Her på siden kan du læse en præsentation af de ambitiøse uddannelsesideer, som vandt frem i 1700-tallet, der følges af en gennemgang af Holbergs radikale pædagogiske tanker. Bl.a. kan du få en forståelse for, hvorfor Holberg mente, at det var så vigtigt at give plads til udvikling af personligheden, før man tilegner sig den viden, som man skal bruge i den virkelige verden.
Uddannelse og opdragelse var helt centrale elementer i oplysningstiden, og staten søgte i 1700-tallet at gøre borgerne mere dannede og uddannede. Holberg bidrog livligt og kraftfuldt til denne ambition – som underviser, som forfatter og som moralist.
Efter enevældens indførelse omorganiserede kronen sine jorder for at finansiere det nationale forsvar. Kongens gods (krongodset), der udgjorde en sjettedel af landet, blev opdelt i en række rytterdistrikter. Distrikterne blev inddelt i en række mindre enheder, der hver især skulle stille med en fuldt udrustet rytter. I perioden mellem 1715 og 1720 blev ordningen ændret, således at enhederne blot skulle betale en afgift, der svarede til, hvad det ville koste at udruste en rytter.
I perioden 1721-1727 oprettede Frederik 4. 241 rytterskoler i kronens tolv rytterdistrikter. Her skulle eleverne (både drenge og piger) undervises i den elementære kristendom, og de skulle lære at ære kongen. Midlet var, at eleverne skulle lære at læse Luthers lille katekismus, der var en kort indføring i kristendommen og bestod af en række spørgsmål og svar.
Der var ingen forventning om, at eleverne skulle lære at skrive og regne. Det kunne de lære mod ekstra betaling. Der var ingen egentlig læreruddannelse, og ofte var det degne, fallerede studenter, ridefogeder eller underofficerer, der fik til opgave at stå for undervisningen.
Da man i 1736 indførte tvungen konfirmation, blev man opmærksom på, hvor lav læsefærdigheden var hos størstedelen af befolkningen. For at råde bod på det blev skoletanken udbredt fra rytterdistrikterne til resten af landet. Der blev således indført undervisningspligt i 1739. Bønderne og borgerne skulle indordne sig under troen og under staten.
Ordene var flotte, og intentionerne var ambitiøse, men pengene fulgte ikke med. Det var godsejerne, der havde fået overdraget opgaven, og de var ikke villige til at betale det nødvendige. Resultatet blev, at forslaget måtte trækkes tilbage året efter. Først langt senere, i 1814, blev der indført en skoleordning, som dækkede hele landet.
I sine unge år, før han blev ansat som professor ved universitetet, virkede Holberg i flere omgange og altid kortvarigt som huslærer. Det var som bekendt ikke som lærer, Holberg fik den største betydning. Hans store betydning gik gennem forfatterskabet. Men når Holberg som skribent anlægger pædagogiske overvejelser, trækker han ofte på sine egne mere eller mindre vellykkede erfaringer som underviser.
Holberg udgav undervisningsbøger om historie, geografi og jura. Det var bøger, som i mange år kom til at fungere som grundbøger. Hertil kom, at han i sit sene og omfattende moralske forfatterskab forsøgte at opdrage og påvirke sine læsere gennem sine refleksioner. Det var særligt i denne sene fase af forfatterskabet, at han ofte og gerne skrev om undervisningens veje og mål.
I komedierne udfoldede Holberg også sin pædagogiske ambition ved at opstille en række væsentlige problemstillinger. De mange skæve karakterer, der fremtvang grinet hos publikum, gjorde det klart, hvad der var rigtigt og forkert. På den måde bidrog teatret til at gavne og fornøje på en og samme gang.
Holberg havde den opfattelse, at mennesker kunne dannes gennem uddannelse. Men han var også af den opfattelse, at for megen lærdom kunne gøre mennesker uduelige. Fordelen var, at uddannelse ville gøre den enkelte i stand til at træffe fornuftige beslutninger, mens faren var, at for lange studier kunne føre til, at den studerende mistede forbindelsen til den virkelige verden. For Holberg var det vigtigt at finde en balance, som kunne sikre, at studierne blev brugbare i det praktiske liv.
