search-icon

Moralen

På denne side kan du læse om Holbergs forhold til moralen. Bl.a. kan du blive klogere på, hvordan Holberg forholdt sig til en række af de vigtigste tanker om moralen, som prægede hans samtid. I øvrigt giver temaet mulighed for at undersøge, hvordan forskellige forfattere fra forskellige perioder har fortolket Marie Grubbes liv. De forskellige udgaver gør dig klogere på, hvordan moralen og menneskesynet har udviklet sig fra oplysningstiden over romantikken til det moderne gennembrud.

Indhold

Fornuften og inspirationen

Holberg var en stor moralist og var optaget af de strømninger, der rørte sig i samtidens Europa. Han var bredt orienteret og introducerede mange af de nyeste ideer på dansk grund. Med fornuften som ledestjerne mente han, at man kunne opbygge et velfungerende samfund. Instrumenterne var gode love og uddannelse.

Når Holberg skulle argumentere for, hvordan man fandt frem til at gøre det gode, lænede han sig op ad naturretten, som han havde beskæftiget sig med tidligt i forfatterskabet. Ifølge naturretten kan man med fornuften indse, hvad det sande og gode er. Mennesket har fået fornuften af Gud, og derfor har det evnen til at forstå, hvad der er det rigtige at gøre.

Natur- og folkeretten opstod som en reaktion mod religionskrigenes gru. I 1600-tallet havde protestanter og katolikker myrdet hinanden i den gode sags navn. Det fik den hollandske retsfilosof Hugo Grotius (1583-1645) til at lede efter en anden vej til at gøre det gode. Med fornuften som værktøj udviklede naturretten sig herfra. Grotius mente at kunne vise, at mennesket havde en naturlig drift mod at skabe samfund, ligesom han mente, at mennesket var villigt til at opgive friheden i naturtilstanden til fordel for den sikkerhed, der var i et samfund.

Holberg læste Grotius’ værker. Han læste også de tyske jurister Christian Thomasius’ (1655-1728) og Samuel Pufendorfs (1632-1694) værker om natur- og folkeretten. De tre forfattere tog udgangspunkt i fornuften, og gennem undersøgelser af historiske samfundsindretninger og religiøse love prøvede de at forklare, hvordan samfundet burde organiseres. Med udgangspunkt i naturretten kunne man således med fornuften og eksemplet reflektere over, hvad det rigtige styre måtte være. For Holberg førte ræsonnementet til, at det bedste styre måtte være enevælden.

Holberg var også inspireret af den franske filosof Charles-Louis de Secondat Montesquieu (1689-1755). I 1748 udgav Montesquieu De l’Esprit des Lois (Om lovenes ånd). Holberg skrev om hans syn på statsindretning, religion og folkekarakter. Især er det sidste punkt interessant i diskussionen om moralen.

Montesquieu mente, at menneskene udviklede forskellige egenskaber, alt efter hvor på kloden de levede. Folk, der levede under varmere himmelstrøg, var mere driftsstyrede og ikke nær så arbejdsomme som mennesker, der voksede op i koldere egne. Der var indbyggerne også mindre krævende og accepterede det, de blev budt. De stræbte ikke mod skønhed.

Montesquieu relativerede det, som lå i natur- og folkeretten. Det, som var rigtigt at gøre et sted i verden, var umuligt at gøre et andet sted, fordi menneskene var forskelligartede. Men Holberg var meget uenig i denne tanke. Han mente, at det var fornuftige love, der skabte nyttige og velfungerende borgere. Han insisterede således på natur- og folkerettens universelle karakter.

(Læs mere om Montesquieu i temaet om Magten).

Yderligere en væsentlig kilde til Holbergs moralske kompas var franske Michel de Montaigne (1533-1592). Den store humanist udviklede essayet, som Holberg introducerede danskerne for. I essayet er ideen, at man tager fat i en indskydelse eller oplevelse og bruger den som grundlag for refleksioner. Skribenten bruger sine umiddelbare indskydelser og sin fornuft og lader dem mødes med eksempler fra alle livets forhold for at udvikle tankevækkende pointer. Den løse form gør, at essayet ikke nødvendigvis skal ende med en sammenhængende konklusion. Især essayets idé om, at mennesket bør tage udgangspunkt i sig selv for at forstå verden, har været betydningsfuld for udviklingen af det selvberoende individ.

