På siden her kan du læse om, hvordan forholdene var på landet. Og du kan blive klogere på, hvordan Holberg forholdt sig til landbruget. I øvrigt kan du få en forståelse for, hvilken funktion bønderne havde i forfatterskabet. Du kan også lære om, hvordan Holbergs tankegods er blevet brugt i eftertiden.
Holberg skrev om bønder og landbrug i mange af sine værker, og han var selv godsejer i de sidste 14 år af sit liv. Han kendte altså til og var optaget af det, der skete på landet, og han blev derfor et væsentligt vidne til samtidens sociale forhold uden for byerne. Af stor betydning for hans engagement var en kritisk bog om de elendige og slavelignende forhold i Danmark skrevet af den tidligere engelske ambassadør Robert Molesworth (1656-1725).
I 1700-tallet boede omkring 80 % af den danske befolkning på landet. Ved indgangen til århundredet ejede godsejerne 2/3 af jorden, mens de i 1780 sad på 3/4. I alt ejede ca. 700 godser 60.000 fæstegårde. Godsejeren havde både ejendomsretten og tugtelsesretten. Blandt hans straffemetoder var prygl, hundehullet, halsjern og træhesten.
Det var altså ikke nemt at være fæstebonde. Sædvanligvis lejede han en gård på livstid. Ved lejens start betalte han indfæstning (indskud), og hvert år betalte han landgilde (årsafgift). Bønderne på Sjælland, Falster, Lolland og Møn var primært fæstebønder, mens de længere vestpå ofte var selvejende bønder.
Under fæstebønderne – og ofte overset – befandt husmændene og landarbejderne sig. De måtte slide på fæstebøndernes og godsejernes jorder for at klare dagen og vejen. Og livet på landet var hårdt: 20-25 % af børnene døde, inden de var et år gamle, og 10 % døde, inden fødselsårgangen blev 10 år. Sult og sygdomme ramte befolkningen hårdt. Et foldudbytte på 3-4 var normalt. Dvs. at man fik det, man såede, igen 3-4 gange.
I den øvre del af kredsløbet finder vi proprietærerne. De kunne gøre deres hovedgårde skattefri, hvis de nåede op på 200 tønder hartkorn. Hartkorn var et tal for landbrugsjordens værdi beregnet ud fra ydeevne og areal. Nåede man op på 1.000 tønder hartkorn, kunne man også blive baron. Det var lige præcis det, Holberg blev. Men allerøverst i hierarkiet sad greverne. Greve kunne man blive, hvis man nåede op 2.500 tønder hartkorn.
I 1700-tallet skete der store omvæltninger i landbruget. Frederik 4. indførte forordningen om landmilitsen i 1701. Han ville skabe en hær af bønder, som kunne deltage i forsvaret af landet mod de tilbagevendende svenske angreb. 15.000 mand, hvilket svarer til én for hver fjerde gård, blev indkaldt til ugentlige øvelser. For at afbøde byrden ved landmilitsen ophævede kongen i 1702 det såkaldte vornedskab, som havde bestået siden middelalderen og havde tvunget bønderne til at blive på godsejernes gårde. I 1733 indførte Christian 6. imidlertid stavnsbåndet, der igen tvang bønderne til at blive på det gods eller den herregård, hvor de var født.
I løbet af 1700-tallet spredte oplysningstidens ideer om frihed og nye dyrkningsformer sig, og stavnsbåndet blev endeligt ophævet i 1788. Man gjorde også op med fæstevæsnet, og bønderne fik mulighed for at overtage den jord, de dyrkede. På samme måde blev landsbyfællesskabet ophævet med landboreformernes udstykning af jorderne.
Det var i den tidlige fase af denne udvikling, at Holberg skrev. Hans værk fik betydning for, hvordan Danmark kom til at udvikle sig. Ikke at han formulerede reformideerne eller havde et billede af den frihed, som århundredet ville bringe. Når Holberg fik stor betydning for samfundets udvikling, var det, fordi han førte bonden ind på scenen. Og fordi han skabte et fælles sprog til at tale om de udfordringer, det danske samfund stod over for (se eventuelt afsnittet om Borgerlig offentlighed).
