København
På denne side får du et indtryk af den by, Holberg boede i den største del af sit liv, nemlig København, ligesom du kan få en fornemmelse af, hvordan Holberg bidrog til at fortolke de store forandringer, som skete med byen i hans levetid.
Hovedstaden vokser
Når Holberg har så stor betydning for vores kultur, hænger det bl.a. sammen med, at han flyttede til København, samtidig med at byen forandrede sig helt afgørende. Et selvbevidst og købestærkt borgerskab voksede frem i perioden. Dette borgerskab fik behov for at få fortolket de nye livsformer, som var knyttet til livet i byen. Holberg var et væsentligt vidne til udviklingen, og hans værker bidrog kraftigt til at italesætte og definere byens transformation, da borgerskabet trådte ind på historiens scene.
Efter enevældens indførelse i 1660 voksede indbyggertallet i København kolossalt. I 1690 boede der 60.000 mennesker i København, og i 1769 var indbyggertallet vokset til 93.000. København var nu mere end ti gange større end landets næststørste by. Når udviklingen gik så stærkt, skyldtes det flere forhold.
Med enevældens indførelse voksede magtinstitutionerne omkring kongen, og denne vækst havde en række positive sideeffekter, idet efterspørgslen efter varer, serviceydelser og godt håndværk voksede. Hovedstadens vækst blev samtidig forstærket af den voksende internationale handel. Skibe fra hele verden lagde til i Københavns Havn, hvor pakhusene skød op langs havnefronten.
I samme periode blev landet hærget af krige med Sverige, og byen blev stadig stærkere befæstet. Ca. 25 % af indbyggerne var knyttet til hæren og flåden, mens 10 % var prostituerede. Hoffet, hæren, handel og hor fyldte således godt i byen.
Efter en brand i barndomsbyen Bergen flyttede Holberg første gang til København i 1702 for at tage sin studentereksamen. Efter et kort ophold i byen og efter at have fået sin eksamen tog han hjem til Norge, før han igen rejste til København i 1704 for at studere ved universitetet. I 1706-1708 rejste Holberg til Amsterdam, Tyskland og Oxford. Men fra 1709 slog Holberg sig fast ned i København.
I den periode, hvor Holberg boede i København, oplevede byen en række dramatiske begivenheder. Fra 1709 til 1720 prægede Store Nordiske Krig den stærkt befæstede by, på trods af at kamphandlingerne foregik andre steder. I 1711 blev København ramt af en grufuld pestepidemi, der dræbte 23.000 indbyggere (en tredjedel af befolkningen). Som om det ikke var nok, brændte byen i 1728, hvor en fjerdedel af husene blev ødelagt, heriblandt også det, hvori Holberg boede til leje.
En ny by vokser frem
På grund af de mange krige blev byen stadig mere befæstet, og da byen fungerede som kongens residensstad, voksede kravene til, hvordan byen skulle tage sig ud. Der kom regler om, at huse langs vejene ind til kongeslottet ikke måtte bygges i bindingsværk, og at husene langs indfaldsvejene skulle være på 3-4 etager. Efter den store brand i 1728 spredte disse regler sig til resten af byen. Husene skulle være grundmurede ud mod gaden, og man krævede, at trapper skulle lægges ind i husene og ikke føres ud på gaden. Hegn skulle flyttes tilbage fra gaden, så man kunne anlægge fortove. Byen blev således langsomt mere og mere ensartet og forvandledes til en storstad efter europæisk mønster.
Den uhumske by
Byens uhumske gade- og stednavne giver en god fornemmelse af, at problemerne med renligheden voksede, efterhånden som befolkningstallet steg og byen blev tættere. Gaderne blev kaldt, hvad de var. Pisserenden (officielt Larsbjørnsstræde) kender vi den dag i dag. Vore dages Krystalgade hed Skidenstræde. Pladsen der lå, hvor Nørreport Station ligger i dag, blev kaldt Skidenplads, og Kongens Nytorv blev kaldt Hallandsåsen (efter den kuperede og klippefyldte grænse mellem Skåne og Halland) på grund af den heftige byggeaktivitet.
Renovation
Brandhensyn og ønsket om at få København til at fremstå som en storby gik således hånd i hånd. I 1702 blev der indført en affaldsordning i byen. Indbyggerne skulle betale en afgift for at få gaderne fejet og urenlighederne fjernet. I 1707 kom der forbud mod at have svin inden for voldene. Ligeledes søgte man at forbedre den elendige brolægning i byen. At problemerne var store, var det stadigt stigende antal vogne og bærestole et tydeligt udtryk for.
Christiansborg Slot
Inspireret af den franske konges imponerende slotte lod den danske konge sig friste til at udfolde sin storhed. I 1732 rev Christian 6. kongeslottet ned for at opføre det første Christiansborg Slot. Det gamle Københavns Slot havde gennem århundreder knopskudt og langsomt vokset sig større og større, men uden en samlet plan. Den enevældige konge havde brug for et stort og repræsentativt slot, og det fik han nu skabt i en sådan grad, at det fremstod som det største og mest pragtfulde slot i Nordeuropa. Det store nye franskinspirerede barokslot supplerede det flotte Frederiksberg Slot, som faderen, Frederik 4., havde bygget i 1699-1703.