Moralske overvejelser

Holberg skrev selv essays. Han kaldte dem for moralske tanker og epistler og lod dem ligne breve til en bestemt, men anonymiseret højtstående person. Sædvanligvis ligner de svarbreve fra Holberg, hvor modtageren af brevene har bedt Holberg om at reflektere over et forhold. Genren er effektiv, idet den faste form giver frihed, mens brevformen skaber en umiddelbar kontrakt med læseren. I eftertiden er der mange, der har søgt at identificere den ukendte modtager, men modtageren er fiktiv.

Også komeierne gav Holberg en anledning til at overveje moralske spørgsmål. Man kan sige, at komedierne ofte gør det modsatte af naturretstænkningen, men målet er det samme. Komedierne kaster alle bolde op i luften og lader kaos herske i en periode. På den måde skaber komedierne et rum, hvor det bliver muligt for publikum at reflektere over indretningen af verden. Spørgsmålene er mange: Jean de France har været i Frankrig og er blevet en opblæst modenar. Erasmus Montanus har været på universitetet og er blevet en lærd nar. Den stundesløse Vielgeschrey kan ikke finde ro og får derfor aldrig noget fra hånden. Den vægelsindede Lucretia kan aldrig beslutte sig for noget, mens Jeppe i Jeppe på Bjerget har lidt på mange fronter og drikker. Umiddelbart bliver karaktererne med de sære tilbøjeligheder hængt ud og stillet til skue, men ofte bliver der også kastet et kritisk lys tilbage på det persongalleri, der omgiver hovedpersonen.

I den mindre kendte komedie Plutus udfører Holberg det eksperiment at lade rigdommen i samfundet blive fordelt efter retfærdige principper. Guden for rigdom, Plutus, var blind i græsk mytologi, men bliver i komedien seende. Han tager ned på Jorden og vil skabe orden. Plutus belønner skolelæreren og jomfruen, mens drukkenbolten og modedyrkeren bliver straffet. Resultatet er, at amoralen spreder sig, og at oprøret truer. Jupiter, den øverste gud, griber ind. Plutus mister synet igen og må forlade byen. Komedien viser, hvordan overflod fordærver.

I Holbergs univers er der fare for, at alt ender galt, hvis ikke drifterne og grådigheden holdes i ave. I komedierne, i de historiske værker og i epistlerne kommer Holberg gentagne gange tilbage til denne problematik. Moralen er: Kend dig selv, men kend også dine begrænsninger. Komediernes maskespil hjælper tilskuerne, ligesom de historiske eksempler og epistlernes umiddelbare refleksioner hjælper læserne. 

031_110070.jpg

Holbergs stokkehoved. Holbergs stokkehoved forestiller en svane, der bider sig selv i brystet. Brystet, der er dækket af en maske, peger på, at man må sørge for kritisk at granske sig selv. Lad dig ikke forblinde af den maske, som du let kommer til at stille op for dig selv og andre. Illustrationen her er gengivet fra Jubeludgave af Ludvig Holbergs samtlige Comoedier, illustreret af Hans Tegner, Ernst Bojesens Kunstforlag 1883-1888.

Opgaver

Moralske tanker (1744)

Holberg samlede i 1744 moralske, religiøse og filosofiske overvejelser i værket Moralske tanker. De relativt små tekster i dette værk peger frem mod de mere end 500 epistler, som Holberg udgav i perioden 1748-1754. Teksterne i Moralske tanker er oftest strammere struktureret end epistlerne. Da Holberg udgav Moralske tanker, var han langt inde i den periode af forfatterskabet, som vi kalder den moralske raptus.