Dette ser man fx i Jeppe på Bjerget, hvor Holberg som forlæg brugte en historie, han havde fundet beskrevet i Jakob Bidermanns (1578-1639) roman Utopia (1640). Bidermann lader to personer fortælle, at de har hørt en historie om en bonde, der er havnet i herremandens seng. Holberg tog historien til sig og lavede den til et teaterstykke. I Holbergs udgave bliver Jeppe hovedpersonen. Nok er det baronen, som får lov til at give den sidste moralske påmindelse til publikum, men forudsætningen for, at komedien fungerer, er, at vi som tilskuere identificerer os med Jeppe. Og når Holberg har tegnet sit originale og helstøbte portræt af Jeppe i komedien, udfordrer han, hvor tilskuerens sympati ligger. Netop dette er en af stykkets store styrker. Se også opgaven om, hvordan Jeppe på Bjerget er blevet fortolket gennem tiden, nedenfor.
Også Erasmus Montanus, en anden af Holbergs meget berømte komedier, foregår i et bondesamfund. Her kommer den studerede søn hjem til landsbyen for at mødes med sine forældre, sin forlovede og sine svigerforældre. Et kolossalt sammenstød mellem sønnens storbyskrydende manerer og landsbyens jævne hverdagslogik får det hele til at slå gnister. I komedien udfordrer Erasmus bøndernes verdensbillede. Han gør det ikke, fordi han ønsker at gøre dem klogere, eller for at gøre deres liv bedre. For Erasmus udvikler legen med ordene sig til et spil om magten. I slutningen på komedien må den arrogante Erasmus afsværge det, som er sandt, fordi han mangler evnen til at forstå det, som er nyttigt.
I andre komedier lader Holberg også bønder træde ind på scenen. I Den pantsatte bondedreng og i Den ellevte juni gør komedierne entydigt grin med bønderne. Her behandler Holberg sammenstødet mellem by og land, og stykkerne har karakter af satire.
Efter den poetiske raptus vendte Holberg tilbage til sit akademiske arbejde. Det første store værk, han udfærdigede i denne periode, var Dannemarks og Norges Beskrivelse fra 1729. Opdelt i kapitler beskrev Holberg forskellige sider af landet. Blandt de emner, han behandlede, var universitetet, lovgivningen, møntvæsnet og handlen. Teksten er et direkte modsvar på Molesworths negative karakteristik af Danmark (jf. nedenfor).
sædejord landbrugsjord
miil 7.532,48 meter
Arent Berendsen Arent Berntsen (1610-1680) udgav i 1656 et geografisk værk om Danmark og Norges frugtbare herlighed
anbelanger angår
agerjord landbrugsjord
torv tørv
mød mjød
livgeding jordegods, som gives på livstid til ikke-regerende kongelig person
dronning Elisabeth keyser Caroli Qvinti søster (1501-1526) dansk dronning 1515-1523, søster til den tysk-romerske kejser Karl 5. (1500-1558), der også herskede over Holland
skuder skibe
jordegne bonde, som selv ejer sin jord
cimbrier folk fra Jylland, som vandrede sydpå, hvor de stødte sammen med romerne i det 2. århundrede e.Kr.
gother germansk folk fra folkevandringstiden. Brugt om folk fra Norden, bl.a. jyder
longobarder oldgermansk folkeslag, der omkring Kristi fødsel udvandrede fra Skandinavien og slog sig ned ved Elbens nedre løb. I 500-tallet erobrede de Italien
Nedenfor gengives afsnittet om de danske øer (minus Sjælland) fra Robert Molesworths beretning om Danmark. Molesworth var engelsk ambassadør i Danmark i slutningen af 1600-tallet og skrev efterfølgende en meget negativ beretning om landet. Kritikken var måske lige så meget en brik i det indre engelske spil om magten: I 1688 havde englænderne haft deres ”Glorious Revolution”, der sikrede landet mod enevælden. I overensstemmelse med den nye ordning i England ønskede Molesworth at advare mod enevældigt styre, og her kunne hans oplevelser under den danske enevælde tjene til skræk og advarsel. Hans beretning blev oversat til fransk og udkom således på de europæiske hovedsprog i flere oplag og blev meget udbredt i samtidens Europa. Holberg betragtede det som en af sine vigtige opgaver at gøre op med denne beretning.
