search-icon

Verden

På denne side får du mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige sider af oplysningstidens interesse for den store verden uden for Europas grænser. Her kan du blive klogere på, hvordan Holberg bidrog til at åbne vores øjne for det eksotiske gennem beskrivelser af den asiatiske handel og synet på japanerne. Ligesom du kan få et indblik i to af de mest spektakulære videnskabelige ekspeditioner i tiden, nemlig Frederik Nordens (1708-42) til Egypten og Carsten Niebuhrs (1733-1815) til bl.a. Arabien. Endelig kan du få en fornemmelse af, hvordan fascinationen stod i skarp kontrast til den virkelighed, som herskede i det fjerne. Afslutningsvis er der nemlig gengivet et slavereglement fra de vestindiske øer, der viser, hvor brutalt slaverne blev behandlet i kolonierne.

Indhold

Kolonier, ekspeditioner og kultur

I 1700-tallet blev verden for alvor åbnet for Europa. De tidligere opdagelsesrejser havde vist europæerne nye veje og en ny verden, men nu kom der for alvor gang i handlen og ekspeditionerne. Skibene var markant forbedrede, staterne var stærkere, og de var villige til at støtte private ekspeditioner. I offentligheden var der en glubende appetit efter at forstå de fremmede kulturer. Holberg havde interesse og næse for, hvad der rørte sig, og han var ikke sen til at drage den eksotiske interesse ind i sit forfatterskab.

Under Christian 4. havde Danmark uden held forsøgt at oprette handelskompagnier og kolonier. Først i 1700-tallet blev handlen virkelig profitabel. Fra den store verden hentede skibene kaffe, te, silke, peber, porcelæn, sukker, tobak og mange andre eksotiske luksusvarer hjem. Med kolonier i Ghana og i Vestindien var Danmark i betydelig grad involveret i den transatlantiske slavehandel og blev faktisk den syvendestørste slavenation i Europa. Hertil kom handlen i Indien og Kina, hvor det nyoprettede Asiatisk Kompagni fik monopolstatus. Man oprettede også et kompagni, der skulle udvikle den nordatlantiske handel på Island, Færøerne og i Grønland. Og for at sikre de danske skibe mod bl.a. sørøverangreb lavede man traktater med andre nationer. 

Ekspeditioner

Det 18. århundrede blev en periode, hvor danske rejsende tog på ekspeditioner til fjerne egne. Motiverne var mangfoldige. For Hans Egede, der tog til Grønland i 1721, var det primært den kristne mission (temaet om Grønland)

Andre tog sydpå. I perioden 1737-1738 drog Frederik Norden (1708-1742) på en handelsmission til Egypten og tegnede mange af de monumenter, ekspeditionen passerede. Efter hjemkomsten udgav han i 1755 en bog, der åbnede europæernes øjne for den storslåede, men glemte egyptiske forhistorie. Bogen blev så berømt i Europa, at Napoleon brugte den under sin ekspedition til Egypten mange år senere.

Også Carsten Niebuhr (1733-1815) rejste til fjerne egne. Hans ekspedition til Mellemøsten i årene 1761-1767 undersøgte den bibelske forhistorie, foretog arkæologiske undersøgelser og botaniske indsamlinger, samtidig med at han tegnede præcise kort over de besøgte steder.

Det eksotiske i Holbergs forfatterskab

I Holbergs forfatterskab finder vi en lang række eksotiske personer fra fjerne egne. I hans heltehistorier portrætterer han store personligheder fra bl.a. Asien, Mellemøsten og Syd- og MellemamerikaTilsvarende inddrog Holberg det eksotiske stof i sine epistler, hvor hottentotter, tyrkere, egyptere, kinesere og japanere er med. I sin stort anlagte danmarkshistorie var Holberg optaget af, hvad der skulle til for at skabe en velfungerende stat, og her var han særligt interesseret i de ekspeditioner, som fandt sted under Christian 4. Nedenfor gengives Holbergs beskrivelse af den ekspedition, som hollandske Marchelis Michielsz de Boshouwer (d. 1619) foretog. Boshouwer var gået i dansk tjeneste, og på vegne af den danske konge forsøgte han at lave handelsaftaler med Ceylons (Sri Lankas) kejser.