Frederiksstaden
I 1749 ønskede man at fejre, at den oldenborgske slægt havde siddet på magten i 300 år. Derfor anlagde man den nye bydel Frederiksstaden. Det er den bydel, hvor Amalienborgs fire adelspalæer omkranser den centrale plads. I midten af pladsen ses rytterstatuen af den enevældige Frederik 5. Bygherrerne, der ønskede at bygge i bydelen, skulle overholde strenge regler for, hvordan husene måtte se ud. Til gengæld opnåede de skattefrihed. Planen svarede meget nøje til oplysningens tanker om den velorganiserede by. Bydelen stod i kontrast til den gamle middelalderby. I øvrigt flyttede kongefamilien ind på Amalienborg, efter det storslåede første Christiansborg Slot var brændt i 1794.
Byhusene ændrede sig
I Holbergs sidste år skete der en interessant udvikling af byhusene. Fra at gavlene vendte mod gaden, drejede man nu facaderne 90 grader. I gavlene var der ofte en kran, som skulle sikre, at man kunne hejse varer og genstande op og ned fra de smalle huse. Med drejningen fjernede man denne arbejdsfunktion fra facaden, der således blev mere repræsentativ. Denne drejning af husene beskriver perioden, idet der opstod en stadig større funktionsopdeling i byen, der betød arbejde for sig og bolig for sig.
I den krigs- og brandhærgede by, hvor centralmagten voksede, og hvor det stadig mere købestærke og selvbevidste borgerskab vandt frem, levede Holberg og udfoldede sit forfatterskab.
Kobberstik af det første Christiansborg Slot. Under den pietistiske kong Christian 6. (1699-1746, konge fra 1730) blev det gamle Københavns Slot nedrevet. I stedet blev det storslåede første Christiansborg Slot bygget. Slottet markerede mere end noget andet byens transformering og afspejlede enevældens stærke selvbillede. Desværre brændte slottet allerede i 1794. Det Christiansborg Slot, vi kender i dag, er det tredje Christiansborg Slot på stedet. Det, vi har tilbage fra 1700-tallets storslåede slot, er ridebaneanlægget, som er de lave bygninger i forgrunden. Det moderne slot blev bygget 1906-1928 og har hentet en del inspiration i 1700-talsslottet. Illustrationen stammer fra Lauritz de Thurahs (1706-1759) Den Danske Vitruvius (1746-1749).
Kobberstik af Frederiksstaden. For at fejre, at oldenborgerne (den oldenborgske kongeslægt) havde siddet på magten i 300 år, besluttede man at bygge en ny bydel i København i 1749. Arkitekten Nicolai Eigtved (1701-1754) udformede byggeplanerne, og hvis man ville overholde de strenge byggekrav, kunne man opnå skattefrihed i en periode. Det nye rige handelsborgerskab og adelen lod sig friste til at bygge store, fornemme palæer i den nye Frederiksstad. I midten af den nye gennemplanlagte og storslåede bydel byggede fire af rigets mest velhavende mænd hver deres palæ. Præsidenten for Asiatisk Kompagni, grev Moltke, der i perioder var rigets mest magtfulde mand pga. sit nære forhold til kongen, byggede det fornemste af palæerne og lod i øvrigt Asiatisk Kompagni betale for den majestætiske rytterstatue af kong Frederik 5., som står midt på den plads, vi i dag kender som Amalienborg Slotsplads. Den franske kunstner Jaques-François-Joseph Saly (1717-1776) blev inviteret til landet for at skabe rytterstatuen, og han brugte 20 år på at fuldføre værket. I baggrunden ses udkastet til Marmorkirken, som først blev færdiggjort mere end hundrede år senere og i en mindre udgave.
Kobberstikket er udført af J.M. Preisler (1715-1794) og blev trykt i Lauritz de Thurahs (1706-1759) Den Danske Vitruvius (1746-1749). Selvforståelsen fejlede ikke noget. Thurah opkaldte sit storslåede værk efter den store romerske arkitekt Vitruvius, der havde skrevet et indflydelsesrigt værk om de antikke monumenter i Rom. København var på vej. Illustrationen er gengivet efter Oplysningens verden, s. 303, Aarhus Universitetsforlag.
Opgaver
Andet Levnedsbrev (1737)
Da Holberg havde rundet de 50 år, udgav han sin anden selvbiografi. Ligesom det første bind erindringer udkom det andet bind på latin, før det blev oversat til dansk.
Uddraget beskriver Københavns brand i 1728. Længe betragtede man beskrivelsen som en af de vigtigste kilder til branden, men det har vist sig, at Holberg i høj grad har stykket teksten sammen af citater fra klassiske forfattere. Således har han lånt uddrag fra Plinius den yngres beskrivelse af Vesuvs udbrud i år 79 e.Kr. og fra beskrivelsen af kejser Neros afbrænding af Rom. Holberg har også genbrugt uddrag fra sin egen mindetale for Frederik 4., som han holdt i konsistorium på universitetet i 1730. Talen blev først trykt i 1747. I samtiden har de lærde læsere kunnet gennemskue citatmosaikken og værdsætte den som et litterært kunstværk.