De danske landskaber (1694)
"De betydeligste øer efter Sjælland er Fyn eller Fiona, Lolland, Langeland, Falster, Møen, Samsø, Ærø, Bornholm og Amager. Desuden findes talrige småøer, der ikke kræver omtale. Næstefter Sjælland er Fyn den største og frodigste med masser af korn, svin, indsøer og skove. Hovedbyen Odense har en god beliggenhed og var tidligere en blomstrende lille købstad, men er nu i forfald. Eneste eksportvare er nogle få heste, den øvrige avl går til hjemmebrug. Fyn udgør en af de store administrative enheder, er stiftamt, for tiden underlagt hr. Winterfelt.
Lolland er en lille frugtbar ø. Alle kornsorter dyrkes til overflod, især hvede, så både København og det øvrige land kan forsynes, idet hvede uden for Lolland er en sjældenhed. Desuden laster hollænderne årligt store mængder korn. Lolland med omkringliggende småøer er ligeledes et stiftamt, under hr. Gøye, der i lang tid var gesandt i England.
Falster, Langeland og Møen er frodige øer, de førstnævnte eksporterer den del korn. På Ærø og Als dyrkes en mængde Anis, der bruges som krydderi til kød og blandes op med brødet. På Bornholm, Samsø og de øvrige øer holdes kvæg og dyrkes korn til eget brug. Men Amager fortjener særlig omtale. Denne lille ø kun adskilt fra København ved et maget smalt stræde, der kan passeres ad en Vindebro, og den overgår i frugtbarhed hele resten af landet. Jorden blev for mange år siden overladt til en hel del nordhollandske familier, der skulle lave smør og ost til hoffet, og deres efterkommere har endnu bevaret forfædrenes sæder og skikke, sprog, renlighed og flid. De ønsker heller ikke at blive blandet med den danske befolkning, men gifter sig kun indbyrdes. I sin tid fik de særlige privilegier, hvoraf nogle er uændret, mens andre er beskåret, og det må frygtes, at hollænderne efterhånden vil blive behandlet som de andre undersåtter.
Takket være disse arbejdssomme folk kan Amager betragtes som Københavns køkkenhave. Herfra forsynes torvene rigeligt med alle slags urter og grøntsager, smør, mælk, store mængder korn og en del hø, alt hvad øen frembringer, overgår det øvrige lands produkter.
Jylland, der er en del af antikkens Cimbrica Chersonesus, udgør vel 2/3 af kongeriget Danmark. Det består af fire stiftamter, for tiden under grev Friis, hofmarskal Speckhan og hr. Edmund Schele, der p.t. er den danske konges ekstraordinære gesandt hos Hans Majestæt, osv.
I Jylland findes overflod, især på kvæg, og selv om vestkysten mangler gode havne, udfører hollænderne årligt masser af magre køer og okser til deres egen mere frodige jord, hvor de på kort tid æder sig så forbavsende fede, at hollænderne tjener tykt på denne handel. De talrige heste og svin er fremragende, og kornhøsten kan brødføde landsdelens befolkning. Jorden er bedst ved kysterne, hvorimod det indre er dækket af heder, skove og søer. Kort sagt, Jylland er kongens bedste landsdel og synes mindst i forfald, fordi det ligger længst fra København – Procul a Jove, Procul a Fulmine (fjernt fra Jupiter, fjernt fra lynet). Man har nemlig gjort den iagttagelse, at i indskrænkede monarkier og republikker er naboskabet til regeringssædet fordelagtigt, mens fjernere provinser trives dårligere og er mere udsat for undertrykkelse, mens det omvendte gælder i enevældige og tyranniske kongedømmer."