For Holberg og hans samtid udsprang nysgerrigheden over for det fremmede ikke alene af ønsket om at forstå verden. Nysgerrigheden kom også af en interesse for, hvordan man bedst kunne indrette sig i det hjemlige. Og her var rejsebeskrivelser velegnede. Beskrivelser af forholdene i verdens fjerne egne kunne indeholde filosofiske overvejelser med en politisk brod.

For Holberg tjente de tilsyneladende naive og forsimplede beskrivelser af det fremmede således et dobbelt formål. På den ene side gav beskrivelserne læserne indsigt i den store verden, som for alvor åbnede sig i 1700-tallet, og på den anden side hjalp beskrivelserne med til at kaste et kritisk blik tilbage på blinde punkter i den hjemlige kultur.

018_110070.jpg

Illustration fra Frederik Nordens Egyptenekspedition. Kobberstik fra Frederik Nordens ekspedition til Egypten (1737-1738). Billedet viser beduiner foran den sanddækkede sfinks, der beskytter Khefren-pyramiden ved Giza i baggrunden. Billedet er fra Frederik Ludvig Norden: Rejse i Egypten og Nubien, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Forlaget Vandkunsten 2010.

017_110070.jpg

Allegorisk illustration fra Frederik Nordens Egyptenekspedition. Foran dedikationen til kongen i Nordens rejseberetning, Rejse i Egypten og Nubien, blev dette kobberstik gengivet. Vi ser i midten Frederik 5. på en forhøjning klædt som romer med et overflødighedshorn som tegn på velstand. I baggrunden ses egyptiske ruiner og vilde indfødte. For foden af soklen sidder antageligvis kunstneren, der rækker sine optegnelser og en laurbærkrans (tegn på ære) op mod kongen. Billedet er fra Frederik Ludvig Norden: Rejse i Egypten og Nubien, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Forlaget Vandkunsten 2010.

Opgaver

Danmarks riges historie (1733)

I Holbergs store danmarkshistorie indlejrede han sidefortællinger om, hvordan institutioner voksede frem. På samme måde var Holberg optaget af, hvordan og hvorfor enkeltpersoner trådte ind på scenen og greb til handling. Bl.a. beskrives Marchelis de Boshouwers og Ove Gieddes ekspedition under Christian 4. i årene 1618-1622 til Sri Lanka (Ceylon) og Indien. Her beskriver Holberg, hvordan Boshouwers forsøg på at udvikle forbindelsen til Sri Lanka kuldsejler, mens det endelig lykkes Ove Giedde at erhverve kolonien Trankebar i Sydøstindien. 

Tekst

Spørgsmål

  1. Hvilke kilder refererer Holberg til, og hvordan bruger han dem?
  2. Hvad er baggrunden for ekspeditionerne?
  3. Hvordan vurderer Holberg Boshouwers motiver?
  4. Hvad er hovedelementerne i handelstraktaten?
  5. Hvorfor bliver aftalen ikke til noget?
  6. Hvad er kongens rolle i sagen ifølge Holberg?
  7. Hvorfor er Holberg så optaget af historien om Boshouwer?
  8. Hvad er formålet med teksten?

Ordforklaringer

Ove Giedde  dansk rigsadmiral (1594-1660)
Koromandelske kyster  Coromandelkysten (Indiens sydøstlige kyst)
søjournal  skibsjournal
Ostindien  Indien
Capo de bona Speranza  Kap det Gode Håb
Lifs og Gods Fortabelse  dødsstraf og tab af ejendom
participanterne  deltagerne
penninge  penge
rosenobler &c  engelske guldmønter eller tilsvarende
indianske  indiske
Maurits af Oranien  Morits af Oranien (1567-1625), statholder i Forenede Nederlande
Ceylon  Sri Lanka
Migomme  Negombo (by på Sri Lanka)
gehejmeråd  øverste rådgiver
generaladmiral  admiral med overkommando over flåde
metamorphosin  forvandling
kommercetraktat  handelstraktat
gesandt  officiel udsending fra regent, regering eller stat
specier  mønter
Bantam  kongerige på Bali
realer  spansk sølvmønt, vigtig international møntenhed i flere hundrede år

Andet Levnedsbrev (1737)

I sit andet selvbiografiske levnedsbrev fra 1737, hvor Holberg var 53 år gammel, fortalte han, hvordan han hjalp med at udvikle den østasiatiske handel.

