search-icon

Magten

På denne side kan du blive klogere på, hvordan Holberg undersøgte magten, og hvordan han argumenterede for, hvad der var den mest optimale styreform. I øvrigt kan du få en forståelse for, hvordan han arbejdede med emnet inden for forskellige genrer. Ligesom du kan få noget at vide om, hvordan Holberg lod sig inspirere af de ideer, som gennemstrømmede oplysningstidens Europa. Materialet giver desuden mulighed for at undersøge magtens iscenesættelse i dag.

Indhold

Magt og vælde

Det er ikke nemt entydigt at udlede Holbergs holdning til magt. Han skrev over et meget langt tidsspand, og han skrev om magten fra utroligt mange vinkler. Og kan vi overhovedet tage Holberg til indtægt for det, som siges i hans fiktive værker? Men med sit omfattende forfatterskab åbnede han også op for en række væsentlige diskussioner for sin samtid – diskussioner, som på grund af deres åbne karakter og legende form stadig har relevans for os i dag.

Holberg og magten

Før enevælden blev indført, havde adelen sikret sin magt ved at kræve, at kongerne underskrev håndfæstninger, før de tiltrådte. Et af instrumenterne til at begrænse kongens magt var rigsrådet, hvor repræsentanter for den øverste del af adelen sammen med kongen fungerede som landets ledelse. Med enevældens indførelse blev riget et arvekongedømme. Kongerne skulle ikke længere forhandle sig til tronen, idet de arvede den. Derved forsvandt de begrænsninger, som håndfæstningerne underlagde kongerne.

Med enevældens indførelse i 1660 blev magten kraftigt koncentreret omkring kongen i København. Idealet var, at den retfærdige konge skulle omgive sig med loyale og veluddannede embedsmænd. Kongens ret til magten blev legitimeret af, at den var givet af Gud, og den byggede på, at et stærkt borgerskab voksede frem i byerne.

Det nye system gjorde det muligt for dygtige unge borgersønner gennem uddannelse og arbejdsomhed at nå til tops i samfundet. Holberg var optaget af magten og af, hvordan man som borger burde og kunne handle inden for de grænser, som enevælden udstak. Han undersøgte magten som forfatter og udfoldede den som godsejer og som professor, rektor og regnskabsfører for universitetet.

I forfatterskabet beskæftigede Holberg sig med magten både som historiker, jurist, som skønlitterær forfatter og som moralist. Som udgangspunkt anså Holberg den oplyste enevælde for at være den bedste styreform, men når han i sine fiktive værker kunne stille udfordrende spørgsmål til magten, var forudsætningen, at han kendte den fra sit faglige forfatterskab og fra sit praktiske virke.

Molesworth og Montesquieu

I 1694 havde den tidligere engelske ambassadør i Danmark Robert Molesworth (1656-1725) udgivet en bog, hvor han i meget negative vendinger beskrev Danmark. Bønderne levede ifølge Molesworth under slavelignende forhold, og han mente at kunne vise, hvordan undertrykkelse gjorde danskerne apatiske. Bogen blev oversat til en række sprog og blev for mange europæere en nøgle til at forstå Danmark. For Holberg var det en væsentlig opgave at imødegå det negative billede. Ofte vendte han direkte tilbage til Molesworths bog for at vise, at han tog fejl (se Molesworths kapitel 6 om statsforvaltningen nedenfor). 

I Frankrig skrev oplysningsfilosofferne kritisk om monarkiet og diskuterede ivrigt, hvilken styreform der ville være den bedste. Et af hovedværkerne var Charles-Louis de Secondat Montesquieus (1689-1755) De l’Esprit des Lois fra 1748 (Om lovenes ånd), som Holberg i sine sene år blev stærkt optaget af. I sidste bind af sine epistler skrev Holberg seks epistler om værket.

Montesquieu skrev om klimaets betydning for folkekarakteren, om religionsfrihed og om statsindretningen. Holberg overvejede at oversætte dele af bogen til dansk, men det blev kun til et lille udkast. Tilsyneladende var han på linje med Montesquieu med hensyn til religion, mens han var stærkt uenig med ham om styreformer. Montesquieu skrev kritisk om enevælden og opstillede ideen om tredelingen af magten (den lovgivende, udøvende og dømmende magt), mens Holberg forsvarede enevælden.

Holbergs Epistel 263 om styreformer behandles nedenfor, mens hans forhold til religion og folkekarakterer behandles på siderne om Religionen og Moralen.  

