På denne side er Holbergs roman Niels Klim i centrum. Der gives eksempler på, hvordan romanen er blevet genfortolket og remedialiseret gennem tiden, både som tegneserie, illustrerede udgaver og tv-opsætninger. Samtidig vil et uddrag af Sganarels rejse – den komedie, som Holberg skrev på baggrund af romanen – blive behandlet.
I Holbergs roman Niels Klim optræder talende grise, filosoferende træer, forfængelige aber og distræte filosoffer, som pisser, hvor det passer dem. Da Holberg skrev sin eneste roman, introducerede han genren i Danmark. Vel skrev han romanen på latin, og vel lod han den udkomme i Leipzig i Tyskland, men den blev hurtigt oversat til dansk.
Med Niels Klim fulgte Holberg strømningerne i tiden, hvor mere eller mindre utopiske rejseromaner var i høj kurs. Det første værk i genren var af lidt ældre dato, nemlig Thomas Mores (1477/78-1535) Utopia (1516), der beskriver en ø med en ideelt fungerende stat. Muligvis har det givet Holberg navnet på ideallandet Potu (læst bagfra bliver det til utop(i) – u-topia betyder ikke-sted på græsk).
En anden rejseroman er Daniel Defoes (1660-1731) Robinson Crusoe (1719) om den engelske sømand, som strander på en øde ø, hvor han skridt for skridt bygger et velfungerende liv op. I sin enkle form gør Defoe det muligt for læserne at sætte sig ind i, hvordan mennesket med tiden har fået skabt samfund.
Da Jonathan Swift (1667-1745) udgav Gullivers rejse (1726), fortalte han historien om Gulliver, der sejler ud i verden, mister orienteringen og ender i meget forskelligartede lande befolket af bl.a. lilleputter (15 cm høje mennesker) og giganter. Hvor Defoe skrev inden for en realistisk ramme, valgte More og Swift at bryde rammerne.
Et væsentligt bidrag til de fiktive rejseromaner var franskmanden Charles-Louis de Secondat Montesquieus (1689-1755) Persiske breve (1721), hvor to persere besøger Paris og skriver breve hjem om det store og sære lands mærkværdige forhold. Romanerne gjorde det muligt at reflektere over, hvordan man fik skabt et velfungerende samfund. Ligesom forfatterne fik mulighed for at vende det vante på hovedet og dermed aktivere læsernes kritiske sans.
Helt på linje med de andre europæiske eksempler lader Holberg Niels Klim komme ud på et stort eventyr. Klim, der har læst på universitetet, drager hjem til Bergen og styrter i et klippehul, der fører ham til en verden, som ifølge romanen findes i Jordens indre. Her kommer han først til en planet, hvor alle indbyggere er træer. Senere bliver Klim forvist til undersiden af vores jordklode, som tilsvarende er befolket med overraskende karakterer. I de mange lande, Klim besøger, har indbyggerne i hvert land ejendommelige særtræk, der kaster lys over moralske og politiske problemstillinger. Romanens diskussion af de rette styreformer bliver behandlet i temaet Magten.
Holberg befandt sig med romanen på grænsen af, hvad man kunne skrive i enevældens Danmark-Norge. Særligt hvad han skrev om religionen, kunne være farligt. Romanen udkom nemlig, mens den strenge pietisme begrænsede forlystelserne og frisindet.
Når man har diskuteret, hvorfor romanen udkom i Leipzig, og når man har spekuleret over, hvorfor Holberg ikke havde sit navn på titelbladet, er der nogle forskere, der har ment, at det var af frygt for censuren. Andre har ment, at Holberg ved at skrive bogen på latin fik direkte adgang til det store europæiske bogmarked. Et synspunkt, der finder styrke i, at alle Holbergs latinske værker udkom i Leipzig, uanset om de indeholdt noget sprængfarligt eller ej. Om legen med, hvem ophavspersonen er, kan i øvrigt siges, at den ligger helt i tråd med Holbergs øvrige forfatterskab. Hverken i Peder Paars eller i komedierne står Holbergs navn på titelbladet. Hvad end grunden var, viste Niels Klim sig at være en stor succes. For i årene efter udgivelsen udkom oversættelser på dansk, fransk, tysk, engelsk, hollandsk, svensk, russisk og ungarsk.
Hjemme i København hed det sig, at alle holdt vejret, mens kongen læste bogen. For hvordan ville han reagere på det, som kunne ses som kritik af samfundet og af religionen. Først da der lød et latterbrøl fra kongens gemakker, turde boghandlerne tage bogen frem på disken. Allerede fra første færd var det klart, at en klassiker var født.