Tekst

Spørgsmål

  1. Hvad er det, der gør, at dyderne skifter mellem landene og gennem tiden?
  2. Hvordan bruger Holberg de historiske eksempler?
  3. Hvad mener Holberg, når han siger: ”Man siger derfor at når to gør ét, er det derfor ikke ét”?
  4. Hvorfor kan man ikke berømmes af lotterispil?
  5. Hvori består forskellen mellem almuen og skønsomme folk i det skiftende syn på lyder og dyder?
  6. Kan man udlede, hvad Holbergs holdning er i forhold til, hvad der bør fremhæves, og hvad der skal kritiseres?
  7. Perspektivér teksten
  8. Hvilke ligheder og forskelle er der i forhold til i dag?

Ordforklaringer

lyder  fejl, mangler, skavanker
gravitet  værdighed, pænhed
hovmod  arrogance, overlegenhed
rebellion  oprør
superstition  overtro
virtutes locales  lokale dyder
sirer  smykker, pryder, forskønner
vanhelder  skæmmer, vansirer
sirat  pryd, udsmykning
fribytteri  sørøveri
modesti  tilbageholdenhed
anordnet  sørget for
reprimeret  hæmmet, forhindret
succederer  efterfølger
Augustus  (63 f.Kr.-14 e.Kr.), første romerske kejser 31 f.Kr.-14 e.Kr.
Tiberio  Tiberius Claudius Nero (42 f.Kr.-37 e.Kr.), romersk kejser 14-37 e.Kr.
Caligula  (12 e.Kr.-41 e.Kr.), romersk kejser 37 e.Kr.-41 e.Kr.
Herodes  (73 f.Kr.-4 f.Kr.), jødisk konge 37 f.Kr.-4 f.Kr.
asmonæiske hus  hasmonæiske hus, jødisk præste- og kongeslægt
veneration  respekt, ærbødighed
Erik af Pommern  (1382-1459), norsk konge 1389-1442, dansk og svensk konge 1396-1439
Margaretha  Margrete 1. (1353-1412), regent af Danmark 1375-1412, regent over Sverige og Norge 1388-1412
grantseende  nøjeregnende, pedantisk
Kong Jacob 1.  (1566-1625), konge af Skotland 1567-1625, konge af England 1603-1625
Elisabeth  Elizabeth 1. (1533-1603), dronning af England 1558-1603
delikat  lidet hårdfør, svagelig, skrøbelig, sart
kættersk  afvigende fra den officielle tro
ortodoks  i overensstemmelse med traditionen, den officielle lære eller tro, rettroende
publici  offentlighedens
comparaison  sammenligning
Plutarchus  Plutarch (ca. 45-120 e.Kr.), græsk filosof og forfatter
kapriciøs  som ofte har luner, nykker
Bayle  Pierre Bayle (1647-1706), fransk filosof og forfatter
gejstelige  kirkelige
Jansenius  Cornelius Jansen (1585-1638), katolsk biskop fra Holland
sankt Augustinus  Augustin (354-430), kirkefader
Diocletianus  Diokletian (ca. 230-313), romersk kejser 284-305
Julianus  Julianus Apostata (331-363), romersk kejser 361-363
Constantinus  Konstantin den Store (272-337), første kristne romerske kejser 306-337
Ludovicus Pius  Ludvig den Fromme (778-840), tysk-romersk kejser 814-840
munkekrøniker  historiske skrifter forfattet af munke
Friderich den Anden  Frederik 2. (1194-1250), tysk-romersk kejser (1220-1250)
acido  syre (modsat base) inden for ældre medicin det hidsige element i blodet
alkali  base (modsat syre) inden for ældre medicin det rolige element i blodet
Procopius  Prokopios (ca. 500-560), byzantinsk historiker
Justinianum  Justinian 1. (482-565), byzantisk kejser 527-565
monstrum  vanskabning, uhyre
Nicolai Damasceni  Nikolaus fra Damaskus (ca. 64-4 f.Kr.), græsk historiker
Josephi  Josefus (36/37-100), jødisk historiker
Hans Mikkelsen  (ca. 1470-1532), borgmester i Malmø, rådgiver for Christian 2.
Christiani 2.  (1481-1559), dansk-norsk konge 1513-1523, svensk konge 1520-21
konjunkturer  omstændigheder, forhold
Venus  romerske kærlighedsgudinde
Medusa  en af gorgonerne fra græsk mytologi med slangekrøllet hår, hvis blik forvandlede beskueren til sten
defigurerer  vansirer, forvansker
miskredit  dårligt ry, manglende anseelse
pur  ren, ublandet
reputation  anseelse, omdømme
hof-medicus  hof-læge
Catilina  Lucius Sergius Catilina (110-62 f.Kr.), romersk politiker, stod bag mislykket sammensværgelse mod den romerske republik
Cæsar  Gajus Julius Cæsar (100-44 f.Kr), romersk feltherre og statsmand
Cæsares  kejsere, titel opkaldt efter Cæsar
eksekution  udførelse
Junius Brutus  Marcus Junius Brutus (85-42 f.Kr.), romersk senator, en af hovedmændene bag mordet på Cæsar
mislinget  mislykket, slået fejl
eksekration  forbandelse, en afskyelighed
gratuleres  lykønskes
hasard  tilfældig hændelse, tilfældighed, lykketræf
heros  helt
differente  forskellige
læg  som ikke ved studium har erhvervet sig særlige kundskaber
philosophus  person, som dyrker eller studerer filosofi
intrinseque valeur  indre værdi