Magt og mådehold

Ifølge Holberg var opgaven for magthaverne at sikre fremdrift, orden og mådehold. Adskillige steder i de historiske og de fiktive værker ser vi, hvordan Holberg fremhæver herskere, som griber ind over for menneskets tilbøjelighed til fx overforbrug. Tilsvarende beskriver Holberg ofte, hvordan borgere, der stræber for vidt, ender med at falde. Som undersåt må man kende sine egne begrænsninger.

Ifølge Holberg havde mennesket en iboende tilbøjelighed til at fråse og til at udvikle uhensigtsmæssige handlemåder. Hvis magthaveren ikke regulerer adfærden, risikerer man, at moralen i folket bliver svækket, og derved sænkes arbejdsomheden. Gennem lovgivning bør staten gøre arbejdsmoral og mådehold til grunddyder i befolkningen.

Med enevælden fik borgerne mulighed for at avancere. Holberg er selv et fornemt eksempel herpå. Undervejs i forfatterskabet ser man mange steder, at han var interesseret i grænserne for, hvor langt en undersåt kan tillade sig at gå. Et eksempel herpå er Epistel 263 (se nedenfor), hvor Corfitz Ulfeldt og Peder Griffenfeld portrætteres og sammenlignes. Tilsvarende ser vi i de fiktive værker en lang række karakterer, der ikke er blevet korrigeret, og som følge af deres væremåde mangler evnen til at fungere som nyttige samfundsborgere.

Allerede i sin første komedie, Den politiske kandestøber (1723), undersøgte Holberg magten. Her udleverer han den politisk ærgerrige, men dilettantiske kandestøber Herman von Bremen, der prøver at blive borgmester i Hamborg. Komedien har historisk klangbund i politiske uroligheder, som fandt sted i Hamborg i begyndelsen af 1700-tallet, hvor håndværkere krævede indflydelse på byens styre. I komedien indser kandestøberen i sidste øjeblik, at han ikke har begreb skabt om politik, på trods af at han har læst adskillige pamfletter. Som han afsluttende siger: ”Et er et søkort at forstå, et andet et skib at føre”.

I komedien Jeppe på Bjerget (1723) lod Holberg den fordrukne bonde komme til magten i et spil, der viser sig at være endog særdeles farligt. Her undersøgte Holberg, hvad der sker med magten, når man vender hierarkierne på hovedet. På den måde laver han et psykologisk studie af, hvad det kan gøre ved mennesker, hvis man pludselig giver dem magten.

I romanen Niels Klim (1741) lod Holberg sin hovedperson rejse gennem en række fiktive lande på den klode, som ifølge romanen findes i Jordens indre. Her oplever hovedpersonen Klim en række sære samfundsindretninger, og med sine forudindtagede holdninger kritiserer han det, han ser. Kritikken af de tilsyneladende absurde underjordiske indretninger fungerer som en raffineret og camoufleret kritik af forholdene i Danmark og i Europa. Naturligvis kan det, som står i romanen, ikke entydigt oversættes til at være identisk med Holbergs synspunkter. Men når ideallandet Potu (læst bagfra utop(i)) er præget af religiøs tolerance og kvindernes adgang til magten, svarer det til, hvad Holberg anbefaler mange andre steder i forfatterskabet.

Holberg undersøgte i de forskelligartede værker, han skrev, hvordan forholdet mellem borgerne og magten kunne og skulle udfolde sig under de samfundsformer, som opstod under den oplyste enevælde. Holberg var således opmærksom på, hvordan det nye borgerskab konkret udviklede deres muligheder for at være med til at skabe den nye stat. Samtidig med at han var optaget af de mange europæiske diskussioner om den mest optimale styreform. 

Opgaver

Natur- og folkeretten (1716)

 Holberg · Et udvalg s. 528-529

I 1716 udgav Holberg sin introduktion til Natur- og folkeretten, der blev den første præsentation på dansk af det, som titlen siger, nemlig natur- og folkeretten. Tidligere havde man refereret til religionen, når man skulle undersøge moralen og retten til at styre. Med de nye ideer søgte filosofferne og juristerne at finde argumenter baseret på fornuften og det historiske eksempel.

Tekst

Spørgsmål

  1. Hvordan mener Holberg, en regent bør uddannes og opdrages?
  2. Hvilke dyder bør en regent have?
  3. Hvad bør regenten tænke på i forhold til lovgivningen?
  4. Hvordan bør regenten forholde sig til lighed?
  5. Hvad skal regenten tænke på i forhold til sin hjælpere?
  6. Hvordan skal regenten forholde sig til fattigdom, dovenskab og virksomhed?
  7. Hvordan skal regenten forholde sig til krig og fred?