Menneske først og kristen siden er et udsagn, som ofte henføres til Grundtvig, men som i virkeligheden stammer fra Holberg (se behandlingen af Moralske tanker nedenfor) For Holberg var det indlysende, at man måtte tilegne sig det, man lærte, før det kunne bruges i verden. Ellers risikerede den viden, som man tilegnede sig, at forblive ren og skær facade, der ikke hjalp den enkelte til at bruge sin sunde fornuft og sine sanser til at træffe fornuftige beslutninger. Komedierne er fulde af eksempler på karakterer, som ikke har forstået denne pointe.
Erasmus Montanus i komedien af samme navn vender hjem fra universitetet. Han har ikke tilegnet sig den viden, han har lært, og mangler derfor evnen til at bruge den på en måde, der er til gavn for de mennesker, som han møder hjemme i sin barndoms landsby. Misforholdet mellem lærdom og dårskab får Erasmus til at fremstå som en nar. Tilsvarende er det i komedien Jean de France, hvor hovedpersonen vender hjem fra Frankrig uden at have forstået, hvad det, han har oplevet, kan gøre i og for livet.
For Holberg var det en forudsætning, at eleverne først lærte sig selv at kende, før de kunne tilegne sig viden, der kunne bruges i den praktiske virkelighed.
Holberg var i hele sit forfatterskab optaget af, hvordan han kunne bidrage til at udvikle sine læsere og sin samtid på en måde, som gjorde dem duelige i livet. På den måde skrev Holberg sig ind i sin samtids store pædagogiske diskussioner.
Den store franske encyklopædi. Et af oplysningstidens absolut mest ambitiøse pædagogiske projekter var udgivelsen af den store franske encyklopædi, der udkom i perioden 1751-1772. Værket søgte at samle viden fra livets mangfoldige felter. Opslagsord om fysik, historie og filosofiske begreber blev organiseret alfabetisk. I alt udkom der 28 bind – 17 tekstbind og 11 bind med kobberstik. Værket ønskede ikke alene at oplyse men søgte også at få folk til at reflektere. Fra mange sider mødte udgivelsen modstand. Kirkelige kredse så værket som en trussel mod moralen og religionen, mens man i hofkredse frygtede, at værket virkede samfundsnedbrydende. Trods modstanden lykkedes det at færdiggøre værket, der udkom i 4.000 eksemplarer. Lederne af udgivelsen var filosoffen Denis Diderot (1713-1784) og matematikeren Jean le Rond d’Alembert (1717-1783), og blandt forfatterne til værket var en lang række af de allerstørste tænkere fra samtiden, heriblandt François de Voltaire (1694-1778) og Jean-Jacques Rousseau (1712-1778). Illustrationen stammer fra wikimedia.
Holberg · Et udvalg s. 423-430
I 1744 udgav Holberg en række essays under overskriften Moralske tanker. Værket, der ofte betragtes som Holbergs moralske hovedværk, peger frem mod de mere end 500 epistler, Holberg udgav i perioden 1748-1754.
Cæcilianus valgt som biskop i Kartago i 311 e.Kr.
Juno romersk gudinde, der var gift med Jupiter. Hun var forbundet med frugtbarhed, gifte og fødende kvinder. Juni måned er opkaldt efter hende
hysteron proteron det sidste først
Zoroaster Zarathustra, religionsstifter fra det antikke Iran
katekisation undervisning i religion vha. spørgsmål og svar
præjudicium fordom
veritate locali begrænset sandhed
jesuitter munke fra katolsk munkeorden stiftet i 1534 som led i modreformationen. Modreformationen var den katolske kirkes modsvar til reformationen
infallibilitet ufejlbarlighed
præparatorier forberedelser
mahomedanerne muslimer
medici læger
eksekutionen udførelse, henrettelse
præceptum forskrift, leveregel
dogmata dogmer
Clovis Klodevig 1. (466-511), frankisk konge (481-511) Frankrigs grundlægger
passionshistorien historien om Jesus’ korsfæstelse
Christum Jesus
convertisseurs missionærer
konversionen omvendelsen
arte critica kritikerkunsten
proselytter nyvundne tilhængere af religion
consequenter følgelig
notiones communes almene opfattelser
transsubstantiationen forvandlingen af brød og vin til kød og blod under nadveren ifølge den katolske troslære
pyrrhonismus skepticisme (opkaldt efter Pyrrhon fra Elis)
dissertation akademisk afhandling, tesesamling
mathesis matematik
physica naturvidenskab
praxin praksis
mechanicam mekaniske eksperimenter
ræsonnere tænke, overveje fornuftigt, give udtryk for sine argumenter, diskutere, kritisere
nullius in verba – ikke at sværge på nogen læremesters ord (The Royal Society of Londons motto)
philosophia carbonaria kulsvierfilosofi
Potamon Potamo fra Alexandria (1. eller 2. årh. e.Kr.)