Tekst

Spørgsmål

  1. Hvordan forklarer Holberg sit arbejdsmæssige skifte fra skønlitteraturen til det faghistoriske arbejde?
  2. Hvorfor skriver Holberg om den ostindiske handel?
  3. Hvordan bliver værket modtaget ifølge Holberg?
  4. Hvad er formålet med teksten fra Holbergs side?

Epistel 38 (1748)

I Epistel 38 fra første bind af Holbergs Epistler fra 1748 beskriver Holberg arabernes høflighed.

Tekst

Spørgsmål

  • Karakteriser genren
  • Hvad er anledningen til at skrive teksten – den angivelige og den virkelige?
  • Hvad er det negative, Holberg har at sige om araberne?
  • Hvilken pointe kan man udlede af teksten?
  • Hvordan svarer Holbergs beskrivelser til illustrationerne fra henholdsvis Nordens (se ovenfor) og Niebuhrs (se nedenfor) ekspeditioner?

Ordforklaringer

Arvieux  Laurent d’Arvieux (1635-1702), fransk diplomat og rejsende
affekterer  stræber efter
koldsindighed  ufølsomhed
honnet  anstændig
politesse  dannelse, høflighed
modesti  beskedenhed, ærbarhed
Dapper  Olfert Dapper (1636-1689), hollandsk historiker og geograf
Bassora  Basra, by i Irak
Underjordiske rejse  Holbergs roman, Niels Klims underjordiske rejse fra 1741
Den tyrkiske spion  Jean-Paul Maranas (1642-93) opdigtede breve fra 1684
De persiske breve  Montesquieus (1689-1755) fiktive brevroman fra 1721
Ludolf  Hiob Ludolf (1624-1704), tysk orientalist
abbessiniere  personer fra Abbessinien (Etiopien)
hertugen af Charost  medlem af fransk adelsslægt
hertugen af Estrée  sandsynligvis fransk søofficer (1660-1737)
kommuniceret  deltaget i kommunionen i den katolske kirke, dvs. nadveren

015_110070.jpg

Illustration fra Carsten Niebuhrs arabiske rejse. Her ses Carsten Niebuhr klædt som fornem araber. I baggrunden ses to egyptere i voldsom knivkamp. Kobberstikket er stukket af J.F. Clemens (1748-1831) men på baggrund af Georg Wilhelm Baurenfeinds (1728-1763) tegning. Baurenfeind deltog som kunstner på Niebuhrs ekspedition, hvor hans opgave var at dokumentere rejsen. Desværre døde han under ekspeditionen. Billedet er fra Stig T. Rasmussens Den Arabiske Rejse 1761-1767, Munksgaard, Rosinante, udgivet i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek 1997.

016_110070.jpg

Illustration fra Carsten Niebuhrs arabiske rejse. Fra Niebuhrs rejse er her gengivet en dansescene med piberygning og musik fra Cairo. Fantasierne om det fremmede får lov til at folde sig ud. Kobberstikket af Clemens er lavet på baggrund af en tegning, som ekspeditionens kunstner Georg Wilhelm Baurenfeind (1728-1763) havde lavet. Billedet er fra Stig T. Rasmussens Den Arabiske Rejse 1761-1767, Munksgaard, Rosinante, udgivet i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek 1997.

Epistel 473 (1754)

 Holberg · Et udvalg s. 344-347

I Epistel 473, der blev trykt i det sidste af de fem bind epistler, som udkom i perioden fra 1748 til 1754, skriver Holberg om japanerne.