Ordforklaringer og oversættelser

pochissimo cervello basta à governar tutto ’l mondo man kan med liden forstand regere den hele verden
philosophi filosoffer
salus populi suprema lex esto folkets velfærd skal være den øverste lov (udtalt af Cicero)
geråde komme, bringe sig ud i
armod fattigdom, økonomisk nød

Epistel 263 (1750)

 Holberg · Et udvalg s. 320-324

I Epistel 263 sammenligner Holberg to af de mest magtfulde mænd i danmarkshistorien, rigshofmester Corfitz Ulfeldt (1606-1664) og rigskansler Peder Schumacher Griffenfeld (1635-1699). De overskred begge deres beføjelser og endte med at falde. Holberg havde allerede skrevet de to herrers historie, da han arbejdede med Danmarks riges historie. I Epistel 263 genbrugte han historien. 

Tekst

Spørgsmål

  1. Karakteriser genren
  2. Hvem henvender Holberg sig til (ifølge ordlyden og reelt)?
  3. Hvilke dyder har de to?
  4. Hvilke fejl har de to?
  5. Hvad er Holbergs syn på dommen over de to?
  6. Kan man ud fra teksten udlede noget om magt?
  7. Kan man ud fra teksten sige noget om Holbergs menneskesyn?
  8. Hvad er moralen?
  9. Perspektivér til i dag

Skriveøvelse

  1. Undersøg og find eksempler på store personer, som er faldet i moderne tid
  2. Prøv at opstille et sammenlignende portræt af to af disse personer på samme måde som Holberg
  3. Kan man ud fra det opstillede dobbeltportræt sige noget om ligheder og forskelle i forhold til Holbergs pointer?

Ordforklaringer

Ogerii  Charles Ogier (1595-1654), fransk diplomat, som skrev om sit ophold i Norden
sirat  pryd, udsmykning
distinktion  særstilling, udmærkelse
konjunkturerne  omstændighederne
meritter  fortjeneste
kapacitet  evner
reputation  anseelse, omdømme, godt ry
ministerio  ministertid
karesser  ros, smiger
ex tempore  uden forberedelse
habil  dygtig
ekstenuere  forringe, svække
primus inter pares  første blandt ligemænd
mishandlinger  dadelværdige, forbryderiske gerninger
in effigie  symbolsk, i sit fravær
sensu morali  moralsk forstand, moralsk betragtet
casu  sag, tilfælde
Coriolanus  romersk sagnhelt, der vandt sit ry i krig. Efter politisk uenighed blev han bortvist fra Rom og kæmpede sammen med romerske fjender (volskerne). Familiens forbøn fik ham til at undlade at angribe Rom, hvorefter han straks blev henrettet af volskerne.
Catilina  romersk politiker (108-62 f.Kr.), lavede en sammensværgelse mod Rom og blev dømt og henrettet

37. Frederick_IV_by_Le_Coffre.jpg

Le Coffres kroningsbillede af Frederik 4. Den danske hofmaler med franske aner Benoît Le Coffre (1671-1722) fremstillede i dette storslåede maleri den enevældige Frederik 4. Det ville have været en fransk konge værdigt, og det er måske det fornemmeste herskerbillede, der er malet af en dansk regent. Billedet hænger på Frederiksborg Slot.

Spørgsmål

  1. Beskriv så præcist som muligt, hvad du ser på billedet
  2. Find portrætter af Christian 4. og Frederik 6. og beskriv de to billeder
  3. Er der forskelle og ligheder i de tre forskellige portrætbilleder af, hvordan magten fremstilles?
  4. Kan du forklare forskellene ud fra den historiske udvikling?
  5. Sammenlign dine overvejelser med, hvordan moderne magthavere iscenesætter deres magt (Twitter, Facebook, fotografier etc.). Er der mon ligheder og forskelle?

Niels Klims underjordiske rejse (1741)

I romanen Niels Klims underjordiske rejse følger vi Niels Klim på hans rejse på den klode, der ifølge romanen findes inden i Jorden. I romanens kapitel 7 beskriver Holberg styreformen i landet Potu, der er det første land, Niels Klim ankommer til. I fiktionens form diskuterede Holberg her forskellige styreformer. Hvis du vil vide mere om Niels Klim, kan du læse temaet om Romanen.    