Oversat af Svend Lyndrup, Wormianum 1977
Tersløsegaard. Holbergs lille barokherregård Tersløsegaard er den eneste af Holbergs boliger, som stadig eksisterer. Her boede han om sommeren i ni år fra 1745 og frem til sin død. Gården står i dag som en autentisk bolig fra Holbergs tid. Ud over Tersløsegaard ejede Holberg Brorupgaard, Jernbjerggaarden, 148 bøndergårde, tre møller, fem kirker og et teglværk. I alt samlede Holberg så store jordbesiddelser, at han endte med at blive adlet som baron. I dag er den smukke bolig i Tersløse ti kilometer fra Sorø på Vestsjælland indrettet som museum for Holberg og åben for offentligheden. Læs mere om stedet på museets hjemmeside https://www.tersloesegaard.dk/. Illustrationen stammer fra Wikimedia Commons.
Holberg blev så stor en jordbesidder, at han blev adlet. Men hvordan opførte han sig som godsejer? Nedenfor gengives en fæstekontrakt fra 1745 mellem Holberg og en fæstebonde.
”Jeg underskrevne Ludvig Holberg til Tersløse og Brorup Gaarder, kgl. Majestæts Assessor udi Consistorio og Rentemester ved Universitetet i København, gør vitterligt, at jeg haver sted og fæst, saasom jeg hermed steder og fæster til Jacop Bentzen en min tilhørende Gaard udi Tersløse By og Sogn, Holbæk Amt, skylder nye Matrikul 5 Td. 6 Skp. 1 Fd. 1 Alb. og svarer aarlig Landgilde, hvilken Gaard, som Mogens Jenssen sidst beboede og formedelst Efterladenhed snart kunde forødt Stedet, des Aarsag kvitterede; Og fornævnte Jacob Bentzen maa nyde, bruge og beholde i Fæste hans Livstid, erlægger de paabydende kgl. Skatter samt til hver Mortensdag betaler den af Gaarden aarlig gaaende Landgilde, gør Hoveri, Ægt og Arbejde samt Gærders Lukkelse til Hove, som vedbør, uden nogen Forsømmelse og under vilkaarlig Straf, i lige Maade bygger og forbedrer Gaarden i By og Mark og Jorden ej til Upligt bruger, desligeste er sit Herskab og Stedets Fuldmægtig hørig og lydig og ellers retter sig i alle Maader efter Loven og kgl. allernaadigste Forordninger, som enten ere udgivne eller udgivendes vorder, alt under dette Fæstes Forbrydelse. Til Indfæstning er akkorderet 12 Rdlr., hvoraf den halve Part betales til næstkommende Micheli og den anden halve Part til Paaske 1746.
Til Stadfæstelse haver jeg dette Fæstebrev med egen Haand underskrevet og mit Signet hos trykt.
Datum Tersløsegaard d. 12. Augusti 1745.
L. Holberg. Genpart af dette Fæstebrev er mig tilstillet, som jeg hermed lover at holde mig efterrettelig.
Tersløsegaard d. 12. Augusti 1745. [Underskrift mangler i fæsteprotokollen.]”
kgl. majestæts assessor udi consistorio og rentemester ved universitetet i København medlem af Københavns Universitets råd og regnskabsansvarlig
fæst fæstet
fæster binder ved fæstebrev
5 td. 6 skp. 1 fd. 1 alb. 5 tønder land (5.516 m2), 6 skæpper (689,5 m2), 1 fjerding (172,38 m2), 1 album (57,46 m2)
landgilde lejeafgift
forødt ødelægge
mortensdag 11. november
hoveri pligtarbejde på godsejerens marker
ægt pligtkørsel for godsejer
hove herregården
akkorderet aftalt
micheli mikkelsdag, 29. september – ved høstafslutningen
Epistel 29 handler om, hvad Holberg fik ud af at omgås bønder. Epistlen stammer fra det første af de fem bind epistler, der udkom i 1748.
