk Pakhus blev bygget 1780-1781 og står som et minde om vores fortid som kolonination. I forbindelse med 100-året for salget af De Vestindiske Øer i 1917 besluttede man at gøre op med det tabu, der stadig omgiver Danmarks fortid som betydende slavenation. Man har derfor også placeret en statue af den sorte oprørshelt Queen Mary foran bygningen. Stolthed og skam får således i dag lov til at være repræsenteret side om side. Foto: Sune Berthelsen.