Tekst

Spørgsmål

  1. Karakteriser genren
  2. Karakteriser fortælleren
  3. Hvorfor valgte potuanerne en filosof til konge?
  4. Hvorfor abdicerede filosof-fyrsten?
  5. Hvad var problemerne ved rangklasser?
  6. Hvad gør man med indbyggere, der kommer med nye forslag?
  7. Hvordan er forholdet mellem fyrsten og lovene?
  8. Hvordan er forholdet til lighed?
  9. Hvad betragtes som ærefuldt?
  10. Hvordan er forholdet til politisk frihed?
  11. Hvordan er forholdet mellem kønnene?
  12. Hvordan forholder Niels Klim sig til forholdene i Potu?
  13. Vælg tre punkter ud fra fyrstens håndbog, og forklar, hvorfor du vælger de tre
  14. Er det muligt ud fra afsnittet her at udlede Holbergs holdning til magten og den rette styreform?
  15. Perspektivér til i dag
058d_110070.jpg

Illustration af Nicolai Abildgaard fra Jens Baggesens udgave af Niels Klim. Potuanerne fejrer her en borger, som foreslog at afskaffe rangklasserne. Billedkunstneren Nicolai Abildgaard (1743-1809) illustrerede 1789-udgaven af Holbergs Niels Klim. Abildgaard var meget kritisk over for enevældens rangklasser. Derfor var det oplagt for ham at trække dét frem, som kunne ses som en kritik. Kobberstikket stammer fra Ludvig Holbergs Niels Klim, oversat af Jens Baggesen, Johan Frederik Schultz 1789.

Molesworths En beskrivelse af Danmark som det var i året 1692

Tekst

Nedenfor gengives et uddrag af Molesworths beskrivelse af det danske styre før og efter enevælden. Teksten stammer fra kapitel 6 om statsforvaltningen i En beskrivelse af Danmark som det var i året 1692. Oversættelsen af Robert Molesworths bog, der udkom på forlaget Wormianum i 1977, er foretaget af Sven Lyndrup.

Om Statsforfatningen, kapitel 6

”Den ældgamle danske regeringsform blev indført af goterne og vandalerne i størstedelen af Europa, efterhånden som de trængte frem, og er endnu i det væsentlige bevaret i England. Man siger, at romerne rigeligt erstattede de erobrede provinsers frihed ved at ændre barbariet til civilisation, ved kunst, lærdom, handel og kultur, men om det kun er en talemåde, ved jeg ikke. Men i hvert fald bør hele Europa være romerne taknemmelige for indførelse eller genindførelse af verdens bedste regeringsform. Hos dem og deres provinser finder vi oprindelsen til parlamentarismen, der blev den almindelige forfatningsform, men er gået tabt i sidste generation i alle kongedømmer med undtagelse af Polen, Storbritannien og Irland.

Danmark blev således indtil for 32 år siden regeret af en konge, som var valgt af hele folket, selv bønderne, hvilket kong Valdemar III anerkendte i sit navnkundige svar til den pavelige nuntius, der forsøgte at få magt over ham. Naturam habemus a Deo, regnum a subditis, Divitias a parentibus, Religionem a Romana Ecclesia; quam si nobis invides, renuntiamus per præsentes (Min natur har jeg fra Gud, mit kongerige fra mine undersåtter, min rigdom fra mine forældre og min religion fra den romerske kirke. Hvis man misunder mig denne, giver jeg herved afkald på den. O.A.). Ved 44 kongevalg samledes rigets stænder for at vælge en værdig, tapper, retfærdig, nådig, venlig og klog mand, der havde respekt for loven, kærlighed til folket og udmærkede sig ved alle de andre gode egenskaber, der kræves af en regent til gengæld for den store tillid, der vises ham. Man handlede ud fra respekt for tidligere konger, og fandt man en mand i kongeslægten egnet, viste man sin taknemmelighed ved at vælge ham, helst den tidligere konges ældste søn, dels af hensyn til førstefødselsretten, hvis han i øvrigt var jævnbyrdig, dels p.gr.a. den fædrene arv, der ikke fristede til begærlighed eller uredelighed, men på sin vis forlenede stillingen med værdighed. Men hvis man efter et valg følte sig taget ved næsen af en grusom, slet, tyrannisk og ødsel konge, hændte det, at man skaffede sig af med ham, enten ved landsforvisning eller drab. Det skete enten rent formelt ved at lade ham stå til regnskab over for folkets repræsentanter, eller — hvis han havde medskyldige, måske med en hærstyrke bag sig imod folkets rettigheder, og var blevet for mægtig til at kunne bekæmpes med lovlige midler — da simpelthen uden videre ceremonier ved at komme af med ham, som man bedst kunne. Herefter valgtes en bedre konge, undertiden næste slægtning i rækken eller måske den tapre mand, der havde vovet at afsætte eller dræbe tyrannen. I andre tilfælde valgtes en almindelig velagtet mand, der måske mindst af alle drømte om en sådan ophøjelse.

