Her på siden får du en præsentation af overgangen fra den repræsentative til den borgerlige offentlighed. Og du kan læse om den betydning, Holberg havde for bogmarkedet og udviklingen af nye offentlighedsformer i Danmark. I øvrigt kan du få en forståelse for, hvorfor den borgerlige offentlighed er så vigtig for vores moderne demokrati. Endelig er der et oplæg til diskussion af de trusler, som vores fælles offentlighed står over for.
Udviklingen af en borgerlig offentlighed har været afgørende for det moderne demokrati. Holberg bidrog væsentligt til at skabe et rum, hvor danskerne kunne dele ideer med hinanden, og han var central i processen for at skabe en borgerlig offentlighed i Danmark. Omfanget, bredden og udbredelsen af hans forfatterskab gør det rimeligt at sige sådan. Allerede tidligt satte han sig for at udgive nye værker om nye emner hvert andet år – emner, som ikke tidligere var blevet behandlet på dansk.
Den selvbevidste Holberg var meget opmærksom på, hvordan han formidlede sine bøger til bredere kredse. Hans tidlige forfatterskab gav ham en stilling som professor ved universitetet. Men hurtigt gik det op for ham, at forfatterskabet ikke blot var vejen frem til en akademisk karriere, idet der voksede en læsende offentlighed frem i samtiden, som efterspurgte bøger. Et interessant udtryk for den overgangsperiode, Holberg befandt sig i, kan man se i de dobbelte læserhenvendelser, som indleder mange af hans historiske bøger. Ofte begynder han nemlig med en dedikation til kongen (eller kronprinsen) efterfulgt af en fortale til læseren.
Siden de første bøger blev trykt i anden halvdel af 1400-tallet, havde forfatterne i vid udstrækning været afhængige af, at der var mæcener, som kunne og ville støtte bogudgivelser. Forfatterne, og således også Holberg, måtte have opbakning fra konger eller andre magtfulde mennesker. Det nye var, at Holberg også henvendte sig til læserne. Han forsøgte nemlig – og med held – at sælge sine bøger til det fremvoksende borgerskab.
I perioder udgav Holberg selv sine bøger og tog selv ansvar for trykning og salg af bøgerne. På den måde kunne han selv indkassere alle indtægter fra salget. Holberg indførte også det såkaldte subskriptionsprincip i Danmark, dvs. at han i annoncer bad læserne om at melde sig som købere af sine bøger, før de blev trykt. Fordelen var, at han på den måde kunne undgå at brænde inde med overskudslagre af bøger. Han var en af de første forfattere i Norden, der fik en egentlig forretning ud af sit forfatterskab i Danmark.
Udviklingen er vigtig, fordi forfatterne fra at være afhængige af mæcener blev frie til at skrive det, de ville. Naturligvis var de stadig underlagt censur. Holbergs held var, at hans forfatterskab blev til i samme periode, som der opstod et borgerskab, som ville orientere sig i verden.
For Holbergs vedkommende er der imidlertid en ekstra lille krølle på halen. Holberg indledte sit forfatterskab som historiker og jurist, men snart overtog satirikeren og dramatikeren hovedrollen i forfatterskabet. I de historiske værker, med den værdighed og indlysende samfundsnytte, der kendetegner dem, var dedikationer oplagte, men da Holberg sprang ud som satiriker og dramatiker med en kritisk brod, benyttede han sig af pseudonymer, og dermed blev hele kommunikationssituationen mudret. Peder Paars (1719-1720) og komedierne (fra 1723) var ifølge titelbladene og de fiktive forord skrevet af hvidtølsbryggeren Hans Mikkelsen fra Kalundborg. Når Holberg således gemte sig bag fiktive karakterer, var dedikationen ikke længere relevant. Bøgerne måtte nu leve deres eget liv på markedet.
Den selvbevidste Holberg var en dygtig økonom, og han formåede at udnytte mulighederne i det marked, der opstod, da borgerskabet voksede frem. De omfattende indtægter fra forfatterskabet sammen med indtægter fra professoratet, fra ejendomme, han ejede i byen, jordbesiddelser på landet og andre investeringer betød, at Holberg skabte sig en anselig formue.
Formuen testamenterede Holberg til Sorø Akademi, og akademiet blev på mange måder et arnested for videreudviklingen af den fælles offentlighed efter Holbergs død – dels som uddannelsesinstitution og dels gennem de bøger og tidsskrifter, som underviserne på stedet udgav. Så også på denne indirekte måde kom Holberg til at få indflydelse på vores borgerlige offentlighed.
Den borgerlige offentlighed er et begreb, som blev formuleret af den tyske samfundsteoretiker Jürgen Habermas (f. 1929). Ifølge Habermas afløste den borgerlige offentlighed den repræsentative offentlighed. Før havde forfatterne været afhængige af rige mæcener, som støttede udgivelsen af bøger. Bøger blev naturligvis skrevet og udgivet for at formidle viden, men fungerede lige så vel som led i magthavernes selviscenesættelse.