Epistel 78 (1748)

Tekst

Spørgsmål

  • Hvad er Holbergs syn på tolerance?
  • Hvorfor er det så vigtigt at betone behovet for tolerance netop i Norden?
  • Hvad er Holbergs syn på separatister?
  • Hvori består den sande kristendom ifølge Holberg?
  • Hvad mener Holberg, når han taler om ”at nægte sit eget lys og sine egne sanser”?

Ordforklaringer og oversættelser

kættermageri  det at påvise afvigere fra den rette tro (nedsættende)
malus Christianus potest esse bonus theologus  en dårlig kristen kan være en god teolog
axiom  grundsætning
sildere  senere
enthusiasmo  begejstring, fanatisme
nidkærhed  overdrevet omhu, iver, omhu
principium intolerantiæ  intolerancens princip
quod tibi non vis fieri  hvad du ikke vil at andre skal gøre mod dig osv.
synkretist person, der blander elementer fra forskellige religioner
communion  fællesskab
Arius  (250-336), oldkirkelig teolog, der blev fordømt af kirken ved kirkemødet i Nicæa i 325 e.Kr.
den alexandrinske biskop  den biskop, der fordømte Arius (se ovenfor)
successionsorden tronfølge
Holger Rosenkrantz  (1574-1642), dansk adelsmand og rigsråd, der ikke blev retsforfulgt trods retslige angreb
Johan Paul Resen  (1561-1638), dansk teolog og biskop, der blev frikendt efter at have været forfulgt
aktionere  anklage
orthodoxis  rettroende
Georgius Dibvadius  Jørgen Dybvad (d. 1612), professor i teologi, der blev fyret pga. teologisk uenighed. Grunden var i virkeligheden hans kritik af adelen.
Calvinum  Jean Calvin (1509-1564), fransk kirkereformator
Conradus Aslacus  Cort Aslaksen (1564-1624), teologisk professor, der blev anklaget for at være calvinist men blev frikendt
augsburgske bekendelse  protestantisk bekendelsesskrift fra 1530
Melanchthon  (1497-1560), tysk reformatorisk teolog, arbejdede sammen med Luther
Grotius  Hugo Grotius (1583-1645) søgte at give et rationelt forsvar for kristendommen og mægle mellem uenige grupper
Clericus  Jean Le Clerc (1657-1736), hollandsk religionskritiker
Duræus  John Durie (1596-1680), skotsk teolog, der søgte at forene calvinisme og protestantisme. Han rejste rundt i Danmark i 1639
sirer smykker, pryder
principium  princip, leveregel
seculo  århundrede
curiøse  nysgerrige
kanaanitterne  folk fra Kanaans land – Israel, Libanon, Jordan
Hannibal  Kartagos militære leder, der truede Rom
deismus  deismen – troen på, at gud har skabt verden men ikke bryder ind i den

Epistel 519 (1754)

I sit sidste bind epistler skrev Holberg flere essays om Montesquieus tanker om det rigtige styre, og hvad der er forudsætningerne for, at et land udvikler sig positivt. Holberg træder her ind på scenen i en af de mest aktuelle diskussioner i datidens Europa.