I eftertiden er romanen blev genudgivet igen og igen. I forskellige generationer har vores betydeligste kunstnere kastet sig over Niels Klim og har illustreret værket. Fra den righoldige illustrationstradition gengives her på siden kobberstik fra førsteudgaven og senere illustrationer af Jens Juel, Nicolai Abildgaard, Storm P., Dorte Karrebæk og Ole Sporring. Hans Scherfig lavede romanen om til en tegneserie og et uddrag gengives nedenfor.
Da Christian 6. døde, fik Holberg igen mulighed for at skrive komedier til det genåbnede teater, og han ledte efter brugbare materialer. I Niels Klim fandt han ud af, at han kunne bruge besøget i filosoffernes land som grundlag for en komedie. Det blev til komedien Sgnanarels rejse (1754), hvor uddraget fra scene 8 og 9 giver god mulighed for at se, hvordan Holberg forvandler sin romanprosa til komediereplikker.
I 1984 fejrede man 300-året for Holbergs fødsel, og DR fik Kaspar Rostrup (f. 1940) til at instruere en TV-teaterudgave af romanen. Med de utallige og forskelligartede fortolkninger af romanen er det oplagt at bruge romanen som grundlag for undersøgelser af remedialiseringer. Romanen giver rige muligheder for at undersøge, hvad der sker på tværs at genrerne, når man behandler den samme fortælling.
Niels Klim kan oplagt læses som værk. Teksten fremstår i sin moderne oversættelse umiddelbart tilgængelig for den moderne læser.
Ideen til denne lille komedie i en akt tog Holberg fra romanen Niels Klim. I komedien rejser Leander med sin tjener Sganarel til filosoffernes land. Her skilles de to fra hinanden, og undervejs i stykket træffer de forskellige mere eller mindre afsindige filosoffer, som hver især personificerer sin filosofiske retning. I stykket, som er medtaget her, mødes Leander med Sganarel efter adskillelsen. Den ene har taget alt tungt, den anden har taget alt let. I det følgende virker det, som om Sganarel i mødet med Leander gennemlever alle disse oplevelser. I 9. scene møder Sganarel og Leander tre af filosoffernes koner.
Arbejdsspørgsmålene hjælper til at undersøge forholdet mellem romanen Niels Klim og komedien Sganarels rejse. Det skal siges, at det ikke er en direkte overførelse, Holberg laver.
I sit forfatterskab genbrugte Holberg ofte det, han tidligere havde skrevet i sine værker. Tekststykker blev klippet ind i nye sammenhænge, og ideer blev genbrugt.
Tilsvarende er Holbergs værker blev genudgivet og genfortolket igen og igen efter Holbergs død. Forfattere, dramatikere og kunstnere har alle kastet sig over det frodige værk.
Da teatret var blevet åbnet igen i 1746, søgte Holberg efter emner, som kunne bruges til komedier. Under sin søgen fandt han en beretning fra sin egen roman Niels Klim, hvor hovedpersonen besøger en jordklode, der befinder sig i Jordens indre. Indbyggerne er træer, og i hvert land har træerne forskellige egenskaber, der udstiller forhold i det Europa, Niels Klim kender. I et af disse lande er indbyggerne alle filosoffer – hvad der på papiret er en drøm for den studerede Niels Klim. I virkeligheden viser det sig at være det modsatte. Holberg løftede denne historie ud af romanens form og skrev senere en komedie om emnet. I komedien Sganarels rejse blev træerne forvandlet til mennesker.
Der er en lang tradition for at illustrere Niels Klim. Hver gang der er kommet nye udgaver, er de blevet fulgt af nye illustrationer. Ofte har det været nogle af vores bedste kunstnere og illustratorer, der har stået for opgaven. Her er gengivet illustrationer fra seks forskellige udgaver af Niels Klim. (Se Remedialisering ovenfor for at finde arbejdsspørgsmål til illustrationerne).
Niels Klim i førsteudgaven. Her gengives to kobberstik fra den latinske førsteudgave af Niels Klim (1741). Det første billede viser en indbygger i idealstaten Potu. Indbyggerne er besindige og langsomme træer, der tænker sig grundigt om, før de handler. Til højre ses et kort, der viser, hvordan Jordens indre ser ud ifølge romanen. Vi ved, at kobberstikkeren Johann Georg Mentzel (1677-1743) har lavet et af de i alt fire kobberstik i bogen, men desværre ved vi ikke, om han har lavet de to, som vi ser her. Illustrationerne stammer fra Ludvig Holbergs Nicolai Klimii iter Subterraneum, København & Leipzig 1741.