philosophia eclectica selektiv filosofi
ortodoksi den rette tro
philosophiæ naturalis professores lærere i naturfilosofi, dvs. naturvidenskab
musæ muser; ni gudinder i græsk mytologi, der repræsenterer hver sin kunstart
ekskolere dyrke (studier)
Socrates Sokrates (469-399 f.Kr.), græsk filosof
Creta Kreta
Lacedæmon Sparta
decidere afgøre; fastslå, hvad der er rigtigt
dissertationer afhandlinger
Homeri Homer (8. årh. f.Kr.), græsk forfatter, der skrev Iliaden og Odysseen
Æneæ Æneas, ifølge romersk mytologi var Æneas en trojansk helt
Romuli Romulus, Roms grundlægge
– – quot Acestes vixerit annos, / quot Siculi Phrygibus vini donaverit urnas hvor mange år Acestes levede, / hvor mange fade siciliansk vin han gav frygierne (Juvenal, Satire 7)
xces udskejelse, overdrivelse
epigramma epigram, kort satirisk digt
Archimedes græsk matematiker (ca. 287-212 f.Kr.) fra Syrakus
Syracusa Syrakus, by på Sicilien
Carneadi Carneades (ca. 214-129 f.Kr.), græsk filosof
Petronius (ca. 27-66 e.Kr.), romersk satiriker
Eumolpus karakter hos Petronius
retor taler
Agrippa Herodes Agrippa 2. (ca. 27-93 e.Kr.), den sidste jødiske konge
Paulo Apostlen Paulus (ca. 10-64 e.Kr.), en af de betydeligste missionærer
Jupiter øverste gud i romersk mytologi. Jupiter var gift med Juno
Ἐν τῷ μὴ φρονεῖν ἥδιστος βιός livet er behageligst, når man ikke tænker (Sofokles)
eksercitser udfoldelser
sirat pryd, udsmykning
auditoria auditorier
cathedræ talerstol
apparence udseende
gemenlig sædvanligvis
dissertation akademisk afhandling
programmata programmer
præjudice fordom
gejstelige kirkelige
verdslige jordiske, ikke-kirkelige
Lutherus Martin Luther (1483-1546), ophavsmand til reformationen
reformatores reformatorer
subtile udspekulerede
skolastisk lærdom middelalderlig filosofi
seculo århundrede
inventioner opfindelser
resolvere beslutte
præstanda det, der skal gøres
fac officium taliter qualiter gør din pligt på bedste beskub
disciplene eleverne
prækaution forsigtighed
remedere råde bod på
eksercerede brugte, øvede
theses påstande, som øves ved disputereøvelse på universitetet
medicus læge
videant censores ne respublica quid detrimenti capiat censorerne skal se til at staten ikke lider skade
lectiones publicæ offentlige forelæsninger
lectores forelæsere
responsores svarere, universitetslærere, der svarer på spørgsmål
docendo discere at lære ved at undervise
æmulation rivalisering, konkurrence
estime agtelse, ærbødighed
propter panem lucrandum for at tjene brødet
approbation godkendelse
Axel Thorsen middelaldervise
Fausti historie almuehistorie om person, der forskriver sig til djævlen
Roland fransk sagnhelt
Holger Danske fransk, dansk sagnhelt
Holberg · Et udvalg s. 338-339
moderation den egenskab at være mådeholdende, behersket
discipel elev
informatores lærere
persianere persere
lacedæmoniere personer, der hører hjemme i Lacedaimon – Sparta i Grækenland
sagtmodighed rolighed, besindighed, tålmodighed
testimonium skriftligt vidnesbyrd om elevs kvalifikationer
Tugt- og Børnehuset på Christianshavn. Her ses Tugt- og Børnehuset på Christianshavns Torv i København med sin smukke facade fra 1739-1741. Her kunne 500 fattige, forældreløse og vanartede børn anbringes. Tanken var, at børnene ved at arbejde kunne uddannes til håndværkere, samtidig med at de bidrog til økonomien. I 1709 skilte man børnene fra de voksne, da det viste sig, at børnene blev kriminelle af at være sammen med de indsatte voksne. Billedet her stammer fra Holbergtidens København skildret af malerne Rach og Eegberg, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, København 1977.