Tekst

Spørgsmål

  • På hvilke felter er Holberg uenig med Montesquieu?
  • Hvilken betydning har det ifølge Holberg, hvem der skriver historien?
  • Hvad er Holbergs syn på de forskellige racer?
  • Hvad mener Holberg, når han siger, at menneskene kan sammenlignes med agre (landbrugsjorder)?
  • Forklar de billeder, Holberg anvender
  • Hvad er det, der ifølge Holberg er forudsætningerne for, at et land udvikler sig positivt?

Ordforklaringer

autor  forfatter
decideres  afgøres
theses  påstande
axiomata  axiomer, grundsætninger
contrarium  det modsatte
flattere  smigre, rose
trældom  slaveri
differente  forskellige
principium  princip
agre  landbrugsjorder
klinte  ukrudtsplante
indgetogne  beskedne, tilbageholdende
sybarit  et nydelsesmenneske. Efter navnet på den oldgræske by Sybaris, hvor indbyggerne levede i luksus og vellyst. Byen blev ødelagt i 510 f.Kr.
Peter den Store  (1672-1725), russisk zar 1682-1725

Epistel 89 (1748)

Epistel 89 fra andet bind af Holbergs fem bind Epistler fortæller om Holbergs ungdomsmøde med Marie Grubbe (1643-1718). Under pestepidemien i 1711 tog Holberg ud af byen og til Falster, hvor han mødte hende ved det færgeleje, hvor hun boede. Marie Grubbe var en adelsfrøken, der først var blevet gift med kongesønnen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704). Efter to skilsmisser giftede hun sig for tredje gang med kusken Søren Sørensen. Sammen med ham drev hun en færgeoverfart på Falster.

En række af den danske litteraturs største forfattere har behandlet historien. I det følgende er gengivet tre af dem. Med Holberg har vi oplysningsmandens perspektiv, med H.C. Andersens (1805-1875) eventyr Hønse-Grethes Familie har vi en udgave fra romantikken, mens vi med J.P. Jacobsens (1847-1885) roman Fru Marie Grubbe har den psykologisk orienterede stilist fra det moderne gennembrud. H.C. Andersens og J.P. Jacobsens beskrivelser af Marie Grubbe behandles nedenfor i forlængelse af Epistel 89.

Tekst

Spørgsmål

  1. Hvad kan man udlede af historien om Crates og Hipparchia?
  2. Hvad kan man udlede af historien om Marie Grubbe?
  3. Hvad er epistlens morale?
  4. Sammenlign Holbergs tekst med H.C. Andersens Hønse-Grethes Familie (1870) og J.P. Jacobsens portræt i romanen Marie Grubbe (1876) nedenfor.
    1. Karakterisér fortælleren
    2. Karakterisér sproget
    3. Overvej, hvilket portræt der tegnes af Marie Grubbe
    4. Hvordan forklarer de tre forfattere Marie Grubbes handlinger?
    5. Kan vi ud fra en sammenligning af de tre tekster sige noget om moral?
    6. Perspektivér teksterne
  5. Sammenlign med skildringen af Marie Grubbe i Lone Hørslevs roman Dyrets år (2006)

Ordforklaringer

Hipparchia  (350-280 f.Kr.), gift med Krates fra Theben (se nedenfor)
Crates  Krates fra Theben (365-285 f.Kr.), græsk filosof, levede i selvvalgt fattigdom
præfererede  foretrak
formaning  bøn, henstilling

H.C. Andersen: Hønse-Grethes Familie (1870)

Tekst

J.P. Jacobsen: Uddrag af Fru Marie Grubbe (1876)

Mod slutningen af romanen Fru Marie Grubbe fra 1876 beskriver J.P. Jacobsen mødet mellem Marie Grubbe og Holberg.

Tekst