Jens Juels og Nicolai Abildgaards Niels Klim. Fra Jens Baggesens (1764-1826) fornemme danske oversættelse af romanen fra 1789 gengives her to kobberstik fra Niels Klim. De to billeder er lavet af to af Danmarks mest berømte kunstnere, nemlig Jens Juel (1745-1802) og Nicolai Abildgaard (1743-1809). Efter at kunstnerne havde tegnet og malet kompositionerne, udførte Johann Friderich Clemens (1749-1831) kobberstikkene, så de kunne trykkes i bogform. Interessant er det, at da Holberg udgav romanen i 1741, var bogen i oktavformat (ca. kvart A4-størrelse), hvilket var det format, man benyttede til fiktionsværker. Seriøse bøger om lærde og videnskabelige emner blev udgivet i kvartformat (ca. halv A4-størrelse). Efter Holbergs død voksede hans berømmelse, samtidig med at patriotismen voksede. Holberg blev en vigtig brik i vores nationale selvforståelse, og han blev placeret på en stadig højere piedestal. Et eksempel herpå er Baggesens oversættelse, hvor Niels Klim nu blev udgivet i det fornemmere kvartformat.
Det første billede, der var skabt af Jens Juel, viser Klims fald fra Jordens overflade og ned til den planet, som svæver rundt inde i Jordens indre. Billedet fanger noget af det psykologiske drama i situationen. Jens Juels Niels Klim bærer en dragt, som hører til i slutningen af 1700-tallet snarere end en dragt fra Holbergs tid.
Det andet billede viser en af abe-indbyggerne i det land, som Klim kommer til, efter at han har forladt planeten og kommer op til undersiden af vores jordklode. De hurtige og forfængelige aber adler Klim, efter at han har lært dem om parykker – en mode, han har med fra Europa. Hvis man ser på aben, ligner kåben europæisk mode på Holbergs tid. Parykken ville være den samme, men i stedet for halen, ville den unge selvbevidste herre givetvis bære en kårde. Således langer Abildgaard ud efter det opstyltede og iscenesættende. I øvrigt er det en interessant pointe, at baggrunden på Abildgaards abebillede tydeligt bærer præg af, at han har set billederne fra Carsten Niebuhrs rejse til Egypten (se eventuelt illustrationerne fra Niebuhrs ekspedition på siden om Verden).
Sammenfattende kan man sige, at det fornemmere format i den smukke udgivelse mødes med en forstærket religionskritik på billedsiden. Illustrationerne er taget fra Ludvig Holberg: Niels Klim, oversat af Jens Baggesen, Johan Frederik Schultz 1789.
Storm P.s Niels Klim. Et år inde i besættelsen under Anden Verdenskrig udkom Niels Klim med Robert Storm Petersens (1882-1949) illustrationer. Her er gengivet Niels Klims møde med filosofferne i Videnskabslandet. Illustrationen stammer fra Ludvig Holberg: Niels Klims underjordiske rejse, Holberg-samfundet & Gyldendal 1941.
Forfatteren Hans Scherfig (1905-1979) udgav i 1955-1956 Niels Klim som tegneserieføljeton i den kommunistiske avis Land og Folk. Holberg lader naturligvis sin Klim være et spejl på sin egen tid. På tilsvarende vis bliver Scherfigs udgave af bogen forvandlet til en tolkning af Scherfigs egen tid. Mange steder bruger han kendte lokaliteter som kulisser, bl.a. Kastellet i København. Illustrationerne, der gengiver Klims møde med Videnskabslandet, er fra Ludvig Holberg: Niels Klims underjordiske rejse tegnet og fortalt af Hans Scherfig, Sirius 1961.
Dorte Karrebæks Niels Klim. I 1999 gendigtede Kåre Bluitgen (f. 1959) Niels Klim i en børnebogsudgave, hvor Dorte Karrebæk (f. 1946) illustrerede fortællingen. Her gengives Karrebæks illustration fra Klims besøg i filosoffernes land. Karrebæk skærper det vilde og det skæve i bogen og krydrer det med en stærk sanselig kropslighed. Illustrationen stammer fra Niels Klims underjordiske rejse, Agertoft 1999.
Ole Sporrings Niels Klim. Endelig gengives her endnu en illustration fra Klims møde med Videnskabslandet fra den seneste oversættelse, som udkom i 2012. Her har kunstneren Ole Sporring (f. 1941) givet en vild og absurd gengivelse af fortællingen. Sporring forholder sig stærkt til den tidligere illustrationstradition og tager fragmenter fra tidligere udgaver ind i sit værk. På den måde virker hans tegninger på en og samme gang klassiske og moderne. I 2012 søgte udgiverne i øvrigt tilbage til det originale og mere intime oktavformat. Illustrationen stammer fra Ludvig Holberg: Niels Klims underjordiske rejse, oversat af Peter Zeeberg, Vandkunsten 2012.
Afslutningsvignet fra førsteudgaven af Ludvig Holbergs Nicolai Klimii iter Subterraneum, København & Leipzig 1741.