Den borgerlige offentlighed opstod i 1700-tallets Europa, da borgerskabet voksede frem. Det nye borgerskab havde økonomisk overskud til at købe bøger og aviser, og de var interesserede i at forstå, hvordan verden hang sammen. På den måde blev det muligt for forfattere at leve af deres bøger. At det dermed blev muligt at formulere og udbrede ideer til en bred læserskare, har været afgørende for, at vores moderne demokrati kunne opstå.
Forudsætningen for, at vi kan vælge det synspunkt, som bedst repræsenterer vores holdning, er, at synspunkterne kan blive formidlet, og at de kan blive prøvet af i forhold til andre synspunkter. Ved siden af at tjene til at skabe et rum for den åbne diskussion er den borgerlige offentlighed også forudsætningen for, at magthaverne bliver stillet til regnskab for deres handlinger. Så vigtig er denne funktion, at man ofte taler om medierne som den fjerde statsmagt.
Et andet vigtigt element i udviklingen af den borgerlige offentlighed er aviserne. Nedenfor gengives forsiden fra den første udgave af Berlingske Tidende, der udkom den 3. januar 1749. Det er den ældste danske avis, som stadig udkommer, nu under navnet Berlingske. Avisen blev i øvrigt støttet af kongehuset.
Grundlæggeren hed Ernst Henrich Berling (1708-1750), og han var bogtrykker fra Mecklenburg i Tyskland. Han fik tilladelse til at trykke avisen, der udkom to gange om ugen. Først bragte avisen stof om kongehuset, herefter udenlandske nyheder, endelig indenrigsstof med provinsstof og sluttelig behandlede avisen lokale forhold. Avisen havde forbud mod at bringe usømmelige historier, men måtte gerne bringe annoncer.
Forsiden af Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender, 3. januar 1749. Øverst er angivet nummeret, herefter kommer titlen Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender, der omkranser kongekronen og det danske rigsvåben. Kongekronen refererer til, at avisen udkom med kongeligt privilegium. Rigsvåbnet omgives af laurbærblade, palmeblade og posthorn. Posthornet minder os om, at avisen blev bragt ud med den ridende post. Endelig kommer datoen og den indledende hyldest til kongen: Billedet er gengivet fra Wikipedia. Alle udgaver af avisen kan i øvrigt findes på Statsbibliotekets hjemmeside.
Monark af Nordens Tvilling-Rige,
Tillad, din Undersaat tillige
Med alle dine Tienere
Maa offentligheden lade see,
Med hvad oprigtig Hiertens Glæde
De deres Konge see at træde
Ind udi et fornyet Aar,
Som idel Held og Lykke Spaaer.
Hvad kand det andet spaae, end Lykke,
Da vi har Dig, vor Pragt og Smykke,
Med heele Konge-huus og Æt
Seet Lykkelig begynde det?
Som Nordens Lys Magneten drager,
Saa du vort Hierte til dig tager,
Du vore Ønskers Øyemeed,
Og Grund til vor Lyksalighed.
Kand andre Lande sig berømme,
At deres Fyrster ere ømme,
Og at en Undersaattes Nød
Kand giøre deres Hierte blød:
I 1770’erne voksede den patriotiske iver kolossalt, og Holberg blev et væsentligt element i fortællingen om Danmark. Et eksempel er den meget smukke udgave af Holbergs Peder Paars, der udkom små 20 år efter hans død. Bogen blev trykt i stort format og kom med smukke kobberstik. Før udgivelsen skulle man melde sig på en subskriptionsliste, dvs. at man skulle købe bogen, før den var trykt. Navnene på dem, der havde meldt sig på forhånd, blev trykt forrest i bogen. På den måde kunne alle interesserede se, hvem der støttede udviklingen af en stærk kultur i Danmark.
Subskriptionsliste til Peder Paars. Her gengives et par sider fra subskriptionslisten. Kongehusets medlemmer står naturligvis forrest. På de efterfølgende sider optræder alle subskribenterne med titel, by (hvis det ikke er København) og navn. Subskriptionslisten her stammer fra Ludvig Holbergs Peder Paars, udgivet af Et Selskab, 1772.
Holberg åbner sit første værk, Introduktion til de europæiske rigers historie (1711), med en dedikation til kronprins Christian (den senere Christian 6.), efterfulgt af en fortale til læseren (se evt. siden om Sproget). I det første bind af Epistler fra 1748, 37 år senere, udelader han dedikationen til kongen, men giver kun en fortale til læseren; vi står her med den modne forfatter, der ved, hvad han gør, og hvad han vil, og som ikke behøver at bede om kongens gunst.