Tekst

20140104-145220-ak-1920x1920we.jpg

Japansk træsnit af hollandsk handelsskib. Europæerne var interesserede i at møde de fremmede. Tilsvarende var japanerne optaget af europæerne. Her ses et japansk træsnit fra det 18. århundrede, der viser et hollandsk handelsskib fra Hollands østasiatiske handelskompagni. Den store forskel i interesse er, at europæerne ville fremme handlen, mens japanernes nysgerrighed blev blandet med mistro, der gjorde, at de endte med at skærme sig. Foto: Pictures From History/Akg-Images/Ritzau Scanpix

Spørgsmål

  1. Karakteriser epistlen som genre
  2. Hvad er ifølge Holberg europæernes opfattelse af fremmede kulturer, jo fjernere de er fra Europa?
  3. Hvorfor mener Holberg, at japanerne overgår alle i dyd?
  4. Beskriv fremstillingen af japanerne
  5. Hvad tjener parallellerne til det gamle Grækenland og Rom til?
  6. Hvordan beskrives de japanske kvinder?
  7. Hvordan beskrives japanernes forhold til døden?
  8. Hvordan beskrives japanernes forhold til religion?
  9. Overvej, hvad Holbergs kilder kan være til hans opfattelse af japanerne
  10. Hvad tror du, formålet med teksten er?
  11. Perspektiver til Montesquieu (se siden om Moralen)
  12. Hvordan er Holbergs billede af japanerne sammenlignet med din opfattelse?
  13. Overvej, hvordan beskrivelse af andre kulturer bidrager til at beskrive vores egen verden

Skriveøvelse

  1. Lav en hurtigskrivning, hvor du fokuserer på dit eget syn på fremmede folk
  2. Læs din beskrivelse op for din sidemand
  3. Overvej, hvad der er positivt, og hvad der er negativt i portrættet
  4. Overvej, om der er elementer i det billede, du har tegnet, der siger noget om din egen kultur

Ordforklaringer

Garcilaso de Vega  (1540-1616), søn af spanier og kongelig inkakvinde, der skrev inkaernes historie
lacedæmoniere  personer fra Lakedaimon (Sparta i Grækenland)
Codris  sidste konge i Athen, der reddede sin by ved selv at gå i døden
Deciis  (De tre Decius Mus) bedstefar, far og søn, der ofrede deres liv for Rom i tre krige
Corvinus  romersk konsul, der kæmpede mod gallisk kæmpe
antegne  optegne, registrere
serail  kvindeområde i harem
heroismus  heltemod
misdæder  grov forbryder 

Guvernør Gardelins reglement

Danmark erhvervede de tre vestindiske øer Skt. Thomas (1672), Skt. Jan (1718) og Skt. Croix (1733) i forbindelse med udviklingen af den indbringende trekantshandel mellem Europa, Afrika og de vestindiske øer. På øerne blev der hovedsageligt produceret sukker, der blev sejlet til København. Fra København sendte man våben til Afrika, hvor de blev brugt som betaling i forbindelse med køb af slaver. Slaverne blev derefter under umenneskelige forhold transporteret over Atlanten for at arbejde i sukkerplantagerne.  

På øerne var det et stort problem, at slaverne flygtede eller lavede oprør. I 1733 havde der været et oprør på øerne, og guvernør Philip Gardelin (d. 1740) vedtog derfor et reglement (regelsæt, der skulle overholdes af slaverne), der effektivt skulle sætte en stopper for urolighederne. Reglementet blev regelmæssigt læst op for slaverne, så de ikke kunne være i tvivl om, hvad der ventede dem, hvis de ikke makkede ret.

Reglementet, som er fra 1733, viser, hvordan verden kan tage sig ud fra forskellige vinkler. Hjemme i København kan verden se eksotisk ud, mens tilstandene ude i kolonierne har været anderledes brutale.

Teksten er citeret fra Ingeborg Raunkiærs Tropeskildringer fra Vestindiske Øer. Udvalget for Folkeoplysnings Fremme, G.E.C. Gad, 1921.