Forfatningen hvilede helt og holdent på hyppig samling af stænderne. De vedtog gode love og drøftede regeringsførelsen, krig og fred, forbund, besættelse af høje embeder, den kongelige families ægteskabskontrakter ovs. Skat eller frivilligt bidrag vedtoges i hvert enkelt tilfælde. Faste skatter, eller afgifter i det hele, blev kun udskrevet i tilfælde af en nødvendig krig, der førtes med hele folkets billigelse, eller nu og da som frivillige bidrag til en kongedatters medgift. På den tid hidrørte kongens ordinære indtægter kun fra egen jord og ejendom, kvæg, skove, forpagtningsafgifter osv., og toldafgift på handel har sent sneget sig ind i denne del af verden. Kongen levede altså som en af vore tiders adelsmænd af sin private ejendom og ikke af sine undersåtters sved.

Det var kongens pligt at overvåge domstolenes retfærdighed og uvildighed i overensstemmelse med landets love, ja ofte at beklæde dommersædet personligt. Han skulle drage omsorg for folkets velfærd, personligt anføre hæren i krig, støtte religion, kunst og lærdom, og det var hans pligt, ligesom det var i egen interesse, at behandle adelen korrekt og drage omsorg for det menige folks lykke og velstand.

Således var det med meget små ændringer i dette kongerige indtil for 32 år siden (lige med undtagelse af, at adelen fik for megen magt), da tilstanden på en gang blev forandret, så at kongen lige siden har været og stadig er fuldstændig enevældig uden gran af frihed for undersåtterne. Samling af stænderne blev overflødig, ja selve navnene »stænder« og »frihed« ganske glemt, som om de aldrig havde eksisteret, helt i overensstemmelse med den nuværende danske lovs første artikel: »Kongen alene udlægger loven, ja ændrer den, som han finder for godt«.

Ethvert tænkende menneske kan gætte sig til følgerne, der blev hyppige, vilkårlige og sædvanligvis meget høje skatter selv i fredstid. De udskrives ret hensynsløst, hvorfor ejendomsværdien de fleste steder er faldet 3/4. Og det er værst nærmest hovedstaden under regeringens direkte kontrol. Adelens fattigdom, der nødvendigvis medfører den yderste armod hos bønderne, uretmæssig hensyntagen til favoritter og mange andre ulemper, der senere skal omtales nærmere, er varige følger af enevælden her og i andre lande.

Og da det er overraskende at se, hvordan et frit og rigt folk (for det var danskerne tidligere) kan blive overtalt til helt at give afkald på friheden, er det særdeles passende at beskrive, hvordan en så stor omvæltning kom i stand. Enkelthederne har jeg ikke alene fra øjenvidner, men også fra nogle af dem, der havde størst betydning ved direkte medvirken.”

Spørgsmål

  1. Hvordan valgte man ifølge Molesworth konger i Danmark før enevælden?
  2. Hvad sker der ifølge Molesworth efter enevældens indførelse?
  3. Hvad mener Molesworth, at der er sket med danskernes frihed efter enevældens indførelse?
  4. Hvordan stemmer Molesworths beretning overens med de virkelige begivenheder?
  5. Hvad er Molesworths ærinde?

Danmarks riges historie (1732-1735)

Da Holberg udgav sin tre bind store Danmarks riges historie (1732-1735), afsluttede han hver konges liv med at tegne et vurderende portræt. Undervejs i udgivelsesarbejdet fik Holberg adgang til flere og flere kilder, og værket blev fyldigere og fyldigere, samtidig med at han fandt frem til en balance mellem den fortællende, den kritiske og den vurderende historieskrivning. Begejstringen for Christian 4. skinner tydeligt igennem. Faktisk var Holbergs beundring for kongen så stor, at han med sit portræt grundlagde den sejlivede heltedyrkelse, Christian 4. siden har været udsat for.  

