Besøg fra Grønland
Allerede vikingerne havde været i Grønland, men forbindelsen til øen ophørte. I 1700-tallet genoptog man Christian 4.s ambitiøse planer om at skabe kolonier og handelsforbindelser rundt om i verden. Samtidig mente præsten Hans Egede (1686-1758), at det var på tide at genoptage kontakten til Grønland for at udbrede Guds ord. Ideen om at udvikle handlen passede godt sammen med Egedes planer om at missionere. Med fredsslutningen efter Store Nordiske Krig gik kongen ind i projektet og støttede oprettelsen af Det bergenske Grønlands-kompagni. Man udrustede en missionsekspedition med Hans Egede i spidsen. Da Egede i 1724 bragte to grønlændere med tilbage til København, vakte det kæmpe interesse hos københavnerne – også hos Holberg.
I 1724 ønskede kompagniet at lave et reklamefremstød for handlen, og Hans Egede overtalte to grønlændere, Pooq og Qiperoq, til at tage til København, hvor de blev vist frem for den forlystelseshungrende og nysgerrige befolkning, og under en storslået parade sejlede de to grønlændere gennem de københavnske kanaler. Hele besøget, der var betalt af Det bergenske Grønlands-kompagni, var en stor succes og viste de mange muligheder, der lå i handlen med fjerne egne.
For Holberg gav grønlændernes kolossalt populære besøg anledning til overvejelser, som forplantede sig til bogform. Allerede i sin Danmarks riges historie, der udkom i perioden 1732-1735, bragte Holberg den eventyrlige beretning om søofficeren Jens Munk (1579-1628), der under Christian 4. blev sendt ud for at finde Nordvestpassagen. Senere skrev Holberg flere epistler om Grønland, bl.a. de to epistler nr. 350 og 401 (jf. nedenfor), hvor Pooq og Qiperoq bliver hans talerør, og hvor han gennem dem udfordrer en række forældede indretninger i det danske samfund.
Oplevelsen af grønlænderne i København svarede til den inspiration, Holberg fik fra sin læsning af den franske forfatter og filosof Montesquieus (1689-1755) fiktive brevroman Lettres persanes (Persiske breve) fra 1721. Her var hovedpersonen en persisk prins, der besøgte Paris og skrev breve hjem. I brevene undrede prinsen sig over de eksotiske vaner og mærkelige institutioner, som han oplevede i Frankrig. Med prinsen som talerør og under dække af, at det bare var fiktion, udleverede Montesquieu tåbeligheder i datidens Frankrig. Montesquieu ønskede med sin maskerede kritik at få sine læsere til at reflektere over indretningen af samfundet.
Den fornyede interesse for det nordatlantiske i 1700-tallet, besøget fra Grønland og Montesquieus Persiske breve gav anledning til, at Holberg gjorde sig nogle moralfilosofiske overvejelser. I Holbergs betragtninger om grønlandske forhold fik natur og kultur lov til at mødes. Hans refleksioner i de historiske værker og i epistlerne udgjorde således en dansk pendant til den nyeste franske litteratur.