Tekst
- Læs Andet Levnedsbrev. Københavns brand 1728. Oversat af Ole Thomsen (s. 217-223: “Og nu til den sorte ulykkens dag … fra så stor en fyrste”)
Spørgsmål
- Karakteriser genren
- Hvad gør det ved teksten som kilde, at den rummer klip fra klassiske tekster?
- Beskriv sproget
- Hvad er Holbergs holdning til branden?
- Hvordan reagerer kongen ifølge Holberg på branden?
- Hvordan forholder vi os til at klippe elementer ind i tekster i dag?
- Sammenlign eventuelt Ole Thomsens oversættelse af afsnittet om Københavns brand fra 2018 med A. Kragelunds oversættelse fra 1965 (s. 217-223: “Og nu til den sorte ulykkens dag … denne saa fremragende fyrstes bifald”).
Kort over København som det så ud i 1728. Det gule område er den del af byen, der brændte i 1728. Det var i alt 40 % af byen. Hårdest gik det ud over det fattige kvarter og universitetskvarteret. I øvrigt fremgår det tydeligt af kortet, hvor meget befæstningen præger bybilledet. Vær opmærksom på, at nord vender nedad på kortet. Kortet er taget fra O. Nielsen: Kjøbenhavn paa Holbergs Tid, 1884.
Epistel 189 (1750)
I Epistel 189 diskuterer Holberg den nye mode med at lade sig køre eller bære rundt i byen. Epistlen kommer fra det tredje bind (1750) af de i alt fem bind epistler, som Holberg udgav i perioden 1748-1754. Ud over diskussionen får man et levende billede af byen.
Tekst
Spørgsmål
- Hvad er Holbergs opfattelse af, at folk bliver kørt rundt i byen?
- Hvordan beskrives byen?
- Hvordan er København i forhold til andre storbyer?
- Hvilke fordele ville der være ved, at folk begyndte at gå?
- Sammenlign epistlens fremstilling af byen med de forskellige illustrationer, som er gengivet her på siden. Er der ligheder og forskelle?
- Er der ligheder og forskelle i forhold til, hvordan vi tænker om byen i dag?
Ordforklaringer
inkommoderer er til besvær og ulejlighed, er en plage
agen køren, kørsel
gradus latitudinis breddegrader
almue jævne folk
stakket gade kort gade
assekurere forsikre
matrone gift kvinde
åreladen tapning af blod (helbredende)
medici læger
Operahuset af Rach og Eegberg. Her ses det operahus, som blev bygget 1701-1702. I huset blev der spillet italienske operaer og komedier af Molière på fransk. Huset fungerede kun som teaterbygning ganske kort tid, og i 1708 lukkede det endeligt. I dag rummer huset Landsretten i København. I forgrunden får man et indtryk af folkelivet. Vi ser to fornemme herrer hilse på hinanden – den ene med sin hund og den anden med sin sorte tjener (muligvis en slave), der bærer jakken for sin herre. Billedet er malet i 1749 af Johannes Rach (1721-1783) og Hans Heinrich Eegberg (1723-1784), og det stammer således fra Holbergs samtid og giver et godt indtryk af den nye by, som voksede frem, ligesom det giver et indtryk af tidens mennesketyper. Billedet er gengivet fra Holbergtidens København skildret af malerne Rach og Eegberg, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, København 1977.
Gråbrødretorv af Rach og Eegberg. Her ses malerne Johannes Rach (1721-1783) og Hans Heinrich Eegbergs (1723-1784) skildring fra 1749 af det, der i dag er Gråbrødretorv. Billedet viser et velordnet og nøgternt billede af byen. Pladsen virker større, end den reelt er, og den er omkranset af de ildebrandshuse, der blev bygget efter den store brand i 1728. Ud over menneskelivet på pladsen kan man se den skamstøtte, som stod midt på pladsen og sikrede, at Corfitz Ulfeldt for eftertiden kunne mindes for sine ugerninger. På stenen stod der: ”Forræderen / Corfitz WF / Till Æwig Spott / Skam og Skiendsel”. På husene kan man se, at indgangstrapperne går ud på gaden og spærrer for muligheden for at anlægge fortove. Billedet er gengivet fra Holbergtidens København skildret af malerne Rach og Eegberg, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, København 1977.
Tegners København. Under det moderne gennembrud, 1870-1890, gav Hans Tegner et meget mere realistisk og dystert billede af byen, end vi havde set før. Her ser vi de skæve huse, de ujævne veje og de snævre gader. Væk er det muntre folkeliv. Hans Tegner skabte illustrationen til komedien Husspøgelse eller Abracadabra, og den blev bragt i Jubeludgave af Ludvig Holbergs samtlige Comoedier, der blev udgivet af Ernst Bojesens Kunstforlag 1883-1888.