I forlængelse af Holbergs afsluttende portræt af Christian 4. sammenlignes kongen med den svenske kong Gustav Adolf. Dobbeltportrætterne fra Danmarks riges historie genbrugte og udviklede Holberg i sit senere forfatterskab. I Epistel 223 sammenlignede Holberg Christian 4. med den russiske zar Peter den Store. Mens Holberg i Heltehistorier og i Heltindehistorier modstillede en lang række ofte eksotiske historiske skikkelser. 

 Holberg · Et udvalg s. 234-246

Tekst

Spørgsmål

  1. Hvordan karakteriseres Gustav Adolf?
  2. Hvordan skildres Christian 4.?
  3. Hvad betragtes som godt hos de to?
  4. Hvad betragtes som mindre godt hos de to?
  5. Hvilke ligheder og forskelle er der mellem de to?
  6. Er det et rimeligt portræt Holberg tegner? Hvorfor/hvorfor ikke?
  7. På hvilke måder er de vurderingskriterier, Holberg anvender, forskellige fra, hvad vi i dag ser som godt og dårligt?
  8. Hvilke kvaliteter fremhæver Holberg ved sin egen historieskrivning?
  9. Find en nyere danmarkshistorie, og undersøg, hvilke typer historiske begivenheder der bestemmer afsnitsinddelingen? Kan man ud fra denne inddeling sige noget om den historieopfattelse, der ligger bag fremstillingen?

Skriveøvelse

  1. Find to historiske ledere, som du finder interessante
  2. Læs om de to ledere
  3. Lav en brainstorm – find ligheder og forskelle
  4. Lav en hurtigskrivning, hvor du skriver brainstormens tanker sammen til sammenhængende tekst
  5. Skab et sammenlignende portræt af de to, der afsluttes med en sammenfattende vurdering. Portrættet skal fylde 1-1,5 A4-sider

Ordforklaringer og oversættelser

Gustav  Gustav 2. Adolf (1594-1632), svensk konge 1611-1632
belangende  hvad angår
cederede  veg tilbage for, regnede nogen for ens overmand
konduite  optræden, opførsel
angrænsende  tilgrænsende
konsideration  anseelse
Tycho Brahe  (1546-1601), dansk astronom
Tu quoque magnanimi Friderici heroica proles / Inscius hac culpa, rex generose, vacas  Og også du, den højmodige Frederiks heltesøn, / du ædle konge, vidste intet og er uden skyld
Mechanicis  Mekanik, værk af Tycho Brahe om hans instrumenter fra 1598
monarcha semisecularis  hersker i et halvt århundrede
Schupp  Johann Balthasar Schupp (1610-1661), tysk satiriker, forfatter og gejstlig lyriker
Salomo eller Regentenspiegel  værk af Johann Balthasar Schupp 1659
potentat  fyrste, regent
Reinkingk  Dietrich Reinkingk (1590-1664), professor og embedsmand
bibelske politi  bog af Reinkingk, samling af moralske, religiøse og statsretslige tanker
successor  efterfølger
kanstu schweigen, ich auch  kan du tie, kan jeg også
Carolus Ogerius  Charles Ogier (1595-1654), fransk diplomat som skrev om sit ophold i Norden
Comte d’Avaux  (1595-1650), fransk diplomat, udsendt bl.a. til Danmark
fermeté  fasthed
Christen Thomesen  Christian Thomesen Sehested (1590-1657), kansler
hofmesterere  at optræde som hovmester
discours  samtale, diskussion
vivacitet  livskraft, livlighed
ringrenden  ringridning
taille  legemsform, kropsbygning
Peder Winstrup  (1605-1679), dansk-svensk teolog, grundlægger af Lunds Universitet
resident  gesandt
Peder Vibe  (1596-1658), dansk diplomat og senere rentemester (finansminister)
Alexandri  Alexander den Store (356-323 f.Kr.), konge af Makedonien 336-323 f.Kr.
Augusti  Augustus (63 f.Kr.-14. e.Kr.), første romerske kejser 31 f.Kr.-14.e.Kr.
monsieur des Hayes  Louis Deshayes (1600-1632), fransk diplomat og forfatter
bienséance  god tone, anstændighed
chagrin  sorg, ærgrelse
Carl 9.  (1550-1611), svensk konge 1604-1611
Peder Galt  (1584-1644), dansk admiral
exemplariter  eksemplarisk, til skræk og advarsel
præcipitans  hovedkulds, overilet handling
Aitzema  Lieuwe van Aitzema (1600-1669), hollandsk historiker
De Forenede Provinser  Nederlandene
attachement  hengivenhed, venskab
admirere  beundre
inventerede  vendte på hovedet
eksekverede  gennemførte, fuldbyrdede
Petrus Alexiovitz  Peter den Store (1672-1725), russisk zar 1682-1725
konjunkturerne  omstændighederne
decidere  afgøre, fastslå
autorisere  give gyldighed til, godkende