Gardelins Reglement

  1. Hovedmænd for bortløbne eller bortløbende Negre skulle knibes 3 Gange med gloende Jern og derefter hænges. 
  2. Alle slaver, som tilstår det eller gribes i gerningen i at løbe væk eller opfordrer andre slaver til at løbe væk, hvis de er hovedmændene, skal som straf knibes 3 gange med gloende jern og hænges.
  3. Medskyldige i et Complot skulle miste et Been, med mindre Ejerne ville pardonere dem med at miste et Øre og faa en Lusing af 150 Slag.
  4. Alle negre, der tilstår eller bliver afsløret i et maronkomplot, skal som straf have et ben hugget af, medmindre deres mester [slaveejer] vil benåde dem 150 slag og afskæring af et øre i stedet.
  5. Medvidere i et Complot, og som ikke aabenbare det for en Blank, skulle brændemærkes i Panden og gives 100 Prygl. 
  6. Den, som angiver noget Complot af Negre skal nyde 10 Pjastre for hver skyldig funden Neger og hans Navn forties. 
  7. 8 Dages Maroner [bortløbne Slaver] skulle straffes med 150 Slag, 12 Ugers Maroner skulle miste et Been og 6 Maaneders Maroner have forbrudt deres Liv, med mindre deres Mestere ville pardonere dem med det ene Been. 
  8. En Neger, som har stjaalet for 4 Rdl.s Værdi, skal knibes og hænges. Smaa Tyverier skulle straffes med Brændemærke i Panden og fra 100 til 150 Slag. 
  9. Slaver, som hæle Tyvekoster, eller ere Medvidere derom, skulle brændemærkes og have 150 Slag. 
  10. De, som hæle Maron-Negre, skulle straffes ligeledes.
  11. Den Neger, som i Onde løfter sin Haand mod en Blank, eller truer ham, eller giver ham knubbede Ord, skal uden Naade knibes 3 Gange og derefter hænges, om den Blanke det forlanger, hvis ikke, da skal han miste sin Haand. 
  12. En retskaffen Blanks Vidne skal være nok imod en Neger, og om der var Formodninger i Sagen, maae Negren sættes paa Porten. 
  13. En Neger, som kommer en Blank i Møde paa Vejen, skal gaae til Side og staae stille, indtil den Blanke er passeret ham forbi, under Straf af en Lusing af den Blanke. 
  14. Ingen Slave maae sees i Byen med Bangala [Stok] eller Kniv, ej heller maae de dermed slaaes indbyrdes, uden derfor at faae 50 Slag.
  15. Hexerie blandt Negrene indbyrdes skal straffes med en stor Lusing.
  16. Den Neger, som kan overbevises om at have været til Sinds at forgive nogen, skal 3 Gange knibes med gloende Jern, derefter radbrækkes og lægges levende paa Stejle.
  17. En fri Neger, som hæler med en Maron eller en Tyv eller anden skadelig Neger, skal miste sin Frihed, sit Gods, og med en Lusing forvises Landet. 
  18. Al Dans, Fest, Spil og deslige, skal være Negrene aldeles forbudet, med mindre det sker med deres Mesters eller Mester-Knægts Samtykke og i deres Nærværelse.
  19. Ingen Neger maae sælge nogen Provision af Creaturer eller andet uden et Tegn, fra deres Mester.
  20. Ingen Plantage-Neger maae findes i Byen efter Tappenstreg under Straf af at bringes til Fortet og faae en Lusing.
  21. Fiskalen skal stritte holde over disse Artiklers Efterlevelse. Hvorefter Fri-Negre og Slaver skulle dømmes for Retten, og denne Placat skal 3 Gange hvert Aar ved Tromme-Slag publiceres.

Spørgsmål

  • Beskriv, hvilke straffe der venter de sorte, hvis de bryder reglerne
  • Beskriv sproget i reglementet
  • Hvad er det for en opfattelse af de sorte, der kommer til udtryk?
  • Hvad er formålet med reglementet?
  • Hvordan svarer Gardelins reglement til Holbergs menneskesyn?
  • Overvej, om Holberg bærer et ansvar for grusomhederne? (Læs eventuelt uddraget fra Andet Levnedsbrev)
  • Hvordan harmonerer reglementet med oplysningsideerne? (Se eventuelt temaet om Oplysningen)

Ordforklaringer

Blank  hvid
Pjaster  en spansk sølvmønt
Tappenstreg  militært signal, der ved aftenstid kalder soldaterne til ro
fiskalen  embedsmand, der har ansvar for at love og reglementer holdes