cruses kors
Sjællandske lov Landskabslov fra middelalderen, der gjaldt på Sjælland indtil Danske Lov blev indført 1683
stigbord bræt af træ, der standser vandgennemstrømningen ved en mølle
Helligkorses Messe (Festum Sanctae Crucis) 3. maj fejrede man, at Jesus’ kors blev genfundet
magistergraden universitetsuddannelse
Apollo solens og sangens gud i antikkens Grækenland. Han var også mådeholdets gud
9 jomfruer henviser til de ni muser. Ifølge græsk religion havde hver kunstart sin muse. Det vil sige, at hver kunstart havde en ung smuk kvinde, som kunne inspirere kunstnerne. Apollon var musernes fører
lejermål samleje uden for ægteskab
misantrop (sammensat af misein (hade) og anthropos (menneske)) menneskehader, dvs. en, der mangler tro på menneskeheden
inkommoderer er til besvær, generer, plager
Siden Holbergs samtid har der været stor diskussion om, hvordan Holbergs komedier skulle sættes op. Skulle man se dem som muntre udtryk for det særligt danske, lune sind, eller skulle man læse stykkerne som realistiske billeder af den ofte brutale virkelighed. I nyere tid ser vi en række eksempler på, at Holberg er blevet trukket ud af den lange Holbergtradition, hvor det hed sig, at Jeppe skulle tale sydsjællandsk, og i stedet har man forsøgt at betone komedierne som teater.
Jeppe ved baronens bord. Malet af Wilhelm Marstrand (1810-1873). Overdådigheden og galskaben skinner igennem på billedet, og skildringen virker ikke helt så ufarlig, som mange har villet gøre den. Billedet befinder sig på Den Hirschsprungske Samling. Gengivelsen er fra www.alamy.com
Tv.: Den naive Jeppe på Bjerget. Ferdinand Lindgreen (1770-1842) spillede Jeppe fra 1808, og hans kostume blev brugt de næste 150 år. Han berømmes for sin elskelige naivitet og tørre lune. Med stavnsbåndets ophævelse i 1788 var der kommet en større sympati for bonden, og Lindgreen forsvarede sin Jeppe.
Illustrationen stammer fra Jubeludgave af Ludvig Holbergs samtlige Comoedier, illustreret af Hans Tegner, Ernst Bojesens Kunstforlag 1883-1888.
Th.: Den realistiske Jeppe på Bjerget. Rudolph Tegner (1873-1950) tegnede under det moderne gennembrud sin Jeppe. Her ses en realistisk tolkning af Jeppefiguren. I 1917 kulminerede den realistiske fremstilling af Jeppe på scenen, da instruktøren placerede høns på scenen.
Illustrationen stammer fra Jubeludgave af Ludvig Holbergs samtlige Comoedier, illustreret af Hans Tegner, Ernst Bojesens Kunstforlag 1883-1888.
Tv.: Den elskelige Jeppe på Bjerget. Revykunstneren Osvald Helmuth (1894-1966) fik rollen som Jeppe på Det Kongelige Teater i 1954. Han kendte den lille mand og søgte at fremstille sin Jeppe som elskelig og farlig.
Th.: Den uretfærdigt behandlede Jeppe på Bjerget. Buster Larsen (1920-1993) fokuserede i Kaspar Rostrups (f. 1940) iscenesættelse på Det Ny Teater i 1971 på den sociale uretfærdighed. Stykket gjorde op med det naturalistiske teater.
Billederne er fra http://mona-wwwbloggercom.blogspot.com
Tv.: Den psykisk fornedrede Jeppe på Bjerget. Henning Jensen (f. 1943) søgte at skrælle al fernissen af i sit portræt af Jeppe på Det Kongelige Teater i 2010. Her trak han på sine barndomserfaringer. Psykisk fornedrelse og social indignation var drivkræfter for Jensen. Foto: Christian Friedländer
Th.: Den universelle Jeppe på Bjerget. Jens Albinus (f. 1965) fjernede i 2012 Jeppe fra det realistiske. Han gik væk fra det tidsbundne og fandt det universelle ved at holde fast ved komedien som teater og farce. Forestillingen fandt sted på Aarhus Teater. Foto: Axel Schütt
Jeppe på Bjerget udsat for commedia dell’arte. Olaf Johannessen (f. 1961) spillede i 2016 Jeppe på Grønnegårdsteatret. Her var scenen en dødsdromlignende trækonstruktion, der gav plads for masser af commedia dell’arte-spil. I dette urealistiske og ofte groteske univers var Jeppe udleveret til sin farlige indre identitetskonflikt – den lille mand, som rummer aggressionen, det forsumpede skvat, som rummer et element af noget oprørsk, og den lille mand, som rummer storhedsvanviddet. Foto: Bjarne Stæhr