Epistel 514 (1754)

I sit sidste bind epistler skrev Holberg flere essays om den franske oplysningsfilosof Montesquieus tanker om det rigtige styre, og hvad der er forudsætningerne for, at et land udvikler sig positivt. Holberg træder således ind på scenen i en af de mest aktuelle diskussioner i samtidens Europa.

Tekst

Spørgsmål

  1. Hvad er de fire regeringsformer, Montesquieu opstiller?
  2. Hvilken styreform fremhæver Montesquieu?
  3. Hvordan argumenterer Holberg mod Montesquieus opfattelse?
  4. Hvad er Holbergs indvendinger mod demokratiet?
  5. Hvilket menneskesyn udtrykker Holbergs refleksioner?
  6. Hvilken funktion har de historiske eksempler?
    1. Den romerske historie
    2. De asiatiske monarkier
    3. De afrikanske tyrannier
  7. Hvad er Holbergs indvending mod aristokratier?
  8. Hvorfor er det så vigtigt for Holberg at skelne mellem tyranni og enevælde?
  9. Hvordan forsvarer Holberg enevælden?
  10. Hvorfor er uddannelse og opdragelse så vigtig ifølge Holberg?

Ordforklaringer

Esprit des loix  Montesquieus hovedværk, Om lovenes ånd  (1748, første danske oversættelse udkom i 1771)
admirerer  beundrer
axiomata  aksiomer, grundsætninger
problemata  problemer, spørgsmål, som ægger til eftertanke
principium  princip, grundlæggende anskuelse
despotismo  despoti
contrarium  det modsatte
autor  ophavsmand, forfatter
consules  konsuler, øverste embedsmænd i den romerske republik
nidkærhed  ivrighed, omhyggelighed
svadsighed  snakkesalighed
Antisthenes  (445-365 f.Kr.), græsk filosof, grundlægger af den kyniske filosofi
Pandoras æske  æske, der indeholdt alle verdens ulykker, indtil æsken blev åbnet og indholdet slap ud
tribuni  romerske embedsmænd og folkets beskyttere
ostracismum  ostrakisme, athensk midlertidig landsforvisning
petalismum  midlertidig landsforvisning
Terentius Varro  Marcus Terentius Varro (116-27 f.Kr.), romersk forfatter, videnskabsmand og politiker
Hannibal  (247-183 f.Kr.), hærfører fra Kartago under anden puniske krig
Cleon  Kleon (-422 f.Kr.), atheniensisk general
materie  stof
Aristophanis  Aristofanes (ca. 450-385 f.kr), græsk komedieforfatter
medici  læger
præcepta  forskrifter, leveregler
apparence  udseende, ydre skin, sandsynlighed
desidereres  savnes
kanton  delstat i Schweiz
prækautioner  forsigtigheder
point d’honneur  æresfølelse
despotiske  enevældige, tyranniske
honneur  ære
Trajan  (53-117), romersk kejser 98-117
Nerone  Nero (37-68), romersk kejser 54-68
Antonino  Antonius Pius (86-161), romersk kejser 138-161
Commodo  Commodus (161-192), romersk kejser i perioden 180-192
Vespasiano  Vespasian (9-79), romersk kejser i perioden 69-79
Tito  Titus (39-81), romersk kejser i perioden 79-81
Domitiano  Domitian (51-96), romersk kejser i perioden 81-96
thesin  påstand
Djengis Khan  (ca. 1162-1227), mongolsk khan og militær leder
Tamerlan  Timur Lenk (1336-1405), krigsherre fra Lilleasien herskede 1369-1405
Abbas  shah Abbas I (1571-1628/29), shah af Persien, krigsfyrste
Soliman  Süleyman den Prægtige (1494-1566), osmannisk sultan 1520-66
Akebar  Akbar den Store (1542-1605), Mogulrigets hersker 1556-1605
Oran Zeb  Aurangzeb (1618-1707), Mogulrigets hersker 1659-1707
Saladin (1137/38-1193), sultan af Ægypten og Syrien 1174-1193
patrimonium  arv
despotismum  despotisme
Petrus Alexiovitz  Peter den Store (1672-1725), russisk zar 1682-1725
Gelonis  Gelon, tyran i Syrakus 485-478 f.Kr.
Hieronis  Hieron var bror til Gelon og efterfulgte ham som hersker over Syrakus 478-467 f.Kr.
politici  politikere
koncis og vejet  vejet og afpasset
paragraphus  afsnit, paragraf
epigramma  epigram, latinsk satirisk kortdigt
Plini  Plinius den yngre (ca. 62-113), romersk politiker og forfatter
tautologier  gentagelser af det samme betydningsindhold
refutationer  gendrivelser, modbeviser
hobbesianer  tilhænger af Thomas Hobbes (1588-1679), engelsk filosof
spinozist  tilhænger af Baruch Spinoza (1632-1677), nederlandsk-jødisk filosof
Bayle  Pierre Bayle (1647-1706), fransk filosof og historiker
Calvinum  Jean Calvin (1509-1564), kirkereformator, samtidig med Luther
uomskrænkede regeringer  enevældige regeringer
Caligula  (12-41), romersk kejser i perioden 37-42
Gordon  Thomas Gordon (1691-1750), oversætter af Tacitus til engelsk
Tacitum  Tacitus (56-120), romersk historiker

38 Kongeloven.jpg

Kongeloven 1665. Her ses de to første sider af den i 1709 offentliggjorte udgave af Kongeloven. Kongeloven blev vedtaget i 1665, altså fem år efter enevældens indførelse. Loven gav kongen en mere uindskrænket magt end nogen anden fyrste i Europa, men loven blev altså ikke offentliggjort, før den blev trykt i 1709. Først efter at enevælden havde været rigets styreform i flere årtier, var kongemagten så sikker på magten, at den ikke behøvede at frygte kritik i forbindelse med offentliggørelsen. I stort og meget eksklusivt format blev loven udgivet som kobberstik. Her ses en gengivelse af den første enevældige konge, Frederik 3. (regerede 1648-1670), og selve titelkobberet. Første gang Kongeloven blev tilgængelig for den almindelige læser, var i Holbergs danmarkshistorie. De to kobberstik stammer fra Det Kongelige Bibliotek.

Spørgsmål

  1. Beskriv portrættet af Frederik 3. Overvej i den sammenhæng, hvorfor kongens krop, hesten og den omgivende ring har det samme mønster
  2. Prøv at beskrive titelkobberet så præcist som muligt
    1. Hvilke genstande omgiver personerne sig med?
    2. Hvordan er deres kropsholdning?
    3. Hvordan er de klædt?
    4. Står nogle af personerne mon i kontrast til hinanden?
  3. Undersøg de to kobberstik, og se, om du kan finde ud af, hvilke værdier kongemagten gerne vil forbindes med
  4. Læs eventuelt uddraget af Kongeloven nedenunder for at se, om kobberstikkene her svarer til indholdet af selve lovteksten
  5. Diskutér, hvilke symboler magthaverne skulle have i dag, hvis de skulle lave en ny billedlig fremstilling af magten

Uddrag af Kongeloven 1665

Som noget enestående i Europa fik Danmark en egentlig forfatning for enevælden. Den blev formuleret af Peder Griffenfeld (1635-1699) og blev endeligt underskrevet fem år efter enevældens indførelse. Ifølge forfatningen havde kongen absolut og uindskrænket magt. Kun tre forbehold var der i loven: Kongen skulle være protestant, han måtte ikke dele riget, og han måtte ikke bryde Kongeloven.

Tekst

Spørgsmål

  1. Hvilke indskrænkninger er der
    1. i forhold til religionen?
    2. i forhold til arvefølgen?
    3. i forhold til at bryde Kongeloven?
    4. i forhold til at dele riget?
  2. Hvem er lovgivende magt?
  3. Hvem er udøvende magt?
  4. Hvem er dømmende magt?
  5. Hvem har højeste magt i kirken?
  6. Hvor stor en del af beslutningerne skal forbi kongens bord?

Ordforklaringer

færne  fædrene
mørne  mødrene
Augsburgiske confession  Den Augsburgske Bekendelse, grundlæggende protestantisk bekendelsesskrift fra 1530
betiente  embedsmænd
besolding  løn
mobilier  ejendele
radden